Elberth: Tværmediale Liberale

Netop, som man tror, Liberal Alliance har fundet deres kommunikationsstrategi, hvor de sidder tungt på netdebatterne og har en formand og en række Folketingsmedlemmer, der skyder på alt på sociale medier, kommer der et printmagasin – i 600.000 eksemplarer.

Altså sådan et på papir.

Eller som Liberal Alliance selv skriver på deres website ved magasin-lanceringen ”Hvorfor nu det?” (eller som vi andre tænkte WTF?). En række andre partier undrede sig åbenlyst på sociale medier over lanceringen af 52 siders print, der til forveksling lignede et nummer af Euroman. Ved første øjekast skrevet til iværksætteren, der ikke kan lide bureaukrati, gerne vil have registreringsafgiften (endnu længere) ned og med et strejf af folkeskole.

Liberal Alliance går af og til nogle andre veje end de andre partier, og det placerer dem kampagnemæssigt helt oppe i førerfeltet, hvor de faktisk har succes med at få flere ting i gang på flere flader samtidig: De er tværmediale.

Benjamin Rud Elberth

Liberal Alliance gjorde det også i de spæde år. Satsede stort på avisannoncer, som de senere stolt har trykt en stor lyseblå A2-bog af, og som Samuelsen - på oplæg blandt andet for et netværk hos Samuelsen Netværk (det bliver i familien) - har betonet som et af de vigtigste kampagneelementer i Liberal Alliances optur. I øvrigt sammen med Freedom Fighters-initiativet før Folketingsvalget i 2011 – en digital kampmaskine, hvor liberale debattører blev motiveret til at føre debat for moderpartiet.

Det er skidemærkeligt. For at sige det på godt dansk. Men Liberal Alliance går af og til nogle andre veje end de andre partier, og det placerer dem kampagnemæssigt helt oppe i førerfeltet, hvor de faktisk har succes med at få flere ting i gang på flere flader samtidig: De er tværmediale. Altså sådan et umiddelbart akademisk buzzword, som dækker over, at de får tingene til at spille sammen på tværs af net, print og IRL (in real life). Og det er åbenbart sværere end som så: Socialdemokraterne sendte i valgkampen i 2015 1,2 millioner breve af sted, hvorefter Løkke brugte sin Facebook-side til at forsøge at pande effekten ned og ramte 1,6 millioner mennesker med opdateringen. Ingen ved, hvad der virker bedst – Om brevene rammer danskere, der stemmer, fordi de åbner og læser det, eller om der er mere effekt i Facebook-opdateringen.

Men hovedsagen er, at Liberal Alliance boltrer sig på alle flader – og selvom de åbenlyst tænker sociale medier først i en lang række sammenhænge, er de stadig dygtige til at tænke ”klassisk print” og ”klassisk presse”. Eksemplificeret ved den der overskårne bil, som man nu efterhånden har set utallige gange både online som grafikker og offline ved LA-events, som er blevet skubbet frem af klassiske pressetiltag, og som igen, igen sidder i deres nyeste printmagasin i en ny version. Og selvfølgelig ligger printmagasinet i en digital form på deres website – og i PDF, til dem, der bare lige vil læse det på en Ipad. Prøv lige at se Ole Birk Olesens landsmødetale fra 2016 – hvis du ikke allerede er blevet ramt af den på nettet, for den skal Liberal Alliances webfolk nok sørge for bliver til en vandrevideo på nettet hos i første omgang de faste tilhængere.

I forlængelse har Liberal Alliance i flere år været blandt de bedste til at få video, grafik og budskaber til at fungere sammen - på tværs af medier. Har de en dårlig sag i et medie, kan de det, som ellers kun S og V har været rigtig dygtige til: Bruge sociale medier til at tage diskussionen, hoppe ind i kommentarfelterne med deres politikere (og formanden selv) og arbejde det på plads. Imens har de været dygtige til at motivere et digitalt tryk af liberale tilhængere - med rod i nu lidt tandløse 180grader.dk (startet som en Lars Seier-sponseret platform med Ole Birk Olesen som mangeårig ansvarshavende redaktør). Platformen er også blevet tandløs, hvor den faktisk var en reel magtfaktor i debatterne engang, når især Socialdemokraterne havde problemer med deres personlige valg i forhold til den politik, de stod for på privatskoleområdet med videre - og i takt med at Liberal Alliances politikere er blevet mere moderate i deres debattone og tilgang til den politiske debat.

Gang i svingdøren og transfervinduet
Mens de andre partier skifter markant ud, er der nogenlunde stabilitet hos LA. Direktør Sune Aagaard sidder siden 2014 for bordenden i sekretariatet, mens Katrine Hertz Mortensen fortsat styrer presse og kommunikation.

Robin Juel Johansen fik cirka halvandet (særdeles stærke) år hos LA og skal videre til Aller Media fra 1. august. Han har været den mest synlige af et makkerpar sammen med Digital Chef Kristian Granov, som har bevæget sig fuldkommen under min radar indtil for nylig. Blandt andet fordi Robin har været den udfarende.

Og det er præcis det, som Liberal Alliance også kan tværmedialt: Laver de et tiltag, skal de nok sørge for at få omtale af det på andre flader og give det en rundtur på tværs af medier. Det er ingen hemmelighed, at de analyser, du læser på Altinget og måske ser på TV 2 blandt andet i ”Digital Dagsorden”, ofte tager udgangspunkt i elementer, som partierne selv ”pitcher” ind og fortæller til os/redaktionen. Der er voldsom forskel på partierne her, hvor Venstre og LA traditionelt er klart de stærkeste til at sikre, at vi ser alle tiltagene i god tid, så det også får en tur på tv.

Det kræver, at man tror nok på sit produkt og har overblik nok til at huske, at det digitale optimalt set skal nævnes på tv. Så kan man bagefter pushe digitalt, at man blev nævnt/rost på tv (sådan kan man malke et digitalt initiativ optimalt). Robin Juel har sammen med pressechef Katrine Hertz Mortensen generelt været god til at tippe om nye digitale tiltag – og også til at styre eventuelt dårlige historier allerede i opløbet.

Jeg sad i foråret til et arrangement med Pia Olsen Dyhr, hvor hun fremhævede, at LA præmierede deres debattører. Der gik tre minutter fra jeg nævnte det på Twitter, til jeg fik en direkte besked fra Robin og senere en sms fra Katrine Hertz om, at det ikke havde noget på sig. Med Robin ude, kommer LA til at mangle en offensiv, når der skal tippes/berigtiges historier i opløbet. Hvis det er Robin, der har styret de ”snappy comebacks” fra LA’s sociale medier, hver gang der var optræk til ballade i meningsdannerland på nettet, skal LA finde en anden måde at udfylde den rolle. For han har reddet mange halvdumme historier, som de andre partier løber lige ind i, uden at de havde set dem komme.

Og følg så lige med. For som det var tilfældet hos Venstre, kan du selv blive en del af transfervinduet for Liberal Alliance - LA søger folk, der kan bistå dem i en helt ny digital struktur, som de selv kalder ”en større omstrukturering i forhold til den digitale indsats, hvor vi ansætter et par faste digitale indholdsproducerende studenter, reserverer et månedligt budget til freelancere og opretter et digitalt idénetværk, hvor 10-20 med kompetencer på feltet kan byde ind med ideer, være sparringspartnere og danne netværk for hinanden. Alt sammen primært med henblik på at skabe mere engagerende indhold selv til især Facebook."

Det kan blive en meget slagkraftig maskine, hvis LA får det til at køre – der sidder altså partier, hvor der kun er dedikeret én mand (fx Radikale og SF) til sociale og digitale medier.

Hvilke partimedlemmer går forrest?
Masser. Liberal Alliance har den store luksus, at en række folketingsmedlemmer og formand rent faktisk bruger nettet som dagligt værktøj. Hvor Socialdemokraternes største politikere har en tendens til at tænke print og presse først og sociale medier bagefter, har Liberal Alliance længe tænkt omvendt (eller tværmedialt), også formet af omstændighederne, hvor de ikke altid har haft penge til stor kampagne og samme presseadgang som de største partier i de tidligere år.

De har været nødt til at tænke i sociale medier i de tidlige år. Det er medvirkende til, at de nu mestrer både print og net, hvor de kan trække på en række stærke debattører. Hver eneste gang jeg skriver eller siger i analyser, at for eksempel Joachim B. Olsen er en fremragende debattør på nettet og bruger sociale medier forbilledligt, er den sikker hver gang: Der er altid en, der skriver i kommentar-feltet, at Joachim er enten �indsæt selv øgenavn efter eget valg eller ikke har forstået noget som helst. At han deler vandene på den måde, tydeliggør bare, at han er blandt de allerstærkeste debattører vi har i dansk politik, på nettet, på tv, i folketingssalen og vækker følelser og indignation både pro et contra.

I forlængelse kan LA trække på stærke net-politikere som Ole Birk Olesen, Henrik Dahl, Simon Emil Ammitzbøll, Mette Bock, Merete Riisager og Laura Lindahl (på barsel lige nu, men stadig debatterende) suppleret med en stærk underskov af liberale debattører på spring til at indtage byrådene i endnu større grad i 2017.

Og så selvfølgelig Anders Samuelsen. Han er der selv, og er så ivrig på tasterne, at man i hvert fald ikke kan beskylde ham for at være hæmmet af, at han ikke tør tage risici. Sociale medier er en helt naturlig kanal for Samuelsen, hvor det for andre partiledere stadig er det der monster, hvor de tænker ”Vi skal også huske at have noget på Facebook, fordi mit parti går op i det”.

Der er en verden til forskel på resultatet af de to forskellige tankerækker. Samuelsen er eneste anden officielle partileder på Snapchat ud over Pia Olsen Dyhr, og har også styr på alt fra Facebook, Instagram, Twitter og endda Reddit. Til gengæld mangler han at vise, at han har evnen til at indrømme, når han laver en fejl, når han er for hurtig på tasterne. For det er han tit. Når man er så hurtig på sociale medier, og ovenikøbet har hang til at tale i ”absolutter” og ultimata til den siddende regering, risikerer man med tiden at blive det der tandløse lam, der ellers sprang op som en løve.

Strategi fremadrettet
Fra partiapparatet fremhæver LA selv netværket og den nye digitale struktur som et af de elementer, der skal udgøre deres strategi på nettet. Og så betoner de, at de stadig vil ”vedligeholde samme dag-til-dag beredskab, men blive bedre til også eksempelvis at tænke i månedstemaer, hvor vi fortæller historier om et emne fra mange vinkler og med alt fra grafik, video, podcast, foto etc.” Mens de i øvrigt lover, at de som det første parti for alvor vil omfavne Snapchat, fordi det passer godt til deres unge målgrupper.

Og hold så øje med den grad af modenhed, som partiet har gennemgået og gennemgår. I sommervarmen har der været røre i den danske andedam over en tidligere LAU-løve, der filmede betjente og chikanerede dem på Christiania. LA har i god tid gjort noget aktivt for at få styr på de mest anarkistiske af de debattører, eller har taget et stort skridt væk fra alt, hvad der kunne genantænde det tidligere billede, der var af dem i perioder, som liberalt landsbytosse-parti, der hang efter dem fra Ny Alliance-tiden, hvor deres kandidater blandt andet fik lavet lidt for flad skattestruktur på Fyn i en valgkamp.

Og så stort et skridt, at de ikke længere bliver fedtet ind i de allermest yderliggående liberalistiske understrømninger i partiets fundament. Der kommer mere og mere styr på butikken (som direktøren i øvrigt har udtalt skulle drives som en forretning), og i en grad, så der er plus på bundlinjen i form af konstant gode meningsmålinger. Til gengæld vandrer der en række liberale anarkister hjemløse rundt uden for partierne i øjeblikket som følge.

Hvad skal du holde øje med?
Som overskriften var i sidste uge i analysen af Dansk Folkeparti: Get ready for war. Hvis efteråret bliver et politisk pres-spil med Løkke og regeringen i midten, bliver sociale medier en stor slagmark med LA på den ene side og DF på den anden side som de umiddelbart to stærkeste debatpartier. Prøv at kaste bare et enkelt blik på de små debat-motorer LA har rundtomkring på nettet – her fra et af deres hovedmantraer, som de messer ironisk igen og igen ”Der kan ikke spares i det offentlige” - det kan LA også.

---
Benjamin Rud Elberth rådgiver om digitale og sociale medier og er fast politisk digital ekspert på TV 2. Han er tidligere digital chef i Geelmuyden Kiese og digital chef for Socialdemokraterne. Han har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere. Hver tirsdag skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.