Elektroniske valg kommer trods kritik

E-VALG: Kritik fra aktører og eksperter i elektroniske valg får ikke regeringen til at ændre sit forslag til lov om e-valg. “Den største bekymring er den folkelige kontrol,” siger ekspert.
Snart kan papir og blyant blive erstattet af elektroniske stemmebokse som denne.
Snart kan papir og blyant blive erstattet af elektroniske stemmebokse som denne.Foto: Joseph Lorenzo Hall
Lasse Lange

Elektroniske stemmebokse er tættere på end nogensinde. Og en række kritiske høringssvar fra aktører og eksperter, der er bekymrede for sikkerheden og gennemsigtigheden i de kommende systemer, har ikke fået regeringen til at flytte et komma i lovforslaget, der førstebehandles torsdag.

"E-valg er stadigvæk en god ide. Når der ikke er ændret noget særligt i forhold til det lovudkast, der blev sendt i høring, er det, fordi der er kommet en overvægt af positive høringssvar, især fra handikaporganisationerne, der mener, at digital stemmeafgivning vil forbedre deres medlemmers muligheder for at stemme," siger Radikales kommunalordfører, Marlene Borst Hansen.

Selv om de mange høringssvar ikke har givet anledning til ændringer i selve lovteksten, har de ført til nogle få præciseringer i bemærkningerne til lovforslaget, blandt andet vedrørende økonomien. Her er det blevet tydeliggjort, at der ikke kun vil være udgifter til etablering af digitale afstemningssystemer. Der vil også være løbende udgifter.

Første e-valg nok i 2014
Kritikken af lovforslaget er blandt andet kommet fra e-valg-forskerne ved DemTech på IT-Universitetet, it-fagforeningen PROSA og IT-Politisk Forening

Vi er især bekymrede for den folkelige kontrol. Danskerne har i dag meget stor tillid til valgprocessen. Og det skyldes blandt andet, at den er nem at forstå og nem at kontrollere. Det fremgår hverken af lovforslaget eller bemærkningerne, hvordan man vil sikre den tillid.

Carsten Schürmann
Lektor, IT-Universitetet

"Vi er især bekymrede for den folkelige kontrol. Danskerne har i dag meget stor tillid til valgprocessen. Og det skyldes blandt andet, at den er nem at forstå og nem at kontrollere. Det fremgår hverken af lovforslaget eller bemærkningerne, hvordan man vil sikre den tillid," siger lektor Carsten Schürmann, der står i spidsen for IT-Universitetets forskningsprojekt DemTech, der beskæftiger sig med e-valg.

Lovforslaget om e-valg skal give kommunerne mulighed for at afholde digitale valg, hvilket skal gøre det nemmere for handicappede at stemme, øge præcisionen i optællingen og mindske antallet af ugyldige stemmer. Det var oprindeligt planen, at de elektroniske systemer skulle kunne tages i brug ved efterårets kommunal- og regionalvalg. Det vil dog næppe kunne nås, og forventningen er nu, at et eller flere nye systemer tidligst vil blive afprøvet ved europaparlamentsvalget næste år.

Kan ende som Rejsekortet
Ud over de svækkede muligheder for folkelig kontrol er Carsten Schürmann også bekymret for manglen på teknologiske krav i det foreløbige lovforslag.

"Hvis det skal fungere, skal man stille meget høje og præcise krav. Man kan ikke bare lave et udbud og så give opgaven til de bedste og billigste. For den nødvendige teknologi findes endnu ikke, men skal først udvikles. Gør man det ikke på den rigtige måde og med de rigtige folk, kan projektet ende med at køre af sporet, ligesom man har set det med Rejsekortet og Polsag," advarer Carsten Schürmann.

Radikales Marlene Borst Hansen tror ikke, at det går med e-valg-projektet, som det er gået med Rejsekortet.

"Der er ikke tale om et pilotprojekt. Andre lande har jo allerede elektronisk stemmeafgivning, så teknologien findes. Jeg stoler på Økonomi- og Indenrigsministeriet og deres eksperter," siger hun.

Men man kan ikke bare overføre erfaringerne fra andre lande, siger Carsten Schürmann.

"Valgsystemer og traditioner er forskellige. Derfor må man også have forskellige systemer. Man kan ikke bare bruge det samme system i Danmark og Norge," siger Carsten Schürmann, der gerne havde set, at politikerne havde været lidt mere tålmodige.

"Vores forskningsprojekt går netop ud på at finde ud af, hvilken teknologi der kan bruges i Danmark og hvordan. Det ideelle havde været, at Økonomi- og Indenrigsministeriet havde afventet vores resultater," siger Carsten Schürmann, der er en af flere kritikere fra DemTech, hvis anbefalinger skal være klar i 2016.

Ministerium: Kontrol bliver svækket
Også IT-Politisk Forening mener, at de svækkede muligheder for folkelig kontrol med valghandlingen er det største problem.

"Som det er i dag, kan man stort set gå ind fra gaden og deltage i kontrollen. Det vil man ikke kunne fremover, og det svækker systemet," siger formand Niels Elgaard Larsen.

Han fremhæver, at Økonomi- og Indenrigsministeriet selv indrømmer, at kontrollen vil blive svækket.

"Desuagtet er ministeriet enigt i, at det er en følge af en digitalisering af stemmeafgivningen og/eller stemmeoptællingen, at den folkelige kontrol med valghandlingen ikke kan opretholdes i samme udstrækning som hidtil. Det er imidlertid efter ministeriets opfattelse en nødvendig konsekvens, man må være indstillet på at drage for at få nogle af de fordele, som man ønsker at opnå ved at digitalisere valghandlingen," skriver ministeriet i lovforslagets høringsnotat.

Mens flere IT-aktører altså er kritiske over for lovforslaget, er der ros fra anden side. En række handicaporganisationer erklærer sig tilfredse med, at lovforslaget kan gøre det nemmere for handicappede personer at stemme. De er desuden glade for, at både hensynet til handicappede personer og FN's Handicapkonvention nævnes direkte i bemærkningerne til lovforslaget.

Lovforslaget bliver førstebehandlet torsdag 7. februar, og onsdag 13. marts holder Folketingets kommunaludvalg en høring om spørgsmålet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marlene Borst Hansen

Medlem, Pressenævnet, fhv. stedfortrædende MF (R), fhv. formand, Fora,
lærer (Haderslev Statsseminarium 2001)

0:000:00