Elevtallene rasler ned på etnisk opdelte gymnasier

Færre elever begynder i år på nogle af landets i forvejen mest etniske opdelte gymnasier, der nu frygter at måtte dreje nøglen om.

Det kan ikke køre videre på denne måde.

Marie Krarup
Gymnasieordfører, Dansk Folkeparti

På Høje Taastrup Gymnasium har kun to klasser på 1.g-niveau haft første skoledag i år mod syv i 2016.

Samtidig er stort set alle elever i de to nuværende klasser på gymnasiets første årgang af anden etnisk herkomst end dansk. Det har en direkte indvirkning på søgetallet, bekræfter rektor på Høje Taastrup Gymnasium, Mogens Andersen, uden præcis at sætte tal på elevfordelingen.

Det faldende elevtal udfordrer gymnasiet økonomisk og udgør ”en trussel for sammenhængskraften og integrationen” i samfundet, forklarer han.  

”Det er et spørgsmål om, hvad der skal ske med de unge mennesker på Vestegnen. Hvis ikke der er stærke uddannelser herude, så vil vi opleve endnu flere problemer med de unge, der har en lav tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessektoren,” siger Mogens Andersen.

Tendens fortsætter
Udviklingen på Høje Taastrup Gymnasium føjer endnu et kapitel til fortællingen om udfordringerne på de etnisk opdelte gymnasier.

Under valgkampen kunne Altinget fortælle, at 11 ud af 13 af de gymnasier, der har den største andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk, oplever faldende elevtal.

Flere af rektorerne peger på, at den udløsende faktor til den tendens indtræffer, når koncentrationen af elever med minoritetsbaggrund overstiger 30 procent.

En højere procentdel betyder ifølge rektorerne, at eleverne i stigende grad vælger det pågældende gymnasium fra og nabogymnasierne til. Som i Høje Taastrup, hvor eleverne søger mod Roskilde.