Embedsmænd bør prøve kræfter i det private

KARRIERE: Økonomi- og Indenrigsministeriets departementschef Sophus Garfiel så gerne, at flere danske embedsmænd havde erfaring fra kommuner, regioner og private virksomheder. Han mener, det vil gavne alle med større udveksling mellem det private og offentlige.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Selv om Sophus Garfiel finder den danske centraladministration særdeles velfungerende, så har han klare holdninger til, hvordan uddannelsen og rekrutteringen af topembedsmænd kan blive bedre.

Blandt andet så han gerne, at langt flere embedsmænd i løbet af deres karriere prøvede kræfter uden for centraladministrationen i kommuner og regioner og i private virksomheder. I dag tegner der sig et billede af, at topembedsmændene vælger statskundskabsstudiet får job i et ministerium eller en styrelse, bliver kontorchefer og senere afdelingsledere eller styrelsesdirektører. Og på den tur runder de ofte Finansministeriet og måske Statsministeriet inden jobbet som departementschef er i sigte.

Finansministeriets nu tidligere departementschef David Hellemann var en af de markante undtagelse med tre år i DR og en kort afstikker til McKinsey. Og nu er han direktør i Nordea. Garfiel håber, at Helleman kan være med at åbne erhvervslivets øjne for embedsmændenes evner og omvendt.

”Både erhvervslivet og det offentlige vil have gavn af der var en større udveksling af medarbejdere. Det er derfor godt med nogle gode eksempler, som kan vise vejen,” siger Garfiel, der også ser andre problemer ved, at centraladministrationen er en lukket karrieresilo, især når man nærmer sig de øverste ledelsesstillinger. På grund af arbejdspresset og de tendenser, man også kender i erhvervslivet, ser man, at departementscheferne generelt sidder færre år i samme stilling.

Hvor går man hen, når man stopper som departementschef? Der er faktisk ikke et hav af interessante job parat, der er på niveau med stillingen som departementschef.

Sophus Garfiel
Departementschef, Økonomi- og Indenrigsministeriet

Toppen er stopklods
Samtidig er departementscheferne generelt yngre end tidligere. Det betyder, at der fremover vil være stadig flere departementschefer, som er langt fra pensionsalderen, men som vil eller skal videre.

”Det er en udfordring for det danske system. Hvor går man hen, når man stopper som departementschef? Der er faktisk ikke et hav af interessante job parat, der er på niveau med stillingen som departementschef,” konstaterer Garfiel.
Han afviser ikke, at tage springet til det private erhvervsliv, men som før beskrevet, ser han endnu ikke den store efterspørgsel hos erhvervslivet efter departementschefer.

I forhold til sin egen udløbstid som departementschef, kan Sophus Garfiel kun sige, at han ikke har fantasi til at forestille sig, at han skal holde ti-års-jubilæum i Økonomi- og Indenrigsministeriet.

”Jeg tror, jeg vil miste gejsten inden da. Og jobbet er så krævende, at jeg tror, man møder en naturlig grænse for, hvor længe man rent fysisk kan holde til det. Om jeg er i ministeriet, eller jeg er hjemme, så bruger jeg næsten alle døgnets vågne timer på at forholde mig til de løbende opgaver,” siger Garfiel.


Denne artikel er en del af Altinget : magasin. Læs hele magasinet her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sophus Garfiel

Departementschef, Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
cand.polit. (Københavns Uni. 1994)

0:000:00