Er klimaet 1000 kroner værd på din families kødbudget?

Danskerne bør spise mindre kødsovs til pastaen og servere færre hakkebøffer og entrecoter på middagsbordet.

Det mener Alternativet, der i sit finanslovsforslag for 2017 foreslår at indføre en afgift på okse- og kalvekød på 17 kroner per kilo.

Årsagen er, at oksekød er udpeget som en af hverdagens helt store klimaskurke i danskernes CO2-regnskab.

Nu viser beregninger fra Finansministeriet, at en realisering af forslaget ville betyde en årlig ekstraudgift for en gennemsnitlig familie på cirka 980 kroner.

Det skal koste os alle sammen noget at omstille os til en bæredygtig fremtid. Det er der mange, der ikke tør sige, men vi siger det gerne.

Christian Poll
Fødevareordfører, Alternativet

Beregningerne er taget med udgangspunkt i danskernes nuværende forbrug og tager ikke højde for adfærdsændringer som følge af den højere pris.

Lad danskernes bøf i fred
Socialdemokratiet mener ikke, at det er en pris, der er værd at betale.

Vi skal tage klimaproblemerne meget alvorligt, men det kan vi også gøre, uden at familier skal betale ekstra for at grille en bøf i sommervarmen.

Simon Kollerup
Fødevareordfører, Socialdemokratiet

“Beregningerne viser, at det vil være en ret stor udgift for de familier, der lever uændret videre, og det er en forkert vej at gå. Vi skal tage klimaproblemerne meget alvorligt, men det kan vi også gøre, uden at familier skal betale ekstra for at grille en bøf i sommervarmen,” siger fødevareordfører Simon Kollerup (S).

Fra Venstre lyder der et rungende nej til en ekstra afgift på oksekød.

“Nu er det beregnet sort på hvidt, at en afgift på kød vil være en vækstdræber, der vil slå danske jobs ihjel, og det vil vi i Venstre simpelthen ikke være med til,” siger fødevareordfører Erling Bonnesen, der henviser til, at dansk landbrug i forvejen er langt fremme i forhold til klima og miljø.

Og så gør det ikke nogen forskel for Erling Bonnesen, at afgiften vil ramme al oksekød i supermarkedernes kølediske, og at Alternativet samtidigt vil sænke eksempelvis momssatsen på frugt og grønt.

Sundt for dig og klimaet
Afgiften på oksekød skal nemlig ses som et ud af flere tiltag for at ændre danskernes adfærd i en mere klimavenlig retning, forklarer Alternativets fødevareordfører, Christian Poll.

“Vi vil gerne flytte valget fra det røde oksekød over på hvidt kød og helst videre over på grøntsager. Det giver både en sundere kost og en langt lavere klimabelastning,” fortæller han.

Christian Poll er ikke imponeret af svaret fra finansministeren, selv om det har taget Finansministeriet over et halvt år at lave beregningerne.

“Det er en meget banal beregning, som Finansministeriet har lavet. Hele ideen med en afgift er jo at få folk til at gå lidt væk fra oksekødet, men den regulering af adfærd er slet ikke regnet med ind her," siger han.

Prisen afhængig af indkomst
Ifølge beregningerne ville den gennemsnitlige årlige klimaafgift for personer over 17 år udgøre cirka 660 kroner årligt. Prisen vil dog afhænge af indkomsten.

De ti procent med de laveste indkomster ville således skulle betale i snit 440 kroner årligt, mens dem med de ti procent højeste indkomster ville skulle betale cirka 1.060 kroner, skriver Finansministeriet i svaret, men gør samtidigt opmærksom på, at beregningerne på indkomstniveau er behæftet med betydelig usikkerhed.

Også Det Etiske Råd foreslog sidste år en klimaafgift på oksekød med henvisning til, at bare kvæg alene står for cirka ti procent af menneskers samlede klimagasudledninger.

Alligevel mener heller ikke Enhedslisten, at en afgift er den rette vej frem mod målet.

“Der er ingen tvivl om, at danskerne spiser alt for meget kød, men her vil vi egentlig hellere satse på noget oplysning end kun at tage fat i oksekød og gøre det til et problem,” siger fødevareordfører Søren Egge Rasmussen.

Han er mere åben for en bred diskussion, hvor man ser på CO2-aftrykket på samtlige fødevarer med henblik på en regulering af afgifter, ligesom partiet er åben over for at tale om differentieret moms.

Formynderi
Både Søren Egge Rasmussen og Simon Kollerup henviser til, at der er en bevægelse i gang, hvor flere fravælger kød på menuen en eller flere dage om ugen, og man i stedet skal forsøge at understøtte de tendenser.

“En fødevareafgift har bare sådan et kraftigt element af formynderi over sig, som jeg synes hæmmer det, der egentligt er intentionen, nemlig at vi gerne vil have folk til aktivt at tænke over klimabelastningen,” siger Simon Kollerup.

Christian Poll mener, at man er nødt til at skrue på mange ting, hvis man skal have en omstilling af samfundet i en mere bæredygtig retning og eksempelvis leve op til Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til 2 grader eller mindre.

“Det skal koste os alle sammen noget at omstille os til en bæredygtig fremtid. Det er der mange, der ikke tør sige, men vi siger det gerne,” siger Christian Poll.

Læs også debatindlæg fra Seges om deres arbejde med at nedbringe metanudledningen fra køer