Overblik: Her er regeringens 22 erhvervsinitiativer

Frem mod 2025 vil regeringen bruge 12 milliarder kroner på initiativer, der skal gavne Danmarks iværksættere og erhvervslivet.

Det fremgår af et nyt erhvervsudspil, "Sammen om fremtidens virksomheder", som regeringen fremlagde i dag onsdag.

Få et overblik over de forskellige initiativer her:

Ny aktiesparekonto
Efter svensk model vil regeringen indføre en såkaldt aktiesparekonto, der skal gøre det billigere for danskerne at købe aktier. Med den nye konto skal beskatningen af aktieindkomsten ske ved, at staten skal hæve 1,25 procent af det, der står på aktiesparekontoen. Det betyder, at skatten på aktiegevinster bliver lavere og mere gennemskuelig, end den er i dag. Regeringen foreslår et loft på kontoen på 500.000 kroner.

Pris: Forslaget skal træde i kraft i 2019, og når det er fuldt indfaset vil det nye tiltag koste statskassen i alt 400 millioner.

Skattelettelse på aktiegevinster
Udover at indføre en ny aktiesparekonto, vil regeringen også lette skatten på aktieindkomster uden for kontoen. I dag betaler danskerne en skat på 27 procent af aktieindkomster under 52.900 kroner, mens aktiegevinster over 52.900 beskattes med 42 procent.

Nu vil regeringen hæve grænsen, så det først er, når aktiegevinsten overstiger 100.000 kroner, at beskatningen ryger op på 42 procent.

Pris: Regeringen skønner, at skattelettelsen på aktiegevinster vil medføre et mindreprovenu for statskassen på 270 millioner kroner i 2025.

Fradrag til private investorer
Regeringen vil indføre et fradrag for privatpersoner, der investerer i små og mellemstore virksomheder. Det skal ske ved, at man fra 2019 til 2022 får mulighed for at fradrage halvdelen af investeringer for op til 200.000 kroner med en skatteværdi på 30 procent. Fra 2023 og frem bliver det op til 400.000 kroner.

Pris: Ordningen skønnes at koste statskassen 100 millioner årligt frem til 2022 og 200 millioner årligt fra 2023 og frem.

Mere løn kan udbetales i aktier
I dag kan selskaber vælge at udbetale op til ti procent af medarbejderes løn i form af medarbejderaktier, som man ikke betaler indkomstskat af, men som derimod beskattes ved salg af aktierne.

Regeringen vil ændre grænsen, sådan at alle virksomheder fremadrettet kan udbetale op til 20 procent af lønnen i medarbejderaktier. Mindre virksomheder skal have mulighed for at udbetale hele lønnen i aktier, fremgår det også af regeringens forslag.

Pris: Det vil koste 45 millioner årligt at forhøje grænsen for skattefri medarbejderaktier, og det træder i kraft i 2019.

Større aftalefrihed for medarbejderaktier
Regeringen vil, udover at hæve grænsen for, hvor stor en del af lønnen der kan udbetales som medarbejderaktier, også lave større aftalefrihed. Det skal blandt andet ske i forhold til tilbagekøb af aktier, når medarbejderne skifter job.

Ændrede skatteregler for investeringsforeninger
Regeringen vil afsætte en pulje til at skabe mere symmetriske skatteregler for kapitalforvaltning, så det ikke er dyrere for danskerne at investere via udenlandske investeringsinstitutter end de danske.

Pris: Fra 2018 og frem skønner regeringen, at forslaget vil føre til 30 millioner kroner færre i statskassen årligt.

Skattelettelser for udenlandsk kapital
Regeringen vil fritage udlændinge for at betale udbytteskat af udlodninger fra danske investeringsinstitutter. Udenlandske investorer vil alene skulle betale den underliggende udbyttekildeskat på 15 procent ved investering i danske aktier via et investeringsinstitut.

Pris: Regeringen afsætter 30 millioner kroner til tiltaget

Flere pensionskroner skal investeres i aktier
Regeringen vil ændre reglerne for, hvor stor en del af danskernes pensionsopsparing, der kan placeres i unoterede aktier. Grænsen for, hvor meget der mindst skal placeres i et enkelt selskab, sættes ned fra 100.000 kroner til 50.000.

Derudover skal reglerne ændres, sådan at 25 procent af pensionsopsparinger mellem 200.000 og to millioner kroner kan placeres i unoterede aktier. I dag er det kun 20 procent. For den del af opsparingen, der ligger over to millioner, vil regeringen hele fjerne begrænsningen for, hvor meget der kan investeres i unoterede aktier.

Pensionsselskabernes aktieinvesteringer skal være gennemsigtige
Regeringen vil gå i dialog med Forsikring og Pension og ATP om at indgå en brancheaftale om større gennemsigtighed i deres aktieinvesteringer. Formålet med det forslag er, at pensionskunder nemmere skal kunne se, hvad deres pensionsselskaber investerer i.

På vej: Strategi for Danmarks digitale vækst
I løbet af efteråret vil regeringen fremlægge en ny strategi for digital vækst. Den strategi vil regeringen sætte 125 millioner kroner af til årligt i perioden 2018-2025. Herefter skal der afsættes 75 millioner kroner årligt.

På vej: Strategi for deleøkonomi
En strategi for den såkaldte deleøkonomi i Danmark er også på vej. Den vil blive fremlagt i løbet af efteråret. Regeringen vil afsætte cirka 100 millioner årligt til strategien.

Anbefalinger om cirkulær økonomi
I juni fremlagde regeringens advisory board om cirkulær økonomi sine anbefalinger.  Regeringen vil afsætte 20 millioner kroner i 2018 og 2019 og 10 millioner i 2020 og 2021 til initiativer, der bygger på disse anbefalinger. Også Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet vil sætte penge af til strategien.

Billigere over Storebælt
Over tre år vil regeringen sætte prisen for at krydse Storebælt ned med cirka 25 procent. Det kan du læse mere om her. 

Pris: Det vil ikke koste statskassen noget at sætte prisen ned for at køre over Storebælt. Til gengæld vil det medføre en reduktion i overskuddet i A/S Storebælt, hvilket betyder, at tilbagebetalingstiden på Storebæltsbroen bliver forlænget med tre år. Det betyder, at Storebæltsforbindelsen først er gældfri i 2031.

Farvel til nøddeafgifterne
De herostratisk berømte afgifter på nødder vil regeringen nu afskaffe. Det forslag har Altinget skrevet meget mere om her.

Afskaffelsen af nøddeafgifterne vil give 185 millioner mindre til statskassen i 2018 og 180 millioner mindre hvert år efter det.

Væk med bøvlede afgifter
Regeringen har i februar 2016 nedsat et såkaldt Saneringsudvalg, der skal kigge på, hvilke afgifter der kan afskaffes for at lette administrative byrder hos små virksomheder. Udvalget kommer med sin afrapportering i løbet af efteråret, og i dag afsætter regeringen en pulje på 115 millioner til afskaffelse af afgifter i 2018. Puljen skal stige til 125 millioner efter 2018.

På vej mod et "ACE-fradrag"
Regeringen vil igangsætte et arbejde for at lave en konkret model for et såkaldt ACE-fradrag, der friholder "normalafkastet" af egenkapitalen for selskabsskat og dermed reducerer selskabsskattebetalingen.

Endnu har forslaget ingen økonomiske konsekvenser for statskassen, men når en konkret model for fradraget foreligger, vil regeringen tage stilling til, hvordan det skal finansieres.

Lavere kapitalkrav for aktieselskaber
Regeringen vil sænke kapitalkravet for aktieselskaber fra nuværende 500.000 kroner til 400.000 kroner. EU’s selskabsdirektiv stiller et minimumskrav om kapital på cirka 186.000 kroner. Kun Norge har i dag et højere kapitalkrav end Danmark.

Skattefradrag for forskning og udvikling hæves
Regeringen vil gradvist hæve fradraget for virksomheders investeringer i forskning og udvikling. I dag er fradraget på 100 procent. Det højere skattefradrag skal indfases således:

Fra 2020: 103 procent
Fra 2021: 105 procent
Fra 2023: 108 procent
Fra 2026 og frem: 110 procent

Pris: Når det er fuldt indfaset, vil initiativet koste statskassen 450 millioner i færre skatteindtægter.

Omlægning af forskerskatteordning
Den såkaldte forskerskatteordning skal omlægges, hvis det står til regeringen.

I dag giver ordningen mulighed for, at forskere og højtlønnede udenlandske medarbejdere kan bruttobeskattes med maksimalt 26 procent i op til fem år. Regeringen vil udvide ordningen til syv år, men så i stedet sætte bruttobeskatningen op til 27 procent.

Det forventes, at omlægningen vil være udgiftsneutral.

På vej: Vækstplan for Life Science
Regeringen vil sætte 30 millioner kroner årligt til understøtte initiativer, som regeringen vil fremlægge i en kommende vækstplan for life science. Planen skal bygge på 17 anbefalinger fra regeringens vækstteam, som blev offentliggjort i foråret. Anbefalingerne kan læses her. 

Udvidelse af sømandsbeskatningslov
Regeringen foreslår at udvide nettolønsordningen i sømandsbeskatningsloven. Den skal fremadrettet også omfatte søfolk, der arbejder om bord på specialskibe, som vagt- og supplyskibe, rørlægnings- og kabelskibe, vindmølle- og konstruktionsskibe, ishåndteringsskibe og hotelskibe.

Regeringen skønner, at det vil koste statskassen 105 millioner årligt i mindreprovenu fra 2023 og frem.

Registreringsafgift på handelsskibe sløjfes
Regeringen vil afskaffe tinglysningsafgiften ved indregistrering af handelsskibe i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).

Det vil koste 10 millioner kroner årligt i mindreprovenu til statskassen.

Du kan læse hele regeringens udspil her.