Esben Lunde sender miljøforskning i udbud

UDBUD: Alle universiteter skal fremover kunne byde ind på at levere forskning til Miljø- og Fødevareministeriet, lyder det fra Esben Lunde Larsen. Radikale frygter en afmontering af fagligheden. Landbruget kipper med flaget.

Foto: Kim Vadskær/Pressefoto
Hjalte T. H. Kragesteen

Al den forskning, som danske universiteter leverer til Miljø- og Fødevareministeriet, skal nu sendes i udbud.

Det er meldingen fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

”Det, at vi for ti år siden indgik aftaler med universiteter om at levere forskning og rådgivning på miljø- og fødevare­om­rådet, betyder ikke, at aftalen er eviggyldig. Derfor har jeg besluttet, at forsknings- og rådgivningsopgaverne på miljø- og fødevareområdet konkurrenceudsættes," siger han i en pressemeddelelse.

I dag bruger Miljø- og Fødevareministeriet 731 millioner kroner om året på forskning, der bliver brugt som rådgivning i ministeriet. Det sker via aftaler med Aarhus Universitet, DTU og Københavns Universitet (se oversigt i bunden). Men fremadrettet skal alle universiteter kunne lægge billet på opgaverne.

Fakta
Om forskningsbaseret myndighedsbetjening
  • Forskningsbaseret myndighedsbetjening er en fællesbetegnelse for ydelser, som universiteterne udfører for bl.a. staten, herunder nationale beredskaber vedr. husdyrsygdomme og fødevaresikkerhed, politikudvikling og -implementering samt overvågnings- og direktivimplementeringsopgaver.
  • Miljø- og Fødevareministeriets bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening effektiviseres som andre statslige bevillinger med på 2 pct. årligt.
  • De enkelte konkurrenceudsættelser overholder retningslinjerne på området og varsles mindst tre år før en evt. opgaveoverdragelse træder i kraft.
  • Den samlede forskningsbaserede myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet konkurrenceudsættes én gang over en 10-årig periode fra 2016-2026. De sidste opgaver varsles konkurrenceudsat i 2022 med virkning fra 2026. Konkurrenceudsættelser efter en fast kadence fortsætter ikke efter 2022. De nye aftaler med universiteterne vil fortsat være 4-årige rullende aftaler. Som hidtil skal der hvert år aftales et konkret arbejdsprogram.
  • Udenlandske universiteter får mulighed for at være faglig lead i forhold til metodevalg mv., men der skal være et dansk universitet som bevillingshaver. Modellen evalueres i 2018 med henblik på de næste udbud.
  • Private virksomheder kan som hovedregel ikke byde, da der skal være tale om forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Kilde: Miljø- og Fødevarerministeriet

Det vil kunne ske i konsortium med et udenlandsk universitet, som vil kunne få mulighed for at sætte kursen i forhold til metodevalg. Men bevillingshaver skal være et dansk universitet, lyder det.

”Danske universiteter bedriver forskning i verdensklasse, men forskning kender ikke grænser. Derfor åbner vi samtidig op for, at udenlandske universiteter kan byde ind i samarbejde med et dansk universitet,” siger Esben Lunde Larsen i pressemeddelelsen.

Jeg frygter, at Esben Lunde Larsen er i gang med at afmontere og stække fagligheden. For nu tager man pengene fra den vidensinstitution, der ved allermest.

Ida Auken (R)
Miljøordfører

Radikale bekymringer
Radikales miljøordfører Ida Auken er yderst betænkelig ved idéen.

”Jeg frygter, at Esben Lunde Larsen er i gang med at afmontere og stække fagligheden. For nu tager man pengene fra den vidensinstitution, der ved allermest,” siger Ida Auken og fortsætter:

”Det videns-miljø, der er samlet på Aarhus Universitet, er internationalt anerkendt som et af de bedste. Hvis de ikke vinder udbuddet igen, underminerer vi den danske faglighed på området.”

Landbruget kipper med flaget
I den store debat om Landbrugspakken var det netop forskere fra Aarhus Universitet, som kritiserede Landbrugspakkens faglige grundlag. Og i kølvandet på Eva Kjer Hansens fald som minister lød det fra både Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevarer, at det nu måtte være tid til at konkurrenceudsætte forskningen.

Og i dag er der da også begejstring at spore i landbruget:

”Landbrug & Fødevarer har længe efterlyst udbud af ministeriets forskningsaftaler med universiteterne, så vi kipper med flaget for den ambitiøse plan. Udbud kan sikre, at de bedste forskere er på opgaven,” siger formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, i en skriftlig kommentar og fortsætter:

”Vi har set flere eksempler på opgaver, som ikke er blevet løst optimalt, fordi de er blevet placeret på det universitet, hvor man tilfældigvis har indgået en myndighedsaftale. Det gælder f.eks. det videnskabelige grundlag for Fødevare- og Landbrugspakken.”

Martin Merrild opfordrer dog også til, at man tænker sig godt om i forhold til et kommende udbud.

”Konkurrenceudsættelse af forskning rummer mange fordele men også risici. Stor omhu skal derfor udvises, så vi med sikkerhed opnår et bedre resultat, end vi har i dag. F.eks. skal vi være varsomme med internationale udbud, så vi ikke sælger ud af centrale forskningsmæssige styrkepositioner til vores konkurrenter i andre lande,” siger han.

Konkurrenceudsættelsen skal ske gradvist frem mod 2022.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Lunde Larsen

Fhv. miljø- og fødevareminister, uddannelses- og forskningsminister og MF (V), studerende
cand.theol. (Københavns Uni. 2008), ph.d. (Københavns Uni. 2013)

Martin Merrild

Fhv. formand, Landbrug & Fødevarer, fhv. borgmester (V), Struer Kommune
agraøkonom (1977), merkonom

0:000:00