Espersen smuttede midt i et comeback

Begrebet "overraskelse" er efterhånden slidt op.

Eftersom den ene efter den anden toppolitiker har valgt at skifte parti eller forlade politik helt uanset omkostningerne for deres partier, burde man måske ikke være overrasket over Lene Espersens (K) exit. Men ikke desto mindre blev såvel pressekorpset som partikollegerne alle taget på sengen af den tidligere konservative leders beslutning.

Den konservative pressechef var taget til USA for at følge midtvejsvalget uden at ane, at hans nattesøvn ville blive destrueret af talrige opringninger om den politiske ordførers farvel. Det er lykkedes Espersen at holde kortene helt tæt ind til kroppen, siden en headhunter henvendte sig til hende med et tilbud om at blive administrerende direktør i Danske Arkitektvirksomheder.

At det skulle være "et drømmejob" for en tidligere partiformand og minister er ikke netop indlysende. Men det er til gengæld oplagt, at en politiker, der nærmer sig 50, skal gøre op med sig selv, om man ønsker at fortsætte i politik resten af arbejdslivet – eller skifte spor.

Espersens valg er derimod ikke en venligsindet handling over for det parti, hun har repræsenteret i Folketinget i præcis 20 år. I Det Konservative Folkeparti er der da også en vis murren at spore.

Nøglespiller
Lene Espersen blev udnævnt til ny politisk ordfører efter Lars Barfoeds afgang som leder for kun tre måneder siden. Dermed blev hun en slags stedfortrædende leder for K-formand Søren Pape Poulsen, der endnu ikke er medlem af Folketinget.

Med sine ubestridelige kommunikative evner var Espersen en nøgleperson på den post, og hendes efterfølger Mai Mercado har slet ikke Espersens ballast og rutine. Mai Mercado blev først valgt ind i Folketinget ved sidste valg, og man kan let forestille sig, hvilken forskel det vil gøre, om den helt uprøvede Pape Poulsen bliver sekunderet af en veteran som Espersen eller en novice i toppolitik som Mercado.

Dertil kommer, at Lene Espersen har været sit partis topscorer, hvad angår personlige stemmer – alene af den grund kommer hendes afgang til at koste.

Med i magtdeling
Lene Espersens politiske karriere har været meget omtumlet.

Hun kom i Folketinget i 1994, da Hans Engell sad på den konservative trone, og Engell så oplagte talenter i Lene Espersen og de ligeledes nyvalgte Henriette Kjær og Gitte Seeberg. De tre unge kvinder overhalede hurtigt nogle af de lidt ældre partifæller, og den fotogene Espersen lagde ikke skjul på, at hun aktivt brugte sit udseende i sin politiske karriere.

Karrieren led et tilbageslag ved Engells fald som leder i 1997, og Espersen blev en del af det rasende fløjopgør på Engells side. Da borgerkrigen endelig sluttede med en magtdeling mellem fløjene i 1999, stod Gitte Seeberg til at blive politisk ordfører som repræsentant for Engell-fløjen.

Der kom imidlertid et veto mod Seeberg fra den anden fløj, hvor blandt andre Per Stig Møller mente, at Seeberg var for tæt på Engell. Kontroversen endte med, at Lene Espersen i stedet blev en del af den nye ledelse sammen med Bendt Bendtsen og Brian Mikkelsen.

Power-dame med slips og børn
Efter dannelsen af VK-regeringen i 2001 blev Lene Espersen justitsminister. Hun blev mange steder beskrevet som en sand power-woman, der både kunne klare et krævende ministerium og have to små børn. Men det havde en pris. Espersen overlod en pæn del af styringen af Justitsministeriet til den magtfulde departementschef. Det fik den politiske konsekvens, at retspolitikken kun blev strammet marginalt i hendes ministertid – selvom hun yndede at omtale sig selv som "Mutter Skrap".

Da Espersen i 2008 overtog sit partis formandspost efter Bendt Bendtsen, spåede mange en gylden fremtid for Konservative. For Espersen var jo langt bedre til at samle stemmer end forgængeren.

Snebolden, der ikke kunne stoppes
I starten gik det efter planen, men svaghederne begyndte efterhånden at vise sig.

Lene Espersen holdt en lav profil efter sit fald som formand, og ingen havde fortænkt hende i det, hvis hun i den periode havde fundet et job uden for Christiansborg. Men at hun forsvinder umiddelbart efter sit comeback som politisk ordfører, havde absolut ingen ventet.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Espersen gjorde ikke meget ud af at please den konservative folketingsgruppe, som følte, hun ikke lyttede til den. Mange blev fortørnede, da Espersen hentede ministre udefra i stedet for at forfremme partisoldater. Og Per Stig Møller syntes ikke, det var det mindste morsomt, da Espersen degraderede ham til kulturminister for i stedet selv at overtage hans udenrigsministerpost.

Endnu engang undervurderede Espersen problemerne ved at kombinere et krævende ministerium med et intenst familieliv. Da hun valgte at tage på ferie med familien i stedet for at tage til et møde i Arktisk Råd med blandt andre Hillary Clinton, endte en snebold som en lavine, der fejede Espersen væk som leder i starten af 2011.

Herefter holdt Lene Espersen i lang tid en lav profil, og ingen kunne have fortænkt hende i det, hvis hun i den periode havde taget et nyt job uden for Christiansborg. Men at hun forsvinder umiddelbart efter sit comeback som politisk ordfører, havde absolut ingen ventet.

Måske har Lene Espersen omsider fået et job, der kan kombineres med den prioritering af familielivet, hun hele tiden har insisteret på.