Et år efter valget: Sådan fører Alternativet EU-politik

”Ja, men.”

Det var svaret fra Alternativet, da det unge partis EU-politik i december for første gang blev tryktestet i virkelighedens verden. Svaret var et ja til at afskaffe retsforbeholdet, men samtidig et insisterende "men", der kritiserede, at de andre ja-partier ville holde Danmark uden for EU’s fælles flygtningepolitik.

En ny opgørelse over EU-sager, der har været behandlet i Folketinget siden 2015-valget, viser, at Alternativets linje til folkeafstemningen går igen i partiets praktiske EU-politik på Christiansborg.

42 konkrete EU-sager om alt fra fiskekvoter til våbensikkerhed og fødevarekontrol har været på dagsordenen. Og Alternativet har vendt tommefingeren opad til regeringens forhandlingsposition i 37 tilfælde. Men de har også sat foden ned. Fem gange. Blandt andet for at værne om den frie bevægelighed i Unionen.

”Vi er et EU-positivt parti. Vi synes, EU er en god idé, og så spørger vi os selv fra sag til sag, om regeringens forhandlingsposition er fornuftig,” siger partiets EU-ordfører, Rasmus Nordqvist, til Altinget.

Med støtte til 88 procent af regeringens forhandlingsmandater i EU-sager det seneste år placerer Alternativet sig i et midterfelt sammen med SF. Partiet har sagt mere nej end de traditionelle EU-positive partier, der det seneste år har stemt ja til nærved alle mandater. Omvendt stemmer Alternativet væsentligt mere "ja" end de EU-skeptiske partier, der har stemt nej til op mod halvdelen af mandaterne.

Vi er meget bekymrede for, at EU går hen og bliver det, som nogle politikere i Europa kalder ”det smalle EU”. Det bliver i så fald meget et ”markedets EU”, og det er bekymrende.

Rasmus Nordqvist
EU-ordfører (ALT)

Artiklen fortsætter under grafen 

Grafikken viser andelen af mandater i Europaudvalget , som partierne ikke var imod (angivet i procent).
*Altingets egen gennemgang af Europaudvalgets beslutningsreferater.  

Nej-stemmer er krav om mere EU
Opgørelsen, der er foretaget af Altinget, dækker alle de konkrete stykker EU-lovgivning, regeringen har forelagt Folketingets Europaudvalg siden valget i juni 2015.

Ved hver sag skal den ansvarlige fagminister søge mandat fra folketingspolitikerne om at forhandle på Danmarks vegne i Bruxelles.

De fem mandater, som Alternativet har stemt nej til, dækker blandt andet over EU’s budget for 2016, flygtningepolitik og klimapolitik. Partiet stemte også nej til regeringens mandat til at forhandle med Storbritannien om en særaftale forud for landets folkeafstemning om EU-medlemskab.

I flere af sagerne argumenterede Alternativet for, at enten EU eller Danmark skulle gøre mere, end hvad V-regeringen lagde op til. I budget-spørgsmålet ville Alternativet for eksempel ikke blåstemple, at Danmark kunne acceptere nedskæringer af de budgetposter, der dækker flygtningeindsatsen. Alternativet stemte også nej til, at regeringen skulle forsøge at nedbringe det klimamål, EU havde sat for Danmarks udledning af ammoniak.

Og i forbindelse med forhandlingerne om Storbritanniens særaftale satte Alternativet hælene i for at værne om den frie bevægelighed. Det var netop den frie bevægelighed, som Storbritannien med en særlig "nødbremse" søgte at moderere ved forhandlingerne forud for juni måneds BREXIT-afstemning.

”Vi er meget bekymrede for, at EU går hen og bliver det, som nogle politikere i Europa kalder ”det smalle EU”. Det bliver i så fald meget et ”markedets EU”, og det er bekymrende,” siger Rasmus Nordqvist og uddyber:

”Mange af de her politikere taler for at have stærkt indre marked for varer og handel, mens de glemmer den dimension, hvor EU også er mennesker. Den fri bevægelighed handler også om, hvordan vi kan rejse og slå os ned på tværs af Europa. Det er en meget vigtig del af EU, som er under pres, når vi begynder at lave særordninger.” 

Et andet kendetegn ved de sager, som Alternativet stemmer nej til, er, at de står skulder ved skulder med SF. I fire ud af de fem sager stemte begge partier nej.

Rasmus Nordqvist afviser dog kontant at gå ind i en diskussion om, hvordan de to partiers EU-politik adskiller sig fra hinanden.

”Jeg prøver aldrig at gøre mig klog på, hvor jeg adskiller mig fra andre. Jeg vil hellere gøre rede for, hvor vi står. Men det er rigtigt, at SF også har en holdning, der lyder, at det er fornuftigt at samarbejde, men at det kan gøres på en bedre og mere social måde," siger han.

Afviser konflikt med egne vælgere
Mens Alternativets praktiske EU-politik flugter med SF og ligger tættest på de traditionelle EU-positive partier, er et markant mindretal blandt Alternativets egne vælgere mere afmålte i deres opbakning til Unionen.

En måling før sommer viste for eksempel, at omtrent hver fjerde Alternativet-vælger mener, at Danmark skal melde sig ud af EU. Og da danskerne stemte om retsforbeholdet viste en omfattende exitpoll, at 58 procent af Alternativets vælgere havde stemt nej.

Rasmus Nordqvist, er jeres EU-politik i tråd med jeres egne vælgere?

”Vores EU-politik har først været gennem politiske laboratorier og er derefter blevet besluttet af de organer, som vi har i partiet. Jeg tror, at mange mennesker har en helt naturlig modstand mod EU, fordi der er store udfordringer med demokrati og gennemsigtighed. De problemer skal vi være gode til at pege på. Og vi skal tale om, hvordan vi kan gøre EU meget bedre.”

Og det tror du, at den EU-kritiske del af jeres vælgere er med på?

”Ja, det tror jeg helt bestemt. Det uheldige ved retsforbeholdet var for eksempel, at ja-partierne havde lavet en aftale, som mange vælgere reagerede imod. Det var ikke nødvendigvis samarbejdet på det retslige område, de var imod, men mange stemte nej, fordi de syntes, det var en dårlig aftale. Blandt andet fordi man fra dansk side ikke ville være med i flygtningepolitikken.”

Ifølge Rasmus Nordqvist handler det om at skille tingene ad:

”Jeg synes sagtens, at vi kan få EU mere borgernært og demokratisk og samtidig træffe beslutninger i fællesskab. Jeg synes ikke, at det handler om, at vi skal træffe færre beslutninger sammen, men om måden, vi gør det på,” fastslår han.

For at fremme demokratiet i EU har Alternativet engageret sig i projektet DiEM2025, der ledes af den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis fra det venstre-populistiske SYRIZA-parti. Han stiftede i februar bevægelsen "Democracy in Europe Movement 2025", der skal gøre EU mere demokratisk.

Ifølge Alternativet kan det konkret ske ved at lade Europa-Parlamentet få magt til selv at foreslå ny EU-lovgivning og ved at engagere lokale og regionale politikere mere i EU's beslutningsprocesser.

Europaudvalg er en dårlig konstruktion
Udover forbedringer i EU-systemet ønsker Alternativet sig også forbederinger af den danske måde af håndtere EU-sager på i Folketinget. 

Ifølge Rasmus Nordqvist er det ”i bund og grund en dårlig idé", at alle mandater - uanset politikområde - skal afgives i Europaudvalget. I stedet mener Alternativet, at EU-mandater bør afgives i de relevante fagudvalg.

"Når det nu er fagordførerne, der sidder med politikområderne til hverdag, er det underligt, at fordi det handler om Europa, så skal vi som EU-ordførere tage stilling til alt,” siger Rasmus Nordqvist.

Rasmus Nordqvist fortæller, at han selv kom på dybt vand, da der var fiskekvoter på dagsordenen i Europaudvalget. Normalt er partiets miljøordfører, Christian Poll (ALT), med til møder, når det handler om miljø, men den dag var partikammeraten fraværende. 

”Her har jeg jo ikke en jordisk chance for at være nede i selv de mindste detaljer,” siger EU-ordfører Rasmus Nordqvist.