Et dybt splittet USA genvælger Barack Obama

WASHINGTON DC - "Jeg har sagt tillykke til præsidenten og ønsket ham held og lykke. Jeg vil bede for hans succes i sit arbejde med at lede nationen." Sådan sagde Mitt Romney, den republikanske præsidentkandidat, da han onsdag morgen kl. 07.00 dansk tid erkendte sit nederlag over for sine tilhængere i Boston, Massachusetts. Han takkede også sin hustru Ann og sin vicepræsidentkandidat Paul Ryan. "Bortset fra at vælge Ann, er Paul det bedste valg, jeg i mit liv har taget," lød det fra en afdæmpet Romney, som også uddelte roser til sine sønner, sin "enestående kampagne".

Samarbejde er det nye sort
Romney opfordrede til samarbejde hen over midten og til at droppe grøftegravningen i Washington. "Vi må sætte mennesker før politik. Jeg tror på Amerika. Jeg tror på amerikanerne," sagde Romney til akkompagnement af klapsalver og tilråb.

"Valget er forbi, men vore principper består," lød det fra manden, hvis hovedproblem under hele valget var, at vælgerne aldrig rigtigt vidste, hvor han stod - var han "moderate Mitt fra Massachusetts", eller var han en sand Tea party-inspireret konservativ i takt med partiets fortsat mere radikaliserede base. Romney skiftede spor flere gange under valget, senest i løbet af den ødelæggende super-storm, Sandy, der fik fremtrædende republikanere på stribe til at hylde præsidenten som "redningsmand in chief," mens Romney blev tvunget af omstændighederne til at ændre standpunkt på det føderale nødberedskab, FEMA, som den tidligere guvernør tidligere har villet nedlægge og overføre til staterne.

Kommentatorer hæftede sig ved, at Romneys tilbud om at arbejde hen over midten ikke dækkede over realiteterne i hans parti: "Romney kan ikke levere de republikanske stemmer i Kongressen. Han er ikke en valgt leder i partiet og spørgsmålet er, om de overhovedet tiltænker ham en rolle. Det er hårdt at være en kandidat, der har tabt, og Kongressens republikanere har næppe tænkt sig at lade sig lede af ham," lød det fra CNN-analytiker og demokratisk strateg James Carville.

Obama: politik er mere end egoer
Fra præsident Obama havde tonen naturligvis en helt anden lyd: Til en jublende tilhængerskare i Illinois, Chicago, sagde den genvalgte præsident, at USA nu havde valgt at "bevæge sig fremad. Og det har vi valgt på grund af jer. Fordi I har valgt - uanset at vi alle forfølger vore egne drømme - at gå fremad som et fællesskab, som Amerikas forenede Stater."

Præsidenten takkede alle amerikanere, der havde deltaget i valgprocessen - unge som gamle - "uanset om I har holdt en Obama- eller en Romney-plakat". Præsidenten roste Mitt Romney og hans familie som en, der har "valgt at give noget tilbage til deres land." Han bebudede, at han ville sætte sig ned med Romney og tale med ham om, hvor de kunne arbejde sammen i fremtiden. Og han takkede sin vicepræsident, Joe Biden, "den gladeste kriger, USA kender" og sin hustru, "Michelle, lad mig sige det til dig her i dag: Jeg har aldrig elsket dig højere, og jeg er så lykkelig over, at USA også har forelsket sig i dig".

Men præsidenten havde meget andet at rose: sine døtre, som han var "umådelig stolt af" og "det bedste kampagne-team nogensinde, det bedste i verden."

Præsidentens hovedbudskab med talen var derudover, at politik ikke var "et slagsmål mellem egoer", men består af mennesker, der er dybt engagerede i deres lokalsamfund, uddannelse, forhold for militæret og meget andet.

"Demokrati i et samfund med over 300 millioner mennesker kan være rodet og larme. Det kan ende med kontroverser, men det er i orden. Vore uenigheder er et tegn på, at vi er frie. Langt væk fra os i andre lande er der mennesker, som risikerer alt blot for at få ret til at være uenige," mindede præsidenten om. Der sluttede sin tale med at opfordre amerikanerne til at forbedre USA på mange punkter - fra uddannelse og forskning til en tackling af gælden og den globale opvarmning. Og som er stolt af sit militær. Han lovede også at kæmpe for en immigrationsreform - et løfte han ikke fik opfyldt i de første fire år.

Det delte land
Men om end vælgerne har talt, var beskeden imidlertid langt fra entydig, også selv om det vigtigste resultat - afgørelsen af hvem der skal bebo Det Hvide Hus de kommende fire år - blev afgjort. For sejren var snæver på "the popular vote". Tæller man hoveder, er USA nøjagtigt delt på midten. Dertil kan man lægge det mest raceopdelte valg i årtier. Det mest opdelte på land - by (61 af de rurale vælgere stemte på Romney, kun 31 procent på Obama) på køn og på generationer (56 procent af de unge stemte demokratisk).

Obama vandt en række andre stater herunder Virginia, Florida, Colorado, Nevada, Iowa, New Hampshire, Wisconsin og New Mexico. Så overbevisende var Obamas sejr på valgmænd, at selv hvis han havde tabt både Ohio, Virginia og Florida , havde præsidenten vundet alligevel.

Undersøgelser foretaget gennem interviews med vælgere, der lige havde stemt, viste klart, at hovedemnet - USA's vaklende og kun svagt forbedrede økonomi - forblev i centrum for valget.

Hele 60 procent af de adspurgte svarede, at det var hovedemnet, og nøjagtigt lige som det var tilfældet i løbet af valget så mente et flertal af vælgerne - ifølge CNN med 57 over for 43 procent - at det var Mitt Romney, der bedst kunne styre den amerikanske økonomi ud af problemerne og krisen. Alligevel vandt den demokratiske præsident.

En af grundene kunne være, at et spinkelt flertal i befolkningen tror på, at de økonomiske tider er på vej til at blive bedre. Tre ud af 10 vælgere mener godt nok, at udviklingen vil blive værre, men 4 ud af 10 synes at kunne mærke, at økonomien er i bedring. En anden kunne være, at præsidenten konsekvent scorede højest på spørgsmålet om, "hvilken kandidat forstår mig bedst." Her mente et stort flertal af vælgerne, at Obama, ikke Romney, var i stand til at
forstå deres strabadser. Et faktum, som Obama-kampagnen også dygtigt spillede på gennem hele valget ved konsekvent at fremstille Romney som en "out of touch" plutokrat, der brutalt havde slagtet arbejdende menneskers jobs, hvis det førte til profit og hvis privilegerede livsstil befandt sig lysår væk fra gennemsnitsvælgerens.

Kvinder og etniske minoriteter
En tredje grund til sejren er den fortsat virkningsfulde appel til de kvindelige vælgere, som demokraterne vandt med 55 - 45 procent og det spansktalende samfund, som Obama overlegent vandt med to ud af tre vælgere. Alt i alt omfattede Obamas koalition de sorte, latinamerikanerne, kvinder, vælgere under 30 år, fagforeninger, bøsser og lesbiske samt den jødiske vælgerbefolkning.

Især det latinamerikanske segment - USA's hastigst voksende befolkningsgruppe - udgør et problem for republikanerne. For GOP appellerer fortsat først og fremmest til ældre hvide, kristne vælgere, som foretrækker en særdeles stram udlændinge- og immigrationspolitik, og det har i årtier været tilstrækkeligt til at vinde præsidentvalgene.

Men USA er i stigende grad ved at blive et multietnisk land, så det er endegyldigt slut nu. Flere og flere sorte og latinamerikanere stemmer, og ved det seneste præsidentvalg i 2008 stemte 94 procent af de sorte vælgere, der stemte, på Obama og 70 procent af latinoerne. Her er det værd at huske, at 92 procent af den amerikanske nations befolkningsvækst siden 2000 stammer fra minoriteter, og størstedelen af denne stigning (cirka 56 procent) stammer fra latino-gruppen, der som sagt er USA's hurtigst voksende befolkningsgruppe.

Ifølge det anerkendte Pew Research Centers fremskrivninger vil ikke-spansktalende hvide blive et mindretal af befolkningen om 30 år. Man kan også sige det på en anden måde: Ifølge the 2010 Census er USA's etniske mindretal vokset med 30 procent i løbet af det seneste årti, mens den hvide befolkning voksede med bare 1 procent.

Så Obama har 'råd' til at tabe de hvide vælgere med 60-40 - hvilket han gjorde i går - og vinde alligevel. Udviklingen går hurtigt: I 1992 udgjorde mindretalsstemmerne omkring 12 procent af vælgerne. I år forventes tallet at ligge på 28 procent.

Fremtidens dilemma for GOP - reformer eller dø
Men dermed har republikanerne ikke bare et her og nu problem. De har også et problem med fremtidens valg. Hvis den hvide, protestantiske base forvitrer, vil partiet blive tvunget til at blive mere mangefarvet i sit udtryk og i sin medlemsskare og langt mere pro-immigration på politiksiden, end tilfældet er i dag.

Og meget tyder på, at partiet også på andre såkaldt sociale politikker (det vi i Danmark kalder værdipolitikker) må diskutere en ny orientering. To stater besluttede sig for at tillade fri hash under dette valg, og staten Maryland vedtog at støtte op om homoægteskaber, der også var fremsat i to andre stater.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om partiet er rede til at moderere sig, eller om partiet vil drage den stik modsatte konklusion: at GOP nu har tabt to præsidentvalg med moderate kandidater, og det nu er tid til at vælge "den ægte konservative vare," altså den stik modsatte konklusion. Den proces skal først til at gå i gang nu, og det er ikke til at vide, hvad resultatet vil blive. En ting er sikker: Republikanerne skal igennem en fundamental og smertefuld omstillingsproces, hvor man skal finde en ny vælgerplatform og en ny konservatisme, der er mere inklusiv.

Folkets præsident
Til sidst: Hvad skal præsidenten så selv foretage sig for at tackle de enorme problemer, som USA nu står overfor? Landet er på vej ud i en ny krise, det økonomiske morads truer 1. januar 2013, når kombinationen af udløbet af George W. Bushs skattelettelser og den automatiske grønthøster, der vil skære med hård hånd i de offentlige udgifter, sætter ind.

Læg dertil, at USA har en gigantisk udlandsgæld, et heftigt budgetunderskud, ubalance i handelsbalancen og en fortsat for høj arbejdsløshed. Hertil kan man lægge - for blot at nævne nogle af de alvorligste udfordringer: en stigende og usund samfundsøkonomisk ulighed, en fedmeepidemi, rekordhøjt antal indsatte i landets fængsler, verdens højeste sundhedsudgifter, og et fortsat voksende energiforbrug. Samtidig truer klodens nye vækstøkonomier USA's plads som verdens rigeste og militært stærkeste land. Økonomer forudsiger, at supermagten bliver overhalet engang i 2030.

Der er nok at tage fat på - præsidenten anslog en stærkt optimistisk tone i sin sejrstale. "Jeg har aldrig været mere håbefuld, end jeg er nu," sagde præsidenten, som på papiret får præcis den samme Kongres at bakse med. For republikanerne genvandt Repræsentanternes Hus og demokraterne holdt fast i Senatet hjulpet godt på vej af to senatorer, Todd Akin i Missouri og Richard Mourdock i Indiana, som begge tabte grundet stærkt kontroversielle udtalelser om voldtægt og kvinder samt demokraten Elizabeth Warrens klare - og seks millioner dollars dyre - valgsejr i Massachusetts over den siddende moderate republikanske senator Scott Brown.

Men muligvis er den gamle realitet alligevel ny. Standardantagelsen dekreterer, at en præsident, der sidder i sin anden, og dermed sidste, periode, vil blive mere koncentreret om at skabe resultater. For at sikre sit eget eftermæle, og fordi han ikke behøver at bekymre sig om at blive genvalgt.

Derudover kan man ikke afvise, at republikanerne efter det andet nederlag i træk vil være mere samarbejdsvillige. Obama har selv bebudet, at han vil tage sin plan for den kommende valgperiode "on the road". Han vil indgå en kontrakt med det amerikanske folk uden om Washington, siger han. Det er ikke set før, men Obama-kampagnens indercirkler tror, det kan lade sig gøre. Når sejrsrusen har lagt sig, vil det stå klarere frem, hvordan - og om - dette projekt med Obama som "folkets præsident" er realistisk, eller om det støder på grus i den benhårde realitet "inside the Beltway" i Washingtons politiske kødhakkemaskine.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC og blogger på
https://www.facebook.com/usanu.dk