Fælles for indsatserne er, at de beror på en helhedsorienteret metode og praksis, der muliggør en adressering af fraværsudfordringens kompleksitet. Det skyldes først og fremmest de boligsociale medarbejderes særlige position mellem skole, hjem og lokalsamfund, samt det relationsarbejde, som ligger dybt i den boligsociale dna.

Boligsociale medarbejdere arbejder lokalt, og deres opgaveportefølje omfatter en typisk bred palette af aktiviteter, fra beskæftigelsesindsatser til skole-hjem-samarbejde og brobygning til foreningslivet.

Der har i nyere tid været en bevægelse mod at medtænke fraværets sociale, relationelle og kontekstuelle dimension.

Anne Maria Foldgast
Centerleder, Center for Boligsocial Udvikling

De bevæger sig altså på tværs af de arenaer, hvor børn, unge og familier lever deres hverdagsliv. Det gør det muligt at koble fraværsindsatserne til livet uden for skolen: i boligområdet, fritidslivet og hjemmet.

Samtidig giver det mulighed for at imødekomme områdets børn og voksnes behov, når de opstår – hvilket ikke sjældent foregår uden for "normal" arbejdstid og -sted.

Med andre ord har boligsociale medarbejdere en position, som kan være med til at skabe en bred og mere helhedsorienteret forståelse af den konkrete fraværsudfordring. En position, der adskiller dem fra mange andre professionelle fagfolk, og som gør dem i stand til at koble relevante aktiviteter og behov på tværs af de etablerede tilbud og problemforståelser. 

Hvis samarbejdet mellem skole og helhedsplan skal lykkes, er det en vigtig pointe, at skolen inviteres ind som samarbejdspartner allerede i projektudviklingsfasen. På den måde kan man være med til at sikre indsatsernes relevans, koblingen mellem skole, hjem og lokalområde, et fælles projektansvar og et fælles ejerskab til fraværssamarbejdet.

Samarbejdet kan eksempelvis organiseres gennem en delt ansættelse mellem skole og helhedsplan eller som et projektsamarbejde i tværfaglige netværk.

Nyere fraværsforskning understreger netop også fordelene ved en helhedsorienteret tilgang til fraværsproblematikken.

Skolefravær har betydning for trivsel såvel som elevernes afgangskarakterer i folkeskolen.

Anne Maria Foldgast
Centerleder, Center for Boligsocial Udvikling

Mens man tidligere havde et stærkt fokus på det enkelte barn eller dets forældre som den primære årsag til skolefravær, har der i nyere tid været en bevægelse mod at medtænke fraværets sociale, relationelle og kontekstuelle dimension. 

Dette indebærer et styrket fokus på de betingelser og vilkår i skolen og fritidslivet, der påvirker barnets muligheder for deltagelse og trivsel. Faktorer såsom manglende tilhør til et fællesskab, præstationspres samt konfliktfyldte relationer mellem lærere og elever må inddrages i forståelsesrammen for fraværsproblematikken.

Dette stemmer godt overens med de boligsociale metoder og praksis, der på et fundament af tillidsfulde relationer til beboerne og et solidt lokalt kendskab typisk indtager en rolle som brobygger, ikke blot mellem skole, hjem og lokalsamfund men også mellem forskellige problemforståelser og mulige løsninger. Det kan nemlig ofte være svært for både barn og forældre at komme til orde, når det professionelle system skal aktiveres, og her kan de boligsociale medarbejdere spille en afgørende rolle. 

Det er fortsat en væsentlig opgave at styrke fraværsindsatserne for at skabe gode livschancer for alle børn. Konsekvenserne ved et højt skolefravær er nemlig alvorlige.

En lang række undersøgelser dokumenterer, at skolefravær har betydning for trivsel såvel som elevernes afgangskarakterer i folkeskolen. Et højt skolefravær ser også ud til at have en negativ effekt på unges videre færd på ungdomsuddannelserne, hvilket kan få konsekvenser helt ind i voksenlivet i form af sociale, psykiske og økonomiske problemer.

Hvis vi skal sikre, børn og unge i udsatte positioner får samme muligheder som alle andre, er arbejdet med at styrke trivsel og skoletilhør et fornuftigt sted at sætte ind. Med de rette metoder, der medtænker kontekstuelle faktorer i arbejdet med at adressere skolefravær, kan vi begynde at bevæge os mod målet.