EU-blog: Thorning-Schmidt nævnes som ny kommissionsformand
Ifølge Financial Times´ EU-blog er der tale om Helle Thorning som en mulig socialdemokratisk kandidat til posten som formand for EU-Kommissionen.
Spørgsmålet om, hvem der skal efterfølge José Manuel Barroso, er blevet aktuelt, efter kommissionsformanden i sin state-of-the-union-tale i sidste uge lagde op til, at den næste formand skal vælges demokratisk.
Hans forslag lød på, at hvert af de europæiske politiske partier skal nominere en kandidat til posten, som vælgerne så kan stemme på ved valget til Europa-Parlamentet i 2014.
"Der har været en del snak om den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt. Thorning-Schmidt har måttet se sine opinionstal styrtdykke, men hun var populær, da Danmark for nyligt sad ved roret med EU-formandskabet. Det kunne måske være et godt sted at lande," skriver EU-korrespondent Joshua Chaffins på Financial Times´ EU-blog.
Fra den socialdemokratiske gruppe nævner Chaffin, ud over Thorning-Schmidt, den nuværende formand for Europa-Parlamentet, tyskeren Martin Schulz. Hos de liberale er de mest interessante emner ifølge EU-korrespondenten den tidligere belgiske premierminister Guy Verhofstadt og den finske Olli Rehn, der i øjeblikket er økonomi-kommissær.
Hos de konservative i EPP (Europeans People's Party) peger Chaffin på den nuværende ligestillingskommissær, Viviane Reding, og den polske premierminister, Donald Tusk, som sandsynlige bud. Men også Italiens teknokrat-premierminister, Mario Monti, er ifølge Chaffin en mulighed.
|
|
Thyrring ny direktør i DMI |
|
|
Sygedagpenge: V frygter borgerløn ad bagdøren |
|
|
Brøndby betaler spildevandsrabat i Rudersdal |
|
|
Hjort: Radikale livsfarlige at være i regering med |
|
|
Jelved: ”Det kan da også være, et højskoleår er et fjumreår” |
Altinget | MiljøDF og EL kræver åbenhed om farlige virksomheder
RISICI: Myndighederne fortæller alt for lidt om landets særligt farlige virksomheder, mener Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der kræver mere åbenhed. Vi skal ikke gå terroristernes ærinde, lyder det fra Radikale, der dog gerne vil diskutere muligheder for mere åbenhed.








