EU-chefer skal knække den britiske nød

BRUXELLES: Den britiske premierminister, David Cameron, går torsdag ind til et realitetstjek af, hvor langt EU’s stats- og regeringschefer er villige til at gå for at hjælpe ham med at vinde sin folkeafstemning om britisk medlemskab af Unionen, som skal afholdes inden udgangen af 2017.

Inden da har han malet sig selv godt og grundigt op i et hjørne ved at kræve indskrevet i EU-traktaterne, at han skal have ret til at udelukke EU-borgere på det britiske arbejdsmarked fra job-relaterede sociale ydelser i fire år.

Camerons ønske om at få den slags forskelsbehandling mejslet i sten gør det ekstremt svært for de øvrige EU-chefer at give ham den hjælpende hånd, som mange af dem ønsker at give ham.

Mutti sagt "Nein"
”På den ene side vil vi gerne nå til en aftale, som gør det muligt for den britiske regering at føre en vellykket kampagne for at blive i EU ved folkeafstemningen. På den anden side vil vi ikke - og vi kommer ikke til - at sætte spørgsmålstegn ved kerneprincipperne ved europæisk integration. De inkluderer særligt princippet om fri bevægelse og ikke-diskrimination mellem europæiske borgere,” sagde den tyske kansler Angela Merkel, da hun aflagde beretning til Forbundsdagen onsdag om det forestående topmøde.

Ifølge diplomater i Bruxelles er der dermed lagt op til, at statslederne ser hinanden i øjnene torsdag aften over deres middag og gør helt klart, hvad de vil være med til for at komme Cameron i møde.

”Alle rundt om bordet bliver nødt til at være helt ærlige,” siger en højtstående diplomat.

Forklaring søges
Cameron forventes til gengæld at komme med skudsikre argumenter for, hvorfor briterne pinedød har brug for at få den særstatus i samarbejdet, hvis de skal blive i EU-klubben.  

Håbet er, at der oven på den diskussion kan tegne sig en vej fremad, så der kan komme en afklaring på det britiske spørgsmål på et toppmøde i februar. Men pt. er der ikke nogen, der tør sige, hvor den vej går hen ad.

”Vi har stadig et alvorligt problem og ved ikke, hvordan vi kommer videre,” som en EU-embedsmand formulerer det.

Flygtningesituationen
Det to-dages topmøde skal dog også beskæftige sig med det, som i hjørnerne i Bruxelles bliver omtalt som ”Unionens rigtige problemer”. Det gælder ikke mindst flygtningesituationen, hvor EU-lederne forventes at tage hinanden i ed på at få sat skub på nogle af de beslutninger, der allerede er truffet for at få styr på tilstrømningen.

De vil også tage et første kig på den pakke med vidtgående forslag om opstramning af kontrollen med EU’s ydre grænser, som EU-Kommissionen afleverede til dem tirsdag, herunder om en ny fælles grænse- og kystvagt.

En udbryderkolonne bestående af en såkaldt ”koalition af de villige” på ni lande samt EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, vil inden topmødet mødes med den tyrkiske premierminister, Ahmet Davutoglu, for at diskutere et andet af Kommissionens forslag frisk fra fad om en frivillig genbosætningsordning for nogle af de over to millioner flygtninge, der opholder sig i Tyrkiet.

Bekymrede flygtningeorganisationer
Målet er at udpege en vej ind i EU, som ikke indebærer usikre gummibåde over Det Ægæiske Hav.

EU-Kommissionen har vejret stemningen og konkluderet, at der ikke var appetit hos et flertal af EU-landene på at gøre en sådan ordning bindende. Men de ovennævnte lande har tidligere støttet ideen.

Det nye forslag har vakt bekymring hos paraplyorganisationen for de europæiske flygtningeorganisationer, ECRE, fordi det nye genbosætningsforslag gøres afhængigt af, at tyrkerne får stoppet tilstrømningen af mennesker uden ret til beskyttelse i Europa.

”Sådan en noget for noget-ordning risikerer at sætte rammen om genbosætning, som ikke handler om en bæredygtig løsning eller om en sikker og lovlig adgangsvej til at redde menneskeliv og give beskyttelse, men kun som en belønning til Tyrkiet i bytte for sin ”effektive” grænsekontrol”, skriver de samlede flygningeorganisationer i et opråb til EU-lederne.

Topmødet fortsætter fredag, hvor EU-lederne blandt andet skal diskutere kampen mod terrorisme, situationen i Syrien samt fremtiden for Unionens økonomiske samarbejde.