EU-lande vil selv have hænderne på rattet i ny køreplan for unionen

TOPMØDE: EU-ledere kommer i dag til Bruxelles for blandt andet at lægge kursen for, hvad der skal ske i unionen de næste to år. Se dagsordenen her.

Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) læner sig mere op af formanden for Det Europæiske Råd Donald Tusk (t.v.) end EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker (t.h.), når det kommer til EU's fremtid. 
Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) læner sig mere op af formanden for Det Europæiske Råd Donald Tusk (t.v.) end EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker (t.h.), når det kommer til EU's fremtid. Foto: /ritzau/Virginia Mayo
Amalie Bjerre ChristensenRikke Albrechtsen

BRUXELLES: EU-samarbejdet har befundet sig ved lidt af en korsvej, siden briterne meldte deres exit fra klubben i juni sidste år.

Efter en periode med eksistentiel krise og sjælesøgning skorter det nu pludselig ikke længere på mulige veje fremad for Unionen. EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker vil i én retning med mere magt til Bruxelles på en række områder. Frankrigs præsident Emmanuel Macron vil sætte fuld turbo fremad for dem, der kan følge med.

Men det ser nu ud til, at EU-landenes ledere ved et todages topmøde, der starter torsdag, vil vælge en tredje vej, hvor de i høj grad selv beholder foden på acceleratoren.

Efter et intensivt telefon- og rejsediplomati de seneste uger har Donald Tusk, formanden for Det Europæiske Råd, hvor cheferne for de 28 EU-lande mødes, fremlagt en detaljeret køreplan for, hvordan EU-cheferne ved i alt 13 møder inden for de næste to år skal lægge ambitionsniveauet for samarbejdet.

Politiske interesser står i vejen
Ifølge Tusk er målet at få sat en række politisk ømme tæer i fokus – fra flygtningespørgsmålet, over hvad der skal gøres ved it-giganter, der løber fra skatteregningen, til det fremtidige eurosamarbejde.

Målet er at overkomme ”følelsen af magtesløshed, hvor politiske interesser og bureaukratisk inerti står i vejen for resultater”, som han skriver i sit invitationsbrev til lederne.

Planen er at få blottet uenighedernes kerne på forhånd og dermed tvinge lederne til en reel politisk diskussion om, hvorvidt det er emner, landene har appetit på at løse på EU-plan.

Kan landene ikke blive enige, er der altid muligheden – eller truslen i nogles øjne – for, at de store emner bliver overladt til en koalition af de villige, der vil gå foran.

Planen er allerede inden mødet blevet mødt med positive tilkendegivelser fra en række lande, herunder fra dansk side, som ser det som et godt alternativ til de større reformplaner fra både Juncker og Macron.

Pakket dagsorden
Fremtidsplanerne er dog langtfra det eneste, der kommer til at optage EU-cheferne. Flygtninge, Tyrkiet, Iran, Nordkorea, Schengen, digital skat og handel er også på dagsordenen.

Mødet var først udset som skæbnetime for den britiske premierminister Theresa May, fordi det efter planen var her, det skulle afgøres, om der var sket nok fremskridt i skilsmisseforhandlingerne fra Unionen til, at man kunne rykke videre til at tale om det fremtidige handelsforhold.

Forhandlingerne om, hvad der efter Brexit skal ske med borgere, grænser og briternes andel i EU-budgettet, trækker dog i langdrag.

Selv om det for længst er afgjort, at den beslutning bliver rykket til december, kommer Theresa May til Bruxelles torsdag med et forsonende budskab til både sine EU-kolleger og til de tre millioner EU-borgere, der er bosiddende i Storbritannien, og som frygter for deres skæbne, når briterne er ude 30. marts 2019.

”Jeg kan ikke gøre det mere klart: EU-borgere, som bor lovligt i Storbritannien i dag, vil kunne blive,” skriver May i et brev forud for topmødet.

Tyrkiet spøger
EU-lederne vil også skulle tage en svær diskussion om forholdet til Tyrkiet, hvor den danske regering vil gøre sin nye holdning gældende om, at der skal sættes en stopper for EU-optagelsesforhandlingerne med tyrkerne i lyset af den problematiske demokratiske situation i landet.

Det er dog en holdning, som Danmark ser ud til at stå ret alene med. Et stort flertal af landene forventes at give udtryk for, at det vil skade mere end det vil gavne helt at skære den varme linje til den tyrkiske regering, selv om der er stor bekymring over den kurs, som premierminister Recep Tayyip Erdogan lægger for dagen.

Det er på dagsordenen: 

  • Migration, herunder EU-landenes betalinger til fonden, der hjælper lande i Afrika med at stoppe strømmen af migranter til de europæiske lande, blandt andet ved at yde økonomisk støtte til den libyske kystvagt.
  • Omplaceringen af EU-agenturer vil blive afdækket af den estiske premierminister, der vil forklare, hvor langt processen er med at finde et nyt hjem til Det Europæiske Lægemiddelagentur og banktilsynsmyndigheden, når briterne forlader EU.
  • Den digitale dagsorden og EU’s planer for digital innovation vil blive diskuteret i forlængelse af det digitale topmøde i Tallinn i september.
  • Den britiske premierminister Theresa May vil tale for de igangværende Brexit-forhandlingers fremskridt.
  • De eksterne relationer til Tyrkiet, sanktioner mod Nordkorea og USA’s trussel om at forlade atomaftalen.
  • Ledernes egen dagsorden for de kommende år vil blive fremlagt af formanden for Det Europæiske Råd Donald Tusk, der den seneste tid har talt med alle stats- og regeringscheferne.
  • Frankrigs præsident Emmanuel Macron ventes at sætte handel på dagsordenen, når han efter alt at dømme vil komme med en appel til, at Kommissionen lægger en dæmper på visionen om flere handelsaftaler.
Dokumentation

Sådan ser Tusks EU-plan ud
Efter at have talt med EU-landenes 28 stats- og regeringschefer har formanden for Det Europæiske Råd Donald Tusk nu fremlagt sin plan, der skal skubbe EU fremad og løse problemerne i samlet flok.

Konkret foreslår Tusk i planen, der går under navnet "ledernes dagsorden", at landenes ledere mødes hele 13 gange frem til juni 2019. Her skal de tage hinanden i ed på, hvor langt samarbejdet skal gå på en række områder:

  • Migration – både udefra og internt i EU
  • Eurosamarbejdet og bankunionen
  • EU’s institutioner – hvordan skal EU-Parlamentet se ud efter Brexit, og hvordan vælges den næste formand for EU-Kommissionen
  • EU’s næste langtidsbudget
  • Handelspolitik – hvor fri skal EU’s frihandel være?
  • Digital dagsorden – hvordan skal it-giganter beskattes, e-handel og ophavsret på tværs af grænser
  • Hvordan kommer EU i front på forskning og udvikling
  • Intern sikkerhed, grænsekontrol, udveksling af oplysninger, anti-radikalisering og sikkerhed i cyberspace

Som en del af programmet, der skal tegne kursen for EU de næste to år, fastslår Tusk, at EU’s ledere skal involveres mere direkte i de beslutninger, der træffes på følsomme områder som migration og eurosamarbejdet. Ved at inddrage EU-landenes chefer mere vil Tusk undgå, at svære politiske problemstillinger går tabt i det politiske system eller ender i en gordisk knude.

For at undgå dødvande i diskussionerne vil Tusk med det nye program også indføre rapporter forud for de kommende topmøder. De skal markere, hvor landene er uenige og dermed give grundlag for en mere seriøs diskussion, der hurtigere kan munde ud i en beslutning. Kan landene ikke nå til enighed ved første debat, kan løsningen blive, at de villige lande går videre sammen, pointerer han.

Dertil kommer, at de lande, der ønsker at samarbejde mere, skal have mulighed for at gøre det.

”Denne strategi forhindrer ikke medlemslande i at rykke yderligere fremad på særlige områder i overensstemmelse med traktaterne, mens det holder døren åben for dem, der ønsker at komme med senere. For at være klar i mælet må enhed ikke blive en undskyldning for stagnation, men på samme tid må ambition ikke føre til splittelse," skriver Donald Tusk til EU-lederne.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Donald Tusk

Premiereminister, Polen
historiker (Gdansk Uni. 1980)

0:000:00