Europarådet kritiserer ny dansk integrationsydelse

KRITIK: Europarådets menneskeretskommisær "er meget skuffet" og lægger ikke fingrene imellem i sin kritik af Danmark og det netop vedtagede straksindgreb på asyl-området. 

Europarådets menneskeretskommisær, Nils Muiznieks, kritiserer Danmark for at indføre lavere ydelser til flygtninge og familiesammenførte.
Europarådets menneskeretskommisær, Nils Muiznieks, kritiserer Danmark for at indføre lavere ydelser til flygtninge og familiesammenførte.Foto: Genevieve ENGEL/Europarådet
Cecilie Gormsen

Det er ikke kun i Danmark, at den nye integrationsydelse, som Folketinget onsdag vedtog, vækker opsigt og debat. Europarådets menneskeretskommissær, Nils Muiznieks, melder sig nu i koret af kritikere og kritiserer den danske beslutning om at indføre den lavere ydelse til flygtninge.

"Meget skuffet over Danmarks beslutning om at skære flygtninges ydelser. Det vil ikke gøre Danmark mindre attraktivt, blot mindre i overensstemmelse med menneskerettighedsstandarder," skriver kommissæren på Twitter.

Onsdag blev straksindgrebet, der blandt andet indfører en såkaldt integrationsydelse på SU-niveau, vedtaget i Folketinget efter en halvanden times debat. 56 folketingsmedlemmer stemte for, mens 50 stemte imod forslaget, og regeringen fik opbakning fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, mens en samlet opposition stemte imod. Straksindgrebet har som erklæret formål at gøre Danmark mindre attraktivt som asylland og dermed få færre flygtninge til at søge herop.

Menneskerettighedskommissæren er ikke den første til at kritisere integrationsydelsen. Den nye lov har også fået hård kritik af FN med på vejen. Ifølge FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, er stramningen nemlig på kant med konventionerne, fordi den diskriminerer og forskelsbehandler flygtninge, der ikke længere kan få en ydelse på kontanthjælpsniveau, som danskerne kan. Også Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Institut for Menneskerettigheder er blandt kritikerne. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00