EU-lande klar til at tiltræde global klimaaftale

FEBER-REDNING: EU-landene tager et utraditionelt middel i brug for at sikre Unionens deltagelse, når den internationale klimaaftale fra Paris snart træder i kraft.

Med EU-landenes enighed fredag er EU tæt på at kunne ratificere den internationale klimaaftale fra Paris. Nu mangler kun Europa-Parlamentets godkendelse.
Med EU-landenes enighed fredag er EU tæt på at kunne ratificere den internationale klimaaftale fra Paris. Nu mangler kun Europa-Parlamentets godkendelse.Foto: European Union
Michael Hjøllund

BRUXELLES: EU’s 28 medlemslande melder sig nu parat til i fællesskab at ratificere den internationale klimaaftale fra Paris.

Det sker efter et ekstraordinært møde mellem EU-landenes miljøministre i Bruxelles fredag.

”Vores omdømme var på spil,” sagde en tilfreds EU-klimakommissær Miguel Arias Cañete efter mødet.

Normalt ville hvert enkelt EU-land selv ratificere klimaaftalen først, hvorefter EU kunne tiltræde aftalen som en samlet blok.

Det betyder, at EU får en langt større placering, når vi mødes til COP-klimatopmødet i Marrakech. Vi får mulighed for på en helt anden måde at deltage i den fortsatte implementering af aftalen.

Lars Chr. Lilleholt
Energi-, forsynings- og klimaminister

Men store CO2-syndere som Kina og USA har tiltrådt Paris-aftalen hurtigere end ventet, og det betød, at EU pludselig var under tidspres.

Klimaaftalen fra Paris træder i kraft, når mindst 55 lande, der dækker mindst 55 procent af verdens CO2-udledning, har ratificeret den. I dag har 61 lande gjort det, og de dækker næsten 48 procent af det globale udslip.

Med stor-udlederen Indien på vej til at ratificere risikerer EU at måtte se aftalen træde i kraft, uden at Unionen er med fra start.

Derfor har man taget det helt utraditionelle skridt at vende processen på hovedet. Sådan at EU-landene først ratificerer i fællesskab – uden om de nationale parlamenter.

”Vores partnere er kommet med ombord hurtigere, end nogen havde kunnet forestille sig, og Europa må vise, at vi også kan levere,” sagde Miguel Arias Cañete.

Med fredagens aftale er EU næsten klar til at tiltræde Paris-aftalen. Tirsdag ventes Europa-Parlamentet at blåstemple miljøministrenes aftale, og derefter kan EU formelt ratificere klimaaftalen 7. oktober.

Når Unionen som blok tilslutter sig aftalen, vil den formenligt dække så stor en del af verdens CO2-udslip, at den er klar til at blive formelt aktiveret.

Dermed kan Paris-aftalen – der skal sikre at den globale opvarmning holdes under to grader – træde i kraft, netop som det næste internationale klimatopmøde finder sted i den marokkanske by Marrakech i begyndelsen af november.

Minister: Vi skal lytte
Ifølge den danske energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt er det ”helt afgørende”, at EU-landene fredag kunne nikke ja til at ratificere Paris-aftalen i fællesskab.

”Det betyder, at EU får en langt større placering, når vi mødes til klimatopmødet i Marrakech. Vi får mulighed for på en helt anden måde at deltage i den fortsatte implementering af aftalen," siger ministeren efter mødet.

Det var dog ikke alle lande, der havde lige nemt ved at nikke ja til aftalen fredag. Særligt klimakritiske Polen var tilbageholden på mødet. For at få enderne til at nå sammen lovede EU-ministrene hinanden at "lytte" til de bekymringer, som hvert land måtte have i den fremadrettede proces.

”Det er en stor aftale, der har kæmpemæssig betydning, også i de enkelte lande. Og der var nok et behov for, at vi sikrer, at når byrdefordelingen mellem landene skal fordeles, så lytter man til alle de forskellige synspunkter og ikke bare tromler tingene igennem,” siger  Lars Chr. Lilleholt.

Han peger på, at der på tværs af Europa er stor forskel på både EU-landenes økonomier, sammensætning af deres ”energimiks”, og  hvor langt hver enkelt EU-land er nået med klimaindsatsen.

Dokumentation

Sådan løbes klimaaftalen i gang
22. april 2016 blev der åbnet for, at landene bag Paris-aftalen kunne underskrive den. Men en underskrift er ikke nok i sig selv. Landene skal også ratificere aftalen ved at tage de nødvendige hjemlige skridt, som gør, at de kan forpligte sig til den. Den proces afviger fra land til land. Nogle lande skal gennemføre national lovgivning. Nogle skal have parlamentets godkendelse, mens andre kan tilslutte sig internationale aftaler administrativt, for eksempel gennem et præsidentielt dekret.

Der er ikke nogen bagkant for, hvornår landene skal have ratificeret. Men aftalen træder i kraft 30 dage efter, at 55 procent af de 195 lande bag Paris-aftalen, der til sammen udgør mindst 55 procent af udslipsudlederne, har deponeret deres endelige tilsagn. Derefter vil det første møde blandt aftaleparterne blive afholdt i forbindelse med det næst forekommende klimatopmøde.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

Miguel Arias Cañete

Fhv. EU-kommissær for klima og energi (Alianza Popular, Spanien)
cand.jur. (Complutense Uni. 1974)

0:000:00