EU rykker på fælles forsvar – og danskerne vil med

BRUXELLES: EU tog et ordentligt skridt fremad mod et forstærket militært samarbejde ved et EU-topmøde torsdag, der kan føre til flere fælles militære EU-operationer for de villige.

”Det er et historisk skridt, fordi et sådant samarbejde vil tillade EU at bevæge sig mod dybere integration på forsvarsområdet. Vores mål er at være ambitiøse og åbne, så alle EU-lande er inviteret til at tilslutte sig,” sagde EU-chef Donald Tusk.

Det eneste land, som ikke kan være med, er Danmark på grund af vores forbehold på forsvarsområdet.

Aldrig brugt før
EU-lederne gør brug af et hidtil aldrig anvendt afsnit af EU-lovbøgerne, der gør det muligt for lande, der ønsker det, at indgå i et permanent samarbejde om at samordne deres militære indsatser og udvikle deres kapacitet i tæt koordination med NATO.

Lederne gav også torsdag deres støtte til oprettelsen af en ny forsvarsfond, der skal støtte forskning og indkøb af militært isenkram.

”I årevis er der ikke sket fremskridt på europæisk forsvar. Det er der i dag. Er det en erstatning for nationale indsatser? Nej. Er det fremskridt? Ja,” sagde den nye franske præsident, Emmanuel Macron, der sammen med den tyske kansler har været med til at skubbe på for mere fremdrift på området.

Win-win
Christine Nissen, der forsker i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), kalder det nye forstærkede samarbejde for en potentiel ”win-win”-model, fordi det giver lande, der ønsker at samarbejde mere, mulighed for det. Mens dem, der ikke er klar, har mulighed for at springe på senere, men ikke behøver at stille sig i vejen for de andre.

Det gør det mere sandsynligt, at der rent faktisk kan træffes nogle beslutninger på det følsomme forsvarsområde, som EU-landene historisk har haft meget svært ved at blive enige om.

DIIS-forskeren ser det som et tegn på, at der er skabt et momentum med briternes exit fra EU, valget af Trump i USA, konflikten med Rusland, migrationsstrømmene, terrortruslen med mere, der har skubbet europæerne i retningen af at bliver mere pro-aktive på både intern og eksternt sikkerhed.

Danmark i klemme
Begge dele er en udfordring for Danmark, fordi det er et tog, danskerne bare ikke kan stå på, fordi det rammer ind i enten forsvarsforbeholdet eller retsforbeholdet, på trods af at det er områder, der optager både regering og befolkning.

”Det får konsekvenser for Danmark, for vi kan ikke være med i nogen af de ting. Det er det, der er så paradoksalt. Vi lavede forbeholdene i en tid, hvor situationen var en anden, og der slet ikke fandtes en EU-sikkerhedspolitik. Det er helt oplagt et problem, at vi ikke kan være med i noget, som vi egentlig synes, er en meget god ide,” siger Christine Nissen.

Nye tal indhentet af Norstat for Altinget bekræfter, at danskerne ellers er meget interesserede i at deltage i EU’s forsvars- og sikkerhedssamarbejde. 63 procent siger, at de gerne vil have, at Danmark skal deltage. Kun 18 procent svaret nej.

Da danskerne blev stillet samme spørgsmål sidste efterår, var svaret det samme.

Støtten i meningsmålingerne frister dog ikke statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at forsøge at komme af med forbeholdet.

”Meningsmålingerne viste også for et par år siden, at der var flertal for at afskaffe det danske retsforbehold,” siger statsministeren.

”Jeg ser ikke nogen realistisk mulighed for at spørge den danske befolkning om at lave om på det.”

Til gengæld peger han på, at den nye forsvarsfond potentielt kan komme danske virksomheder til gode.

”Det er jo sådan, at forbeholdet gælder den danske stat og ikke danske virksomheder. Det, tror jeg, er godt nyt for danske virksomheder. Vi har jo nogle, der er stærke inden for forsvarsindustrien. Men det er klart, at der, hvor vi taler om, at EU deltager i stabiliseringstiltag og andet, kan danske soldater jo ikke være med,” understreger statsministeren.