EU's klimakøreplan halter videre

Under fredagens rådsmøde lykkedes det for det danske EU-formandskab at få Rumænien og Tjekkiet til at støtte op om en klimakøreplan for EU, der fastlægger, hvor meget udslippet af klimagasser skal reduceres efter 2020. Polen valgte dog stadig at stå udenfor, og dermed kunne klimaministrene heller ikke i andet forsøg opnå enighed om klima-milepæle for EU.

Idéen om milepæle for CO2-reduktionen er dog ikke helt begravet. Både i Kommissionen og hos formandskabet går man nu med overvejelser om, hvordan målsætningerne alligevel kan nås.

"Det dårlige nyhed var, at Polen for anden gang blokerer rådskonklusionerne. Den gode og opmuntrende nyhed er, at Polen var det eneste land til at blokere. Formandskabet og alle de andre medlemslande beder eksplicit Kommissionen om at gå videre, og det vil vi gøre," udtalte klimakommissær Connie Hedegaard efter fredagens rådsmøde.

Hedegaards initiativ
Og det kan Kommissionen godt. Havde energimistrerne været enige, ville det nemlig bare være et "go" til Kommissionen om at fremlægge konkrete forslag til at nå målsætningerne - men de forslag kan Kommissionen godt fremlægge alligevel. Forslagene kan endda fremsættes, så de ikke behøver enstemmighed blandt ministrene, og dermed kan man undgå, Polen blokerer igen.

"Kommissionen har initiativretten, og et land kan ikke blive ved med at stå i vejen," siger Jakob Alvi, der er talsmand for den danske EU-repræsentation i Bruxelles og overværede forhandlingerne.

Den strategi er dog ikke uden problemer. Inden mødet i fredags bakkede Rumænien og Tjekkiet op om Polens standpunkt, og det samme gør store dele af europæisk industri. Og når målsætningerne først skal omsættes til konkret politik med konsekvens for industrien, kan det blive vanskeligt at opnå enighed i Kommissionen.

Gratis polsk omgang
"Det er naturligvis ærgerligt for Connie Hedegaard. Men man ved godt, Polen ikke kan være med til det forslag, som ligger," siger lektor i Polsk politik ved Syddansk Universitet Svend Gottschalk Rasmussen.

På den måde får vi ingen store politiske mål og skåltaler. Men der er faktisk mulighed for, at vi alligevel får nogle instrumenter og kan nå ambitionerne.

Ulrich Bang
EU-chef for Dansk Energi

Han understreger, at det polske samfund og industri er baseret på kul og ikke umiddelbart har let ved at opstille sig i det tempo, som efterspørges. Samtidig har det polske kul ført til uafhængighed af den russiske gas, og derfor ønsker Polen ikke nye klimakrav, uden lande som Rusland også skal leve op til dem. Læser man de polske aviser, er der også støtte til regeringens veto mod klimaplanen. Selv de grønne polske organisationer har forståelse for positionen.

Og det viser en central pointe, mener Dansk Energis EU-chef Ulrich Bang.

"Over to omgange har det været gratis for Polen at sige nej. Den polske regering har endda kunnet hente indenrigspolitiske sejre. Man bliver nødt til at have noget at handle med for at flytte Polen," siger han.

Formandskabets mulighed
Ulrich Bang peger på stress-test af A-kraftværker og sikkerhedskrav i forhold til skiffergas, som nogle områder polakkerne meget nødigt vil se ændringer på, og som med lidt frækhed kunne blive et emne. Men efter energisparedirektivet har været forbi Europa-Parlamentets industriudvalg er det blevet mere nærliggende at se på EU's kvotesystem.

Industriudvalget ser nemlig gerne en opstramning af kvotesystemet, og det kan være med til at nå målsætningerne fra Kommissionens klimaplan. Samtidig kan det være noget, man kan forhandle med, for polakkerne er tilhængere af energisparedirektivet, men ønsker ikke, at der ændres på kvotesystemet.

"På den måde kan vi godt ende uden store politiske mål og skåltaler. Men der er faktisk mulighed for, at vi alligevel får nogle instrumenter og kan nå ambitionerne," siger Ulrich Bang.

En ny afstemning i Rådet omkring EU's klima-milepæle har i hvert fald lange udsigter.

"Der var en grund til, vi tog det op: Vi imødegik Polen. De ville så alligevel ikke, og Tyskland står stærkt på den anden side og kræver, at forslaget ikke udvandes. Så det forslag kommer i hvert fald ikke op igen i denne formandskabsperiode," siger Jakob Alvi.

Energisparedirektivet kommer til afstemning i Europa-Parlamentet i slutningen af marts, men parlamentets forhandlinger med Martin Lidegaard og ministerrådet er allerede i gang.