EU's medansvar at ansætte danskere

KLUMME: Hver tredje dansker ansat i EU er på vej på pension, og imens dumper yngre kolleger til EU-prøven. Kampagnen for flere danskere til EU er på høje tid, skriver chefredaktør Rasmus Nielsen.

I ET EUROPA, hvor nationalstaten på godt og ondt får ny betydning, er det afgørende, at Danmark leverer mange dygtige embedsmænd til EUs institutioner.

Men det kniber gevaldigt. Netop nu er mange danske EU-ansatte, der blev ansat tilbage i 1973, på vej på pension – faktisk er hver tredje dansker ansat i EU ved at slutte arbejdslivet, men få står klar til at at overtage stillingerne. Det betyder også, at vi ikke længere har en landsmand ansat på topniveau som eksempelvis generaldirektør. Det er skidt.

For at blive ansat skal man, noget formalistisk, bestå en prøve. Som om det ikke var nok, at man er en dygtig medarbejder i Danmark og er blevet sagt god for af eksempelvis det danske statsapparat. Kun ni danskere har i løbet af de seneste seks år bestået EU-systemets frygtede ansættelsesprøve, den såkaldte concours. 

Søger man et job, kan man også opleve at sidde til prøve sammen med de andre ansøgere – typisk fra ens hjemland. Det siger sig selv, at det dæmper lysten hos mange i et godt, fast karrierejob til at søge til EU. For med så ringe en personlig retssikkerhed og diskretion er prøven reelt offentlig og risikerer at skade ens karriere hjemme, hvis man ikke får EU-jobbet.

BÅDE DEN DANSKE finansminister og Djøf er opmærksomme på problemet.

”Vi trænger til nogle mere fleksible regler for, hvordan vi får nogle danskere ansat, så vi ikke risikerer at blive underrepræsenteret,” som Kristian Jensen (V) sagde forleden til Altingets EU-korrespondent Rikke Albrechtsen. Han vil have en særlig concours for de lande, som står til at blive underrepræsenteret. Ikke fordi det skal være nemmere, men "fordi vi i Danmark simpelthen ikke er vant til den form for test forud for en ansættelse".

Regeringen har netop lanceret en ny hvervekampagne forud for den næste store EU-adgangsprøve til sommer. Kampagnen lanceredes på Københavns Universitet, hvor Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager, og udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), forsøger at få danske studerende interesseret i at gå EU-vejen.

DET ER I grunden underligt, at det er så svært at lokke danske embedsmænd "ned til" EU-institutionerne. En gammel tommefingerregel siger, at man i samme jobfunktion får udbetalt tre gange så meget efter skat som i Danmark. Pensionsalderen er typisk også lidt lavere og pensionen meget bedre. Eksempelvis +60.000 kr. udbetalt om måneden resten af livet, hvis man har været akademisk ansat i en årrække. Det er da meget godt?

Hvorfor sker det så ikke? Hvorfor kan løn-, skatte- og pensionsprivilegier ikke lokke embedsmænd fra Danmark til Bruxelles? Erfaringen viser, at er den danske djøf'er først flyttet, bliver han eller hun gerne hængende. Hvad så når man skal på pension ... skal man så blive boende i Bruxelles eller Luxembourg eller flytte hjem til Danmark? Lige dér er det, at det ofte går galt og ender med psykisk nedtur for den pensionerede EU-ansatte. For hvor hører man hjemme? Danmark er ikke, som da man rejste. Flere flytter så retur til deres gamle EU-by for at lande livet dér.

Derfor ville det fremme sagen, hvis danske embedsmænd kun virkede i EU-systemet måske fire til otte år og så kom hjem. Den vekselvirkning ville gavne forståelsen for det europæiske projekt. 

NOGET ANDET OG lige så vigtigt er, at danske embedsmænd, med den retsindige forvaltnings-tradition de kommer fra, gennemgående er velanskrevne i EU-systemet og gerne får indflydelse og forfremmelse. Fødevaresikkerhed, klima, miljø, innovation og it er blandt de emner, danskere i særlig grad kan berige vores europæiske venner med.

Regeringen, kommissæren og Djøf fortjener ros for, at de sammen gør noget ved sagen. Flere danskere til EU, tak. Det giver os national indflydelse og anerkendelse, og det er med til at præge Europa med den danske embedstradition, ja, den danske model i bred forstand.

Forrige artikel Kan positive og konstruktive nyheder redde demokratiet? Næste artikel Chefredaktøren om muligt comeback til Messerschmidt Chefredaktøren om muligt comeback til Messerschmidt
  • Anmeld

    c

    En alvorlig asymmetri

    Hele EU systemet hytter sine og spænder ben for alle kritikere.
    Pudsigt at EU kritikere i hele EU bliver anmeldt for bedrageri, når de skal til valg. Senest i Frankrig hvor både François Fillonog Marie Le Pen udstilles.
    Det ved DJØF'ere jo godt - så perspektiverne er ikke gode - slet ikke hvis man også tvivler på EU's fremtid.