EU's yderste venstrefløj står til kanonvalg

EP2014: Den yderste venstrefløj står til at fordoble antallet af pladser i Europa-Parlamentet ved det kommende valg, viser prognose. Der er fortsat dødt løb mellem de to store midtergrupper.
Græske Alexis Tsipras er leder af Grækenlands Koalitionen af Det Radikale Venstre (SYRIZA), der i de seneste målinger får 29 procent af stemmerne til europaparlamentsvalget.
Græske Alexis Tsipras er leder af Grækenlands Koalitionen af Det Radikale Venstre (SYRIZA), der i de seneste målinger får 29 procent af stemmerne til europaparlamentsvalget.Foto: Europa-Parlamentet
Michael Hjøllund
Europa-Parlamentets mest venstreorienterede medlemmer står til at blive den tredjestørste gruppe efter valget i maj.

Det viser en ny prognose fra det Bruxelles-baserede initiativ PollWatch2014, der har analyseret målinger fra alle EU's medlemslande.

Ifølge prognosen står gruppen Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Gruppe, der blandt andet huser danske Folkebevægelsen mod EU, til at få 67 sæder i Parlamentet.

Dermed kan gruppen snuppe titlen som Parlamentets tredjestørste fra Den Liberale Gruppe, der har de tre danske Venstre-parlamentarikere som medlemmer.

I dag har den yderste venstrefløj blot 35 ud af i alt 766 pladser i Europa-Parlamentet.

Fakta
Initiativet PollWatch Europe vil frem mod europaparlamentsvalget den 22-25. maj offentliggøre prognoser for valgets resultat.

Prognoserne baserer sig så vidt muligt på målinger, der viser, hvad folk vil stemme til Europa-Parlamentsvalget, men også tværsnit af meningsmålinger til nationale parlamenter inddrages, hvis andet materiale endnu ikke er tilgængeligt.

I første omgang kommer der en ny prognose hver anden uge, men når valget kommer tættere på, bliver de offentliggjort på ugentlig basis.

Kilde: www.pollwatch2014.eu

Pragmatikere mod ideologer
Ifølge Luke March, lektor ved Edinburg University, der har forsket i den europæiske venstrefløj, skyldes fremgangen hos EU's rødeste grupper, at konsekvenserne af den økonomiske krise er mere tydelige i dag end ved valget i 2009.

Han peger på, at fremgangen i høj grad trækkes af partier i Italien, Spanien, Grækenland og Portugal. Lande, der har været ramt hårdt af nedskæringer og arbejdsløshed.

Jeg mener, at vi i det daglige er meget enige om delmålene, og om en væsentlig del af EU-krikken. Derfor fungerer samarbejdet i gruppen også fint.

Rina Ronja Kari (E)
Spidskandiat, Folkebevægelsen mod EU

Ifølge Luke March er det en stærk opposition mod netop den førte krisepolitik, men også privatiseringer, der samler den yderste venstrefløj,

Til gengæld hersker der intern uenighed om, hvordan man skal forholde sig til EU som politisk konstruktion.

"Den helt fundamentale forskel på de forskellige grupper er holdningen til, hvorvidt EU skal bruges til at skabe reformer indefra, ved at venstrefløjen styrker sin organisering i eksempelvis Europa-Parlamentet, eller om Europa i højere grad skal bruges til at forsvare den nationale dagsorden," siger Luke March.

En konkret uenighed går på EU's budget. Mens nogen grupperinger mener, at EU's budget skal skærmes fra nedskæringer i krisetider, mener andre, at EU ikke skal have flere af borgernes penge mellem hænderne.

Ender GUE/NGL-gruppen med en fordobling af mandattallet, kan det meget vel betyde, at der kan ske en opsplitning i to grupperinger, hvor pragmatikere og de mere ideologiske grupper deler sig, mener Luke March.

Godt samarbejde trods uenigheder
Den interne uenighed i GUE/NGL-gruppen er danske Folkebevægelsen mod EU et godt eksempel på. Den danske bevægelses hovedformål er kampen mod EU som politisk institution.

Et mål, der jagtes ud fra en tværpolitisk platform, og hvor kandidaterne ikke nødvendigvis er at finde blandt de mest venstreorienterede hjemme i Danmark.

Og selvom spidskandidat Rina Ronja Kari erkender, at der i hendes gruppe i Europa-Parlamentet hersker uenigheder om EU's rolle, mener hun, at der er fodslag om den grundlæggende kritik af EU-systemet, som det er i dag.

"Nogle har så en idé om, hvordan EU kunne være. Den idé deler jeg ikke for så vidt, at jeg ikke kan se, hvordan vi kan virkeliggøre det EU, de drømmer om. Men jeg mener, at vi i det daglige er meget enige om delmålene, og om en væsentlig del af krikken. Derfor fungerer samarbejdet i gruppen også fint," siger hun.

Som eksempel peger Rina Ronja Kari på gruppens modstand mod Lissabon-traktaten og kritikken af EU's sparekrav til medlemslandene under den økonomiske krise.

Artiklen fortsætter under grafikken

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0AsLnnCCo_skSdGVDVW5pSDlYVXY4VmZCLXdJdE5Rc1E&transpose=0&headers=1&range=A31%3AC39&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":16},"vAxes":[{"title":null,"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"series":{"0":{"color":"#d9d2e9"},"1":{"color":"#351c75"}},"title":"EU's r\u00f8deste st\u00e5r til mandat-fordobling","booleanRole":"certainty","height":371,"animation":{"duration":0},"legend":"right","width":459,"hAxis":{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":null,"viewWindow":null,"maxValue":null},"tooltip":{},"isStacked":false},"state":{},"view":{},"isDefaultVisualization":false,"chartType":"ColumnChart","chartName":"Diagram2"} </script>

Navneforklaring: S&D:Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, EPP:Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), ALDE: Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, G/EFA:Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, ECR: De Europæiske Konservative og Reformister, EUL/NGL: Den Europæiske Venstrefjøjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, EFD: Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati, NI: Medlemmer uden gruppe.

Dødt løb mellem de store
Ud over fremgang til venstrefløjen viser den seneste prognose fra Pollwatch2014 også, at kampen om at blive Europa-Parlamentets største gruppe spidser til.

EU's socialdemokrater, S&D, er snævert i spidsen, men kun med syv parlaments-sæder ned til konservative EPP.

Samtidig bekræfter prognosen forventningen om, at de EU-skeptiske grupper på højrefløjen vil opleve markant fremgang.

Prognosen baserer sig på nye meningsmålinger om Europa-Parlamentsvalget fra alle 28 EU-medlemslande undtagen Storbritannien, Cypern, Luxembourg og Malta.

I den samlede modelberegning indrages desuden tværsnit fra målinger for flere nationale parlamentsvalg.

Valget til Europa-Parlamentet finder i Damark sted den 25. maj.

Dokumentation
Sådan har PollWatch2014 gjort
Prognosen baserer sig på nye meningsmålinger om europaparlamentsvalget fra alle 28 EU-medlemslande undtagen Storbritannien, Cypern, Luxembourg og Malta.

Hvor der ikke findes en europaparlamentsvalgs-måling bruger Pollwatch2014 målinger, der handler om nationale valg. Her modellerer man dog tallene, så mindre partier klarer sig bedre, og store klarer sig ringere. 

Metoden baserer sig på erfaringer fra tidligere europaparlamentsvalg.
I spidsen for projektet står Simon Hix, der er professor ved London School of Economics. 

Læs mere om metoden bag prognosen her.

PollWatch2014 er et samarbejde mellem stemme-overvågningstjenesten Votewatch.eu, forskere på London School of Economics-initiativet EuropeDecides og lobby-virksomheden Burson-Marsteller.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rina Ronja Kari

Marketings- og kommunikationschef, Miljømærkning Danmark
cand.soc. i virksomhedsledelse (Roskilde Uni. 2012)

0:000:00