Fagbevægelsen holder på pengene

Den fik ikke for lidt dengang.
DF-leder Pia Kjærsgaard blev portrætteret som Lars Løkke Rasmussens (V) "løftebrud" i massive dagbladsannoncer efter forårets forlig om efterløn og pensionsalder, og 3F's formand beskyldte ved samme lejlighed Kjærsgaard for at have løjet for vælgerne.

Men i valgkampen har de store fagforbund indtil nu været tilbageholdende, og heller ikke i slutfasen er der lagt op til en storstilet annonceoffensiv. Det viser en rundringning, Altinget.dk har foretaget til LO og store fagforbund som 3F, Metal og FOA.

Mange havde ellers ventet en meget barsk kampagne fra fagbevægelsen vendt mod regeringen og Dansk Folkeparti oven på det sidste halvandet års politiske hændelser, hvor såvel halveringen af dagpengeperioden som beskæringen af efterlønnen blev opfattet som et frontalangreb på fagbevægelsens kerneområder.

Overraskende
"Det er lidt underligt. Nu har fagbevægelsen i ti år "hygget" sig med en borgerlig regering, og specielt i den sidste valgperiode har det ikke været nogen munter gang på jord for fagbevægelsen. På den baggrund kunne man have forventet en storm her i valgkampen," siger arbejdsmarkedsekspert, professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet. 

Man er nok bange for at støde de blå arbejdere fra sig, hvis man går alt for partipolitisk ud. Vi har en masse undersøgelser, der viser, at mange af dem, der har forladt fagbevægelsen, er borgerlige, som ikke føler sig hjemme i det fællesskab.

Flemming Ibsen
Professor og arbejds-markedsforsker ved AAU

Ibsen mener, at en del forklaringen på fagbevægelsens mere tilbageholdende stil er en frygt for, hvordan de mere borgerlige fagforeningsmedlemmer vil reagere på en kampagne: 

"Man er bange for at støde de blå arbejdere fra sig, hvis man går alt for partipolitisk ud. Så risikerer man, at nogle melder sig ud af fagforeningen. Vi har en masse undersøgelser, der viser, at mange af dem, der har forladt fagbevægelsen, er borgerlige, som ikke føler sig hjemme i det fællesskab," siger Flemmning Ibsen og tilføjer:

"Men fagbevægelsen kunne jo godt have lavet en efterlønskampagne, der ikke var partipolitisk." 

Ikke på valg
I de store forbund er man "meget påpasselig" med ikke at "optræde som et parti" i valgkampen. Men nogle steder spiller det også ind, at der er økonomisk smalhals, og at man allerede har brugt en del penge til annoncer mod efterlønsforliget tidligere på året.

I LO lægger konstitueret kommunikationschef Martin Justensen vægt på, at det ikke skal se ud, som om "det er fagbevægelsen, der er på valg":

"Fra fagbevægelsens side har vi prøvet at gøre opmærksom på konsekvenserne af lovgivningen, f.eks. ved at fortælle, hvor mange der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet næste år. Men derfra er det jo politikernes opgave at finde ud af, hvad der skal gøres ved problemet," siger Martin Justesen, der ikke forventer, at fagbevægelsen vil sætte en storoffensiv ind i valgkampens sidste fase:

"Det er der mig bekendt ingen planer om," siger Justesen.       

Beregning af forringelse
Helt fraværende vil fagbevægelsen dog ikke være i valgkampens sidste halvleg: FOA vil fra torsdag forsøge at sætte spot på efterlønnen med udgangspunkt i lokale aktriviteter, bakket op af annoncer. Og LO har en annonce på eb.dk, hvor man kan regne på, hvilke konsekvenser tilbagetrækningsreformen får for en personligt.

Men der er langt til den storoffensiv, nogle frygtede, og andre håbede på.