Fagbevægelsens kamp for at styre fri af disruptionkvalmen

INTERVIEW: Flyvsk disruption og teknologiske fremskrivninger hænger allerede Bente Sorgenfrey ud af halsen. Nu vil formanden for FTF gå skridtet videre og identificere de løsninger, som skal forhindre hendes medlemmer i at frygte fremtiden.

Foto: Pressefoto, FTF
Klaus Ulrik Mortensen

Et notat fra FTF, der sidste uge fandt frivillig vej til Altingets mailserver, adskiller sig ved første øjekast ikke fra den strøm af skriverier, som alle sammen hævder at identificere tidens store digitale udfordringer.

Alligevel er der noget, som vækker interesse. En spirende refleksion over, at man som aktør ikke længere blot kan stille op med en vilkårligt afkrydset smørrebrødsliste, men forventes dels at have prioriteringer i orden. Dels at have snydt en smule i køkkenet hjemmefra.

Fire hovedpunkter
Og det har FTF, der med 450.000 medlemmer kan kalde sig landets næststørste fagforbund. Og repræsenterer alt fra folkeskolelærere og sygeplejersker til politibetjente og finanssektoren. Altså en broget skare, som ifølge formand Bente Sorgenfrey dog har det til fælles, at de udgør de faggrupper, som – modsat den folkelige forståelse – står til at blive hårdt ramt af den næste industrielle revolution.

Man kan tale om digitalisering, disruption, kunstig intelligens og industri 4.0. Det væsentlige er ikke, hvad vi kalder det, men hvad vi stiller op med det, og her udpeger FTF fire nedslagspunkter:

  • Mere uddannelse
  • Fokus på vækst
  • Den offentlige sektor som eksperimentarium
  • Nye rammer for ny økonomi

Man bliver vældig træt af at bevæge sig på det overordnede plan hele tiden, men må finde ud af, hvor problemet faktisk er. Er der et problem?

Bente Sorgenfrey
Formand, FTF

Mere uddannelse
Det kan lyde flyvsk. Men især det første punkt er ikke til at komme uden om, argumenterer Bente Sorgenfrey.

“Vi kan se, at der er et enormt behov for at tilegne sig nye kompetencer som følge af den teknologiske udvikling. Det kræver omstilling, og jeg har så sent som i forgårs læst, at Danmarks Evalueringsinstitut er kommet med en analyse, som viser, at en million danskere har ringe it-færdigheder. Det er helt vildt.”

“Der har været fokuseret meget på tab af industriarbejdspladser. At det primært er ufaglærte, der mister jobbet. Men vi kan se på den udvikling, som allerede er i gang, at det er hele arbejdsmarkedet, der rammes. Folk har en tendens til at tro, at deres eget job går fri.”

“Jeg deltager i mange debatter og kan mærke, at folk bliver overraskede, når jeg kommer med eksempler på, hvor der allerede er etableret nye teknologiske løsninger. Vi kan se det i sagsbehandlingen på jobcentrene. Vi kan se advokatfuldmægtige blive erstattet af robotter. Og det er blot toppen af isbjerget. Jeg er selv blevet overrasket over, hvor stærkt det faktisk går.”

Et spørgsmål om tryghed
Er du overbevist om, at efteruddannelse er svaret på problemerne for de personer, som prognoserne spår bliver overflødige på arbejdsmarkedet?

“Mit indtryk er, at det i høj grad handler om tryghed. Når vi spørger vores medlemmer, er ønsket at få de rigtige kompetencer, som rækker så langt, som de overhovedet kan. Det forstærker trygheden i arbejdssituationen. Muligheden for, at man kan omstille sig til en anden virkelighed, giver en stor tryghedsskabende effekt. Det er afgørende, at folk hele tiden kan se et lys for enden af tunnelen, så de ikke går rundt i sorte huller. Og så handler uddannelse også om at styre teknologierne. At blive bedre til at sætte sig for bordenden og ikke kun være i maskinernes vold.”

Disruption er på kort tid gået fra at blive diskuteret af en snæver målgruppe til nu pludselig at være smurt ud over alle nyhedsflader. Og når man læser diverse prognoser om fremtidens arbejdsmarked, kan man let få det indtryk, at massearbejdsløsheden lurer lige om hjørnet. Er det en frygt, som du kan mærke hos dine medlemmer?

“Det er blandt andet et spørgsmål om geografi. Region Hovedstaden har fået en ny sundhedsplatform, som forudsætter en masse teknologiske kompetencer. Der er tale om teknologi, som er indført for at gøre det mere enkelt for alle. Men det har en lang indkøringsfase. En del af frustrationen er, at man ikke kan løse opgaven, fordi man ikke har været involveret som medarbejder i god tid. Nogle ansatte oplever enorm utryghed, fordi de ikke kan finde ud af det.”

“Andre steder i landet kan man gå rundt i et lignende job og ikke føle, at der for alvor sker noget. Og vi skal passe på, at vi ikke kommer til at blæse en brændende platform op, som ikke er så brændende, fordi det tager længere tid. Vi taler meget om hastigheden, men vi har ikke helt et overblik over, hvornår det faktisk sker. Der er mange muligheder, men det er ikke sikkert, at vi som samfund vælger at benytte os af dem.”

Netop det med at puste til ilden er også det, som er sket på transportområdet. Lige pludselig fik medier og eksperter meget travlt med at pensionere alle lastbilchauffører inden 2020...

“Men så hurtigt går det nok ikke.”

Noget er vigtigere end andet
Hvad er forventningerne til de kommende trepartsforhandlinger, som jo skal have fokus på efteruddannelse?

“Nu skal man ikke bare smøre uddannelse tykt ud over det hele, for det er slet ikke sikkert, at det er svaret på alting. Og det skal vi også være meget opmærksomme på. Det vigtigste lige nu er at identificere de største problemer på vores fagområder. Hvordan kan vi sætte ind med fagspecifik uddannelse, som kan gøre hverdagen lettere for de ansatte og få nye teknologier til at flyde mere hensigtsmæssigt end i dag. Det er et spørgsmål om at turde sige, at nogle problemer er vigtigere end andre.”

Nu talte du tidligere om tryghed. Men er sandheden ikke, at hvis automatisering og kunstig intelligens for alvor slår igennem på arbejdsmarkedet, så er der ikke så frygtelig meget, I kan gøre ved det?

“Jeg ser paralleller til dengang, Anders Fogh Rasmussen (V) nedsatte sit globaliseringsråd. Der var afsættet, at der bredte sig utryghed på nogle områder af arbejdsmarkedet - blandt andet på slagterierne og skibsværfterne. Her var øvelsen at forsøge at skabe tryghed gennem omskoling, så folk eksempelvis gik fra at bygge skibe til at bygge vindmøller. Og det synes jeg lykkedes ganske godt.”

“Nu har vi et helt arbejdsmarked, som er under angreb. Det er også lægen, som er truet af robotten Watson. Men for mig er det samme løsning: At tage hånd om folks frygt og få dem til at arbejde sammen med nye digitale løsninger. Jeg tror ikke, at vi ser markant voksende arbejdsløshed i løbet af de næste 10 år som følge af nye teknologier. Men vi har en arbejdsstyrke, som skal omstille sig til en ny teknologisk virkelighed, og her skal vi passe på, at vi ikke bare sætter os på hænderne og siger, at det går nok, og i Danmark er vi gode til omstillinger.”

For mange kokke?
Et hav af tænketanke og ekspertgrupper er lige nu i gang med at analysere fremtidens arbejdsmarked. Er der brug for så mange kokke?

“Nogle gange synes jeg, at det er rigtigt fedt, når der er mange, der begynder at arbejde med den samme problemstilling. Men problemet er lidt, at der kan blive en forelskelse i kun ét spor. Og der kan vi komme til at vælge det forkerte spor.”

“Jeg kan se, at hvis jeg lægger noget op om eksempelvis digitalisering, så bliver jeg straks oversvømmet med tilbud fra konsulenter og andre aktører. Der er masser, der gerne vil præge debatten og sætte it mere på dagsordenen. Det er en balance at have fornuften og fødderne plantet ordentligt. Man bliver vældig træt af at bevæge sig på det overordnede plan hele tiden, men må finde ud af, hvor problemet faktisk er. Er der et problem?”

Hvis den overordnede debat efterhånden keder dig, hvilken del synes du så, at det er interessant at følge?

“Jeg er meget interesseret i, hvordan man kan afprøve nye teknologier i den offentlige sektor. Og dermed bruge det offentlige som spydspids. Det har vi tidligere gjort med vindmøller og høreapparater, som er blevet udviklet i tæt samarbejde med den offentlige sektor, og så siden hen eksporteret til udlandet.”

“Det er dels et spørgsmål om at forbedre tilbuddet til borgere, som bruger teknologierne til at blive mere selvhjulpne. Dels at øge arbejdsglæden blandt personalet ved at forbedre deres vilkår. Og det er et område, som jeg synes, at vi bør have stor opmærksomhed på. Vi har en stor offentlig sektor i Danmark, og det er oplagt at se den som et forsøgslaboratorium frem for blot en irriterende udgift.”

Hype og kvalme
Nu var du selv med til det indledende møde i Lars Løkke Rasmussens (V) disruptionråd på Marienborg i december måned. Tror du, at disruptionrådet kan leve op til den hype, der er bygget op omkring det?

“Det er nok meget op til os selv. Hvis vi ikke kan bidrage med fornuftige løsninger og gode ideer, så sker der ingenting. Meget af ansvaret bliver derfor vores eget. Tingene skal gøres konkrete, så vi ikke bare sidder og snakker om, at hvor går det dog stærkt med den kunstige intelligens. Men at vi får konkretiseret, hvilken betydning det har for de forskellige faggrupper, og lavet en strategi for, hvad man så kan bruge den indsigt til.“

Og kan vi undgå at havne i disruptionskvalmen?

“Det kan sagtens blive resultatet. Jeg oplever, at mange er trætte af innovation og klima, så det kan sagtens blive resultatet, at nu er vi blevet trætte af at snakke om disruptioner og at det slet ikke er gået så stærkt, som vi havde troet. Derfor skal vi også passe på ikke at råbe ulven kommer og tale om brændende platforme. Det skaber bare mere utryghed.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bente Sorgenfrey

fhv. næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), vicepræsident, i den europæiske fagbevægelse ETUC, næstformand, Europabevægelsen, næstformand Professionshøjskolen Absalon
pædagog (Frøbel Højskolen 1978)

0:000:00