Fagudvalg skal ind i EU-kampen

De menige folketingsmedlemmer, der normalt sidder med snuden begravet i danske problemstillinger om eksempelvis landbrug, retspolitik eller miljøbeskyttelse, skal i højere grad involvere sig i behandlingen af EU-sager.

Det mener Europaudvalgets formand, Eva Kjer Hansen, der på en konference i Folketinget onsdag slog til lyd for, at fagudvalgene  skal blande sig mere i de sager, der er på vej ind i EU's lovmølle. Otte EU-ordførere og en udvalgsformand er ikke nok til at trække hele læsset.

”Hver fredag sidder vi ni mennesker i Europaudvalget og skal tage stilling til alt. Det bliver til 2.000 siders lovgivning årligt. De ni mennesker er alene i verden med mange papirer og mange sager af stor betydning for Danmark,” sagde hun til konferencen og konkluderede:

”Den grundige behandling af de danske lovforslag står i skærende kontrast til den lemfældige behandling af EU-sagerne”

Skriftlige input
For at råde bod på den ringe EU-involvering – som også en ekspert over for Altinget tidligere har påpeget – havde Eva Kjer en række forslag til diskussion med til konferencen.

For eksempel mener hun, at fagudvalgene burde levere et skriftligt indput i form af eksempelvis en betænking til Europudvalget, før udvalget giver mandat til regeringens ministre til at forhandle på Danmarks vegne i Bruxelles.

Den grundige behandling af de danske lovforslag står i skærende kontrast til den lemfældige behandling af EU-sagerne.

Eva Kjer Hansen (V)
Formand for Europaudvalget

Den ide får varm støtte fra SF's Steen Gade. Han har siddet i Folketinget ad flere omgange siden 1981, og mens han var formand for Mljøudvalget I 90'erne, organiserede han netop en procedure, hvor udvalget altid gav lyd fra sig, når der var en EU-sag på bedding.

Hvis den proces blev genoplivet, ville det være et stort skridt fremad for indragelsen af Folketinget i EU-sager, mener han.

“For det første vil det betyde, at man i fagudvalget bliver tvunget til at arbejde mere med stoffet. For det andet vil man i Folketinget få en chance for at få afklaret ting og påvirke regeringens linje, i det tidsrum, der er mellem behandlingen i fagudvalget og mandatgivningen i Europa-udvalget,” siger Steen Gade.

Obligatorisk?
På konferencen gik diskussionen blandt andet på, hvorvidt en ordning med skriftlige indlæg fra udvalgene skulle være obligatorisk. Det var der delte meninger om. Et af argumenter var, at det kunne blive for bureaukratisk en opgave at løfte for folketingsmedlemmerne.

Det mener Steen Gade dog ikke, der er en risiko for.

”De indstillinger, jeg selv var med til at skrive før i tiden, var typisk på en A4-side. Det er jo ikke en roman, som vi taler om, men måske en besked om, at udvalget for eksempel er grundlæggende enig med regeringen i en sag, men at man er optaget af to specifikke problemstillinger ved forslaget,” forklarer han.

Steen Gade afviser dog, at det nødvendigvis er vigtigt at gøre ordningen obligatorisk.

Det vigtige er ikke at ændre den formelle struktur, men at der sker en holdningsændring blandt de folkevalgte. Det kræver en dybere diskussion og erkendelse af, at EU-stoffet er vigtigt, mener Steen Gade.

"I den sammenhæng vil skriftlige indstillinger fra fagudvalgene være en god model for at sikre, at den forståelsesændring omsættes i praksis," siger han.

Sundt med mere indblanding
I dag er Steen Gade formand for klima- og energiudvalget. Her har han forsøgt at genoplive sin ide om faste indlæg til Europaudvalget, men indtil videre uden held.

Udvalgsformanden får dog støtte fra klima- og energiordfører for Dansk Folkeparti Mikke Dencker. Han er også selv medlem af Europaudvalget, og han ser gode perspektiver i en mere systematisk indragelse af fagudvalgene.

“Medlemmerne i Europaudvalget – heriblandt mig selv – kan jo ikke have faglig viden om fagområder, der kommer til behandling, så jeg tror det ville være sundt, hvis man også havde en form for udvalgsbehandling af sagerne i fagudvalgene,” siger han.

Også klima- og energiordfører for Socialdemokraterne, Jens Joel, der selv har en fortid som EU-ordfører, bakker op.

“Det er jo lidt mærkeligt, at man har et udvalg, der skal koordinere alle politikområder. Derfor mener jeg, at det ville være godt for Europaudvalget, hvis fagudvalgene gav deres input. Det ville formodenligt give bedre diskussioner at give mandat ud fra, men det ville også betyde, at flere folketingsmedlemmer blev blandet ind i, hvad der foregår på EU-niveau,” siger han.

Kjer: Tid til handling
Efter konferencen var det en tilfreds Eva Kjer Hansen, der konkluderede på dagens drøftelse:

“Vi havde en god drøftelse og en seriøs diskussion. Jeg oplevede en holdning blandt folketingsmedlemmerne om, at nu må vi også tage os sammen,” siger hun til Altinget.

Efter konferencen er det nu Folketingets Præsidium, der skal skrive en beretning, som i sidste ende kan munde ud i konkrete ændringer af Folketingets arbejdsstruktur.

For Eva Kjer Hansen, er det dog ikke det, der er det vigtige næste skridt.

”Det vigtige er, at udvalgsmedlemmerne handler, og at de bruger den drøftelse, vi har haft i dag, til at se på deres indsats i udvalgene og tager nogle initiativer til at gøre tingene anderledes. Det er ikke formelle ændringer, vi har brug for, så meget, som det er, at vi bliver bevidst om, at der er nogle ting, vi bør gøre anderledes fremadrettet,” siger hun.