FAKTA: Forstå de danske asylregler

Mere end 1000 flygtninge og migranter er siden weekenden kommet til Danmark fra Tyskland, og mandag aften kunne man se TV-billeder af store flokke nyankomne vandre nordpå ad motorvejen.

Den danske lovgivning vedrørende udlændinge, Udlændingeloven, bygger på de internationale konventioner, som Danmark har underskrevet. Men hvad sker der egentlig, når flygtninge kommer til Danmark? Få overblikket over reglerne her.

Hvad er en asylansøger?
En asylansøger er en udlænding, som søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet land og blive beskyttet af dette land, men som endnu ikke er blevet anerkendt som flygtning. For at søge om asyl i Danmark skal man befinde sig i Danmark.

Hvad er en flygtning?
En flygtning er en person, som har fået sin asylansøgning godkendt, og som derfor har fået opholdstilladelse som flygtning.

En flytning kan enten få konventionsstatus eller beskyttelsesstatus. Konventionsstatus får man, hvis man er individuelt forfulgt på grund af race, religion, nationalitet, socialt tilhørsforhold eller politiske holdninger og dermed opfylder betingelserne i FN's Flygtningekonvention. Denne status udløser fuld ret til familiesammenføring og fem års asyl.

Beskyttelsesstatus får man, hvis man har brug for beskyttelse og eksempelvis risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig og nedværdigende behandling.

Hvad er midlertidig beskyttelse?
Den midlertidige beskyttelsesstatus vil blive tildelt de asylansøgere, der har behov for beskyttelse på grund af en særlig alvorlig situation i deres hjemland præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile.

Man får midlertidig beskyttelse på et år i første omgang, men opholdstilladelsen kan forlænges efter et år og herefter igen efter to år. Det afgørende er, om udlændingen fortsat har behov for beskyttelse.

3. februar vedtog Folketinget en ændring af udlændingeloven, der blandt andet betyder, at personer, der får midlertidig beskyttelse, ikke kan få familiesammenføring det første år.

Hvad er en kvoteflygtning?
En flygtning, der befinder sig uden for Danmark, kan komme til Danmark efter aftale med FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) eller lignende internationale organisationer. Det sker på baggrund af Udlændingelovens § 8. Danmark tager omkring 500 kvoteflygtninge om året.

Hvad er humanitær opholdstilladelse?
Der kan gives humanitær opholdstilladelse til en udlænding, som er registreret som asylansøger i Danmark, hvis der er væsentlige humanitære hensyn, som afgørende taler for det.

Det er Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, som træffer afgørelse om humanitær opholdstilladelse, og Folketinget har besluttet, at området er snævert, så det skal være undtagelsen, at der gives humanitær opholdstilladelse.

Hvordan forløber en asylsag?
Først afhører politiet asylansøgeren for at afklare identitet, personlige forhold og rejserute. Herefter tager Udlændingestyrelsen stilling til, om ansøgningen skal behandles i Danmark eller et andet land (jf. Dublin-forordningen – se næste punkt). Skal ansøgningen behandles i Danmark, får asylansøgeren hjælp til at udfylde et asylansøgningsskema og bliver indkaldt til en samtale i Udlændingestyrelsen, som derefter tager stilling til, om ansøgeren er berettiget til asyl eller ej.

Under behandlingen af asylsagen bor asylansøgeren normalt i et af de danske asylcentre, der ligger spredt over Danmark. I visse tilfælde kan asylansøgeren også bo privat. 

Hvad sker der, hvis man får asyl?
Får en asylansøger asyl, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om boligplacering i en kommune i Danmark. Denne kommune har herefter ansvaret for integration af nyankomne flygtninge.

Hvad sker der, hvis man ikke får asyl?
Hvis en asylansøger får afslag på asyl hos Udlændingestyrelsen, bliver afgørelsen automatisk påklaget til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet er et uafhængigt domstolslignende organ, som behandler klager om forskellige asylrelaterede afgørelser. Sagen behandles mundtligt i flygtningenævnet, og asylansøgeren har mulighed for at få en beskikket advokat af Flygtningenævnet. Den afgørelse, som Flygtningenævnet kommer frem til, er endelig.

Efter et endeligt asylafslag, skal man rejse ud af Danmark. Flygtningenævnet fastsætter udrejsefristen til 15 dage eller straks, hvis der er tale om et påtrængende tilfælde.

En afvist asylansøger, der ikke udrejser frivilligt, risikerer at blive udvist med indrejseforbud. Et indrejseforbud betyder, at pågældende får forbud mod at indrejse i alle EU- og Schengenlandene, herunder Danmark, i mindst to år. Bliver man udvist af Danmark, kan man blive udsendt tvangsmæssigt af politiet.

Hvad er Dublin-forordningen?
Dublin-forordningen er kort fortalt en aftale mellem EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af disse lande, kun behandles af ét land. Samtidig skal forordningen sikre, at der altid kan findes et land, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning.

Aftalen forpligter landene til at registrere de flygtninge, som kommer til landet, da asylansøgeres sag skal behandles i det første EU-land, der registrerer dem. Dog er der visse undtagelser, der kan spille ind, blandt andet familie i et andet land.

Dublin-forordningen har dog fået kritik fra flere sider for at bidrage til den ulige fordeling af flygtninge. Nyankomne flygtninge presser især de i forvejen trængte lande i Sydeuropa, som er første stop i Europa for de store flygtningestrømme. Hvis disse lande registrerer flygtningene, som derefter rejser videre op i Europa for eksempelvis at søge asyl i Danmark, skal asylansøgerne ifølge Dublin-forordningen sendes retur til de pågældende lande i syd, da disse har ansvaret for at behandle deres sager.