Fem bud på Det Konservative Folkepartis identitet i 2017

Da Bendt Bendtsen var partiformand fra 2000 til 2008, fik han øgenavnet ”Mr. Ti procent”.

Det var ikke et ment som et adelsmærke, men snarere en påmindelse om, at 1980’ernes valgresultater omkring de 20 procent var langt væk.

I dag ville partiformand Søren Pape Poulsen næppe have noget imod at hedde "Mr. Ti procent".

Med et valgresultat på 3,4 procent i 2015 præsterede han det værste konservative valg nogensinde.

Der er faktisk kun et sted, vi er de mindste, og det er den afdeling af partiet, som hedder folketingsgruppen.

Marc Perera Christensen (K)
2. viceborgmester, Aarhus Kommune

Alligevel fornemmes der under partiets landsråd i Tivoli Congres Center en gryende optimisme.

Men hvorfor egentlig?

Vi skal nok tilbage til Schlüters højdepunkt for at finde der, hvor vi bør ligge. Så over 20 procent og det største parti i blå blok igen.

Morten Bast Hall (K)
Kandidat til kommunalvalget

Og hvordan ser partiets medlemmer på virkeligheden for Det Konservative Folkeparti i efteråret 2017?

Vi bad fem medlemmer komme med deres bud på partiets aktuelle selvforståelse, hvor det skal bevæge sig hen, og hvor det bør høre hjemme.

Marc Perera Christensen. 2. viceborgmester i Aarhus Kommune.

”Vi er i det, man kan kalde en rekonstruktionsperiode. Sådan en periode tager tid.”

”På gaden mødes man ikke længere af 'sidste mand lukker og slukker'. De smarte kommentarer begynder at fade ud, og der er kommet en mere jysk sindighed i kommentarerne i stedet. Det går da egentlig o.k., vi er med til at sætte nogle gode dagsordener, ministrene klarer sig da meget godt osv.”

”Det er lidt som at træne. Kaster man sig ud i et maraton, så smadrer man sig selv. Det handler om solid, langsom og koncentreret træning. Det er i bund og grund det samme at opbygge et parti.”

”Jeg hungrer ikke efter pludselig fremgang på 10-15-20 procent. Jeg er mere begejstret for den stille fremgang, hvor man lokalt går frem i medlemstal, får lettere ved at få kandidater til at stille op og viser resultater. Det, tror jeg, bringer os et bedre sted hen om fire år.”

”Jeg køber ikke udsagnet om, at vi er det mindste parti. For det er vi ikke. Målt på medlemmer er vi det ikke. Målt på kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer er vi det heller ikke. Der er faktisk kun et sted, vi er de mindste, og det er den afdeling af partiet, som hedder folketingsgruppen.”

Sofia Osmani. Borgmester, Lyngby-Taarbæk Kommune.

”Vi er i en periode, hvor det går fremad. Men holdningsmæssigt er vi, hvor vi altid har været. De gode konservative værdier lever, og jeg synes både, at Mette (Abildgaard, red.) og Søren (Pape, red.) er gode til at italesætte dem.”

”Jeg tror, vi har et meget større potentiale end det, vi repræsenterer i dag. Jeg kommer selv fra en kommune, hvor op mod hver fjerde vælger stemmer konservativt ved kommunalvalget. Det burde vi også kunne opnå til folketingsvalget ude hos os.”

”Omvendt er det ikke så afgørende for mig. Jeg vil gerne have, at vi er et stort parti, så vi kan få stor indflydelse. Men det er ikke et mål i sig selv at blive store. Vi skal være tro mod det, vi selv mener, og så håbe på, at flere vil købe ind i den ramme.”

Rasmus Jarlov. Medlem af Folketinget.

”Jeg oplever et vendepunkt efter at være gået tilbage de seneste mange år. Det er vigtigt, fordi politik handler meget om stemninger.”

”Det er slut med hele tiden at høre folk tale om, at vi ryger under spærregrænsen. Der er en bedre aura omkring partiet, som gør, at vi virker mere tiltrækkende.”

”Vi har stået som det fornuftige parti med styr på tingene i den borgerlige blok i det seneste år til halvandet. Det gør, at flere borgerlige har tillid til os.”

”Vi skal have den politik, man forventer af et konservativt parti. Vi skal ikke andet end at holde fast i vores mærkesager og de synspunkter, vi altid har haft. Vi har den rigtige politik, og med en bedre stemning bliver det naturligt for flere mennesker at stemme på os.”

”Vi ligger der, vi har fortjent. Ved sidste valg fortjente vi ikke mere end 3,4 procent, fordi vi havde gjort det dårligt i en lang periode. Nu er vi på vej op. Jeg håber, vi kan gøre os fortjent til mere, men der er ikke noget naturligt lejde i den ene eller anden retning. Det afhænger fuldstændig af, hvor godt vi gør det.”

Morten Bast Hall. Gymnasieelev og kandidat til kommunalvalget.

”Vi er under genopbygning, men ser man fremad, ser det mere lyst ud. Til Skolevalget fik vi over 10 procent, så vi klarer os godt blandt de unge.”

”Jeg tror, det var klogt, vi gik i regering. Det har givet noget stabilitet, og det kan vores kernevælgere godt lide."

"Når det er sagt, så skal vi da have større tilslutning, end vi har nu. Vi er mere værd end det. Det er svært at lægge en strategi for den fremgang, uden det bare er tomme ord. Men det handler om at skille sig ud, sætte aftryk på de vigtige sager og på den måde komme til at fylde mere og vise, vi er bedst."

"Ifølge mig ligger vores naturlige leje højere. Vi skal nok tilbage til Schlüters højdepunkt for at finde der, hvor vi bør ligge. Så over 20 procent og det største parti i blå blok igen. Hvornår vi er tilbage der, er svært at sige, men det skal nok komme.”

Charlotte Dyremose. Tidligere medlem af Folketinget

”Jeg oplever i dag Søren Pape Poulsen ligesom ’Søren fra Viborg’. Han er, som jeg husker ham, fra da han hverken var borgmester eller andet. Han har altid haft evnen til at samle op på grundværdierne i den borgerlige anstændighed.”

”Man skal opføre sig ordentligt, tage vare på hinanden, på miljøet, på de udsatte, og banditterne skal have en hård hånd. Sådan ser jeg Pape, og sådan ser jeg det projekt, han står i spidsen for i folketingsgruppen.”

”Jeg ser det som en tilbagevenden til rødderne. Tilbage til det, jeg mener, er kernen i konservatismen. Vi skal huske de grundlæggende værdier og bruge tid på det, vi gerne vil. Jeg fornemmer, at man bruger lidt flere ressourcer på i dag end i 00’erne, hvor der var en tendens til at føre kontraktpolitik. Man skal turde stå fast og ikke bare have tre meninger om tre ting.”

”Selvfølgelig strider det imod partiets selvforståelse at være Folketingets mindste parti. Specielt når man oplever mange mennesker, som tror, de er alt mulig andet, men som jeg i virkeligheden oplever som konservative.