Debat

Fiskeriforeningen: Gjerding har ikke styr på sine fiskerifakta

REPLIK: Når Maria R. Gjerding i et indlæg til Altinget angriber Venstres fiskeripolitik, er det ikke på baggrund af påstande, der har biologisk belæg, skriver chefbiolog Michael Andersen. Han mener, at Gjerdings påstande grænser "til det absurde".

Maria R. Gjerding laver flere fejlslutninger i et nyligt indlæg på Altinget, mener chefbiolog Michael Andersen.
Maria R. Gjerding laver flere fejlslutninger i et nyligt indlæg på Altinget, mener chefbiolog Michael Andersen.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael Andersen
Chefbiolog, Danmarks Fiskeriforening

Fiskeriordfører Maria R. Gjerding fra Enhedslisten fremfører på Altinget.dk en række påstande omkring Venstres fiskeripolitik i sit indlæg ”Venstres katastrofale fiskeripolitik” 27 april. Jeg skal ikke forholde mig til de politiske vinklinger fra Maria R. Gjerding, men jeg er som havbiolog nødt til at korrigere for en række fejlslutninger på det biologiske område.

Det drejer sig konkret om tre påstande, som Maria R. Gjerding fremfører.

Påstand 1:

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

”Trawlfiskeri er ikke selektivt, men fanger også alle mulige fisk, der hverken kan spises eller sælges. ”

Det er en påstand, der ganske enkelt er noget vås. Ethvert fiskeredskab er selektivt, men de selekterer forskelligt. Det er trættende at læse den slags. Ja, trawl fanger andre fisk end garn gør – og nogle gange fanger de små fisk. Til gengæld fanger trawl hverken marsvin, sæler eller fugle.

Jeg skal ikke forholde mig til de politiske vinklinger fra Maria R. Gjerding, men jeg er som havbiolog nødt til at korrigere for en række fejlslutninger på det biologiske område.

Michael Andersen
Chefbiolog, Danmarks Fiskeriforening

Samtidig er det værd at bemærke, at det er politiske beslutninger, der gør, at fiskerne ikke kan øge selektiviteten, fordi de har lavet en regel, som holder fiskerne fast i anvendelsen af bestemte redskaber. Det er også politikerne, som siger, at små fisk ikke må sælges til menneskeføde.

Påstand 2:

”Hvert år smider fiskerne derfor tonsvis af fisk ud, fordi det er uønskede arter, eller fordi de er for små. ”

Påstanden om, at fiskerne smider tonsvis af fisk ud, er lidt ude af trit med udviklingen. Der arbejdes intensivt med indførelse af landingspåbud for alle kvoterede arter i fiskeriet. Her stikker det især fiskerne i øjnene, at de på grund af miljøhensyn tvinges til at ilandbringe – og dermed aflive – små fladfisk, som ved genudsætning kunne have vokset sig store og fine som spisefisk. Og som sagt, så har nogle politikere besluttet, at de ilandbragte småfisk ikke må sælges til menneskeføde…

Påstand 3:

”I Kattegat har ødelæggende fiskeri næsten fået torsken til at forsvinde fuldstændig, og andre fisk som for eksempel sej er i dag helt fraværende i Kattegat som følge af for hårdt fiskeri, og havbunden er ødelagt af bundslæbende trawl. ”

Det er en frisk påstand, at det lige præcis skulle være det ”ødelæggende fiskeri", der har fået torsken til at gå tilbage. I det omfang man vælger at tilskrive fiskeriet hele ansvaret for tilbagegangen, må man da formode, at det er et overfiskeri generelt, der har forårsaget tilbagegangen – ikke specielt en bestemt form for fiskeri. Det kan bestemt også diskuteres, om ikke andre faktorer har været medvirkende til den observerede tilbagegang.

Jeg er også nødt til at påpege, at den tilbagegang, der tales om, blev vendt for snart ti år siden, og at bestanden har været i vækst siden 2009. Hvorfor den gik tilbage dengang, og hvorfor den nu går frem, kan man sikkert have mange og lange diskussioner om, men sådanne diskussioner går bedst, hvis man ved, hvad man taler om – og har en bare nogenlunde opdateret viden om emnet.

Absurde påstande
Grænsende til det absurde bliver det dog, når Maria R. Gjerding nævner, at fiskeriet efter sej skulle være påvirket. Netop sej, der typisk går oppe i vandsøjlen og ikke lever af bunddyr, er sandsynligvis den art, der er allermindst påvirket af trawling på bunden. Og så er der lige den detalje, at bestanden af sej i de sidste tyve år har været udnyttet på eller under det niveau, der er det videnskabeligt anbefalede.

Det er muligt, at der fanges lidt færre sej i Kattegat, end det har været tilfældet tidligere, men der er ikke en særlig bestand (eller kvote) for sej i Kattegat. På begge sider af Kattegat, både i Østersøen og i Skagerrak, har sejfiskeriet været rigtigt godt i mange år – kun negativt påvirket af den kvotereduktion, der på et tidspunkt blev foretaget på grundlag af en fejlslagen biologisk bestandvurdering.

Hvis det er rigtigt, at der ikke fanges sej i Kattegat - og jeg ved ikke, hvor Maria R Gjerding skulle have den oplysning fra - så skyldes det sandsynligvis, at man har valgt at lukke nogle af de vigtigste fiskeriområder i Kattegat for alt fiskeri – hele året rundt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)

0:000:00