Fl. Chr. Nielsen: Til kamp for fædreland og kristendom

KLUMME: Når efterårets finanslovsforhandlinger indledes, står DF med et både dansk og kristent trumfkort i hånden, for tør nogen regering afvise at give 10 millioner til fortsat forskning i vor verdensberømte kristne filosof Søren Kierkegaard?

Kære kulturordfører

Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti

Til min glæde har jeg bemærket, at du og dit parti altid er rede til at kæmpe for dansk og kristen kulturarv. I lader ikke ugræs fyge over hegnet, men hæger om vor nationale egenart, og det er den ene grund til, at det netop er dig, jeg henvender mig til med en særlig fædrelandsk og kristen sag, der ligger mig på sinde.

Den anden og mere kyniske årsag er, at I har et solidt kvælergreb om regeringens økonomiske strube her forud for efterårets finanslovsforhandlinger.

Mit ærinde drejer sig mere præcist om den store danske og kristne filosof Søren Kierkegaard. Du ved givetvis, at det forskningscenter, som bærer hans navn, blandt andet står bag udgivelsen af filosoffens skrifter i 55 digre bind med en samlet vægt som et kraftigt bygget mandfolk. De udkom i årene 1997-2012, og det er en imponerende bedrift og en indsats, der aldrig havde ladet sig gennemføre uden veldædig statslig imødekommenhed. Centerleder Niels Jørgen Cappelørn og hans team af forskere fortjener den allerstørste respekt.

Det samme gør de politikere og eksterne fagfolk, som i sin tid bevilgede pengene. Og jeg er vis på, at også I med begejstring havde bidraget, hvis jeres parti dengang havde haft sæde i Folketinget. Vi skulle nu eje en enestående udgave af alt, hvad Søren Kierkegaard skrev, og det var – som du nok ved – alt andet end småtterier.

Men desværre voksede heller ikke dette træ ind i himlen, hvad jeg til min ærgrelse opdagede den dag, jeg ville pynte en lille festtale med et citat af Kierkegaard. Vi jævne danskere vil jo gerne besmykke vore jævne ord med noget fra en højere verden, og i talen havde jeg tænkt mig, at vor filosof kunne komme mig til hjælp. Jeg mindedes nemlig, at han engang havde skrevet om sin paraply, og i de 55 bind ledte jeg så længe, ihærdigt, men forgæves efter citatet, at festen for længst var slut, uden at jeg fik lejlighed til at citat-brillere med min tale.

Paraply-citatet fandtes slet ikke i de 55 bind. Og nu bliver du og dit parti nok lige så chokerede over den triste opdagelse som jeg selv. Den store Kierkegaard-udgave er ikke komplet. Den er kun et udvalg af det, som Kierkegaard skrev. Bevares! Et meget omfattende udvalg, men altså ikke det hele. Ikke rub og stub! Lidt firkantet sagt er det som hvis nationalsangen blev økonomiseret ned til: ”Der er et yndigt land, det står.” PUNKTUM. SLUT.

Sådan går det, når midlerne til et byggeri slipper op, inden der kan holdes rejsegilde. Uden varsel vedtog Folketinget en massiv fyringsrunde på de højere læreanstalter (dit parti deltog desværre med ildhu i massakren).

På det engang så sprudlende forskningscenter vedrørende Kierkegaard er der nu ifølge Kristeligt Dagblad kun halvanden fastansat medarbejder tilbage. De fyrede må slå sig igennem så godt det lader sig gøre for folk, der primært har været optaget af ånd og intellekt. Tilsvarende må de halvanden tilbageværende bruge hovedparten af deres tid på at søge privat fondsstøtte, så Kierkegaard-udgivelsen engang kan fuldføres. Planen har hele tiden været, at de manglende tekster skulle udkomme i elektronisk form og på den måde supplere de 55 bind.

Alt det forhindrede Folketingets økonomiske halshugning af dansk kultur og åndsliv, så indtil videre ligger ikke engang paraply-citatet på nettet. Derfor min indtrængende opfordring til dig og dit parti. Mød op til finanslovsforhandlingerne med et krav om 10 millioner kroner (eller bare fem, fire eller tre) til det kierkegaardske forskningscenter. Lad der gro mos på jeres flygtningestramninger, for Inger Støjberg overlever nok uden sit næste lagkage-kalas.

Bevis i stedet, at DF's optagethed af dansk og kristen kultur er andet end mundsvejr og kærlighed til hedenske og voldelige vikinger. I kan ikke gøre det bedre end ved økonomisk at sikre færdigudgivelsen af Kierkegaards skrifter. Og hvis du mangler argumenter over for dine måske ikke så filosofisk anlagte partikammerater, får du her et par stykker:

Ud over H. C. Andersen er Kierkegaard den eneste danske forfatter af international og varig berømmelse. Så grundfæstet er interessen, at førnævnte Niels Jørgen Cappelørn sågar i Teheran har forelæst om den kristne Kierkegaard, hvilket bør fylde enhver dansksindet med stolthed over vor berømte landsmand.

Læg dertil, at Kierkegaards slægt stammede fra den af eliten så ringeagtede danske provins – fra den senere Ringkøbingkreds i Vestjyllands storkreds, hvor I altid opnår gode valg. Og tilføj det nationale argument, at Kierkegaard flittigt skrev i en avis, der hed Fædrelandet.

Det er bare med at komme i gang, for godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt. I fornærmer ingen vælgere med jeres udbedring af den amputerede Kierkegaard-udgave, for med ordene belagt så folkeligt som I evner det, vil jeres proselytter indse, at dansk og kristen kultur ikke er et tomrum, der bare skal være muslim- og tørklædefrit, men også en ramme, der har behov for et positivt indhold: en fædrelandsk, kristen og verdensberømt filosof som hjemstavn og folkeeje.


Med venlig hilsen og på forhånd tak.

-------

Flemming Chr. Nielsen (1943) er journalist, forfatter og oversætter af flere klassiske værker. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Cordua: LA er DF's nye boksebold Cordua: LA er DF's nye boksebold Næste artikel Søren Espersen: Danmarks kollektive vanvid er på vej mod helbredelse Søren Espersen: Danmarks kollektive vanvid er på vej mod helbredelse
  • Anmeld

    Hellmut Seifert Toftdahl · mag.art.

    Bevar og digitaliser de autentiske kilder

    FCN "Lidt firkantet sagt er det som hvis nationalsangen blev økonomiseret ned til: ”Der er et yndigt land, det står.” PUNKTUM. SLUT." - eller et endnu værre scenarium:
    at nogle grønne apostle fandt på at opdatere nationalsangen i overensstemmelse med nutidens økologiske dommedagsapokalypse om vores ødelæggelse af naturen: "Der VAR et yndigt land, det STOD med brede bøge" - eller fjernede "Frejas sal", fordi det er ny-nazistisk at hylde de nordiske guder.
    Når svenskerne kan finde på at luge ud i Anders And-blade , redigere Astrid Lindgrens brug af negerkonger, fjerne bandeord fra Tin-Tinbøgerne og piberøgen fra Rasmus Klump, så er der ingen grænser for, hvad den politiske korrekthed kan udrette af skader på vores skrevne kilder til fortidens fejl og dyder.
    Vi diskuterer meget fakenews, uden at nogen kan definere, hvad sande nyheder er. Men de historiske kilder behøver vi ikke så tvivl om, ved at ændre i dem eller lade dem gå i glemmebogen. Så kunne vi ligeså godt brænde dem, som nazisterne gjorde, og så er vi ikke bedre end de IS-galninge der ødelægger fortidens monumenter og kunstværker.

    H.C.Andersen og Søren Kierkegaard er vores største digtere. Selv japanere og kinesere har lært sig dansk for at kunne læse dem på originalsproget.
    Det burde dog netop DFere være stolte af.
    Selvfølgelig skal kilderne værnes om og skånes for senere tiders sproglige snerperier og økonomiske småtskårenhed:
    ”Jeg føler mig lykkelig ved at være bunden til mit Modersmaal, bunden som maaskee kun Faa er det, bunden som Adam var til Eva, fordi der ingen anden Qvinde var . . . et Modersmaal, der ikke puster og lyder anstrænget, naar det staaer for det Uudsigelige, men sysler dermed i Spøg og i Alvor indtil det er udsagt; et Sprog, der ikke finder langt borte, hvad der ligger nær, eller søger dybt nede, hvad der er lige ved Haanden” (Kierkegaards Slutningsord i ”Stadier på livets vej”)