Kommentar af 
Flemming Chr. Nielsen

Flemming Chr. Nielsen: Inkvisitor Henriksens heksejagt på de udanske

KLUMME: Etnisk danske elever flygter fra de såkaldte ghetto-gymnasier. I hvert fald ifølge en tankegang, der er smittet af Dansk Folkepartis indestængte danskhed og af arven efter Mogens Glistrup. Men eleverne taler modsat om gavnlige kulturmøder og om afkræftede fordomme.

DFs Martin Henriksen jager utrætteligt og nidkært det udanske, hvorend det pibler frem, mener Fl. Chr. Nielsen.
DFs Martin Henriksen jager utrætteligt og nidkært det udanske, hvorend det pibler frem, mener Fl. Chr. Nielsen.Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Flemming Chr. Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forargelsen over de påståede ghetto-gymnasier indledtes, da en gymnasieelev med dansk fornavn og ’udansk’ efternavn deltog i en tv-debat. Den handlede som nitten ud af atten debatter om indvandrere og efterkommere, og vor gymnasieelev, der netop er valgt til formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, er både født og opvokset her i landet. Han har gået i dansk folkeskole og nu på Langkaer Gymnasium.

”Det bliver du ikke dansk af,” sagde Martin Henriksen (DF) som forhørsdommer i heksejagten på de ’udanske’ iblandt os. ”Fordi man henter hele verden til Danmark, og de får nogle børn, bliver de børn ikke danskere.”

Så mens Jens Philip Yazdani fastholdt sin danskhed, strammede inkvisitor Henriksen det tortur-instrument, der engang hed Jernjomfruen fra Nürnberg.

Det er som et kig ind til middelalderens fundamentalisme. Forskellen er kun, at bøddelkappen er blevet til et jakkesæt og Nürnberg-jomfruens pigge til verbale stikvåben.

Som pavlovske hunde har stort set hele det politiske spektrum annammet det regeringsbærende partis vokabular om de danske og de folkefremmede.

Flemming Chr. Nielsen

Læs mere: Splid i blå blok om gymnasieopdeling

Ellers er alt som dengang. Når de ikke havde afvigere i forhør, diskuterede de, hvor mange engle der kan stå på spidsen af en knappenål. Nu registrerer de med samme nidkærhed, hvor mange af dine ane-generationer der er undfanget i vor indestængte kultur.

På den måde blev også Herlev-rektoren smittet med den danske syge. Anderledes kan hans argument ikke forstås: Vi kan kun integrere, hvis vi des-integrerer. Hvabehar? Vi samler ved at splitte!

Flemming Chr. Nielsen

Hvis vi havde den lykke at leve i én af danmarkshistoriens kortvarige normal-perioder, ville vi efter tv-debatten have oplevet en seerstorm mod Martin Henriksen og masse-udmeldelser af hans ane-besatte parti. Men vi befinder os i unormale tider, hvor danskheds-bacillen smitter som en epidemi. Dens gymnasievariant haste-formerede sig, da en række af landets rektorer forleden og opildnet af medierne forlangte et politisk opgør med ghetto-gymnasier. Kravet kom oprindeligt fra netop Langkaer Gymnasium, som var det første, der gav sig til at opdele elever efter såkaldt etnicitet.

Andelen af elever med ikke-vestlig baggrund er nemlig stigende på flere af landets gymnasier, og det betyder tilsyneladende, at etnisk danske børn i voksende omfang vælger de skoler fra. ”De to sidste lyshårede piger går ud inden jul,” profeterede et dystert gymnasie-orakel i efteråret til Berlingske. Vi risikerer at få ’hvide’ elite-gymnasier og ’brune’ ghetto-gymnasier, og rektoren på Herlev Gymnasium erklærede forleden, at ”vi kan ikke fortænke de unge i at ville gå i skole med andre, der tænker det samme, ser ud på samme måde og tror på det samme, som de selv gør. Det er meget uheldigt af hensyn til integrationen.”

På den måde blev også Herlev-rektoren smittet med den danske syge. Anderledes kan hans argument ikke forstås: Vi kan kun integrere, hvis vi des-integrerer.

Hvabehar? Vi samler ved at splitte!

Derfor opfordrer flere rektorer nu Folketingets etniske kvaksalverbutik til snarest og gerne akut at indføre en maksimumgrænse for antallet af elever med indvandrer- og efterkommerbaggrund. I modsat fald risikerer blomsten af fædrelandets ungdom at blive udfordret i deres tankesæt, i deres udseende og deres trosliv.

Læs mere: Minister åbner for fordeling af tosprogede gymnasieelever

Men meningen med at uddanne sig er jo netop at få sine lokale tanker udfordret, sit lokale udseende nuanceret, sit lokale trosliv anfægtet.

Og bag mediernes udbasunering af de skræmte rektorers og politikeres skingre bekymring ligger heldigvis en underspillet afvigelse. I medierne har de voksne og ’ansvarlige’ meningsdannere den overordnede taleret, men kigger du godt efter, refereres også – sidst i nyheden og så at sige med lille skrift – udsagn fra de elever, der påstås at være en dansk og truet folkeart.

Samstemmende taler de om gavnlige kulturmøder, om udvidet kulturforståelse, om afkræftede fordomme etc. Og deres ’brune’ kammerater på Herlev Gymnasium siger præcis det samme til TV 2: ”Vi klinger alle med hinanden.”

Altså ingen panik overhovedet.

Hvorfor snakker ’de ansvarlige’ så om krise, flugt og indvandrertruede gymnasier? Venligt udlagt, fordi der kan være mange grunde til at stoppe i et gymnasium: skilsmisser, familieflytning, ændrede livsplaner, sygdom, higen efter frihed og forandring, et forkætret sabbatår.

Mindre venligt og mere afgørende: fordi den politiske smitte fra Dansk Folkeparti har bredt sig til det meste af Folketinget og derfra til det omgivende samfund. Det gør de herskendes tanker altid, og i hvert fald på det felt havde Karl Marx ret: Hvad de herskende tænker, tænker efterhånden alle. Vilje- og modstandsløse bliver vi ofre for en tidsånd. Den løber ind i os, og vi æder, hvad der ligger i tiden. Som flokdyr vil vi nødigt skille os ud, og sådan går det til, at som pavlovske hunde har stort set hele det politiske spektrum annammet det regeringsbærende partis vokabular om de danske og de folkefremmede, de demokratisk fødte og de uintegrerbare, de normale og de potentielt radikaliserede – hele den tidsånd, som udgør arven fra den gamle og selverklærede racist, der hed Mogens Glistrup.

Men oversat til den aktuelle gymnasiedebat: ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere klarer sig godt, de er flittige, og der bliver flere og flere af dem. I 2010/11 udgjorde de 7,4 procent af eleverne, i 2015/26 var deres andel vokset til 9,0 procent. Tilmed drikker de sig ikke skæve i fredagsbaren, de fyrer ikke en fed, og de går ikke bersærk på østeuropæiske turisthoteller.

Læs mere: GL-formand: Der er brug for politisk handling i kampen om elever

”Og hvis man tager de ti procent på Høje-Taastrup Gymnasium, der er fagligt stærkest, så er elever med anden etnisk baggrund end dansk rigtig flot repræsenteret,” siger en historielærer til Berlingske.

Men succeshistorien strider mod tidsånden, der kun registrerer radikalisering, hadprædikanter, fremmedelementer og sågar – med en ministers formulering – udansk griskhed.

Derfor findes der på udveje til også her at gøre en succes til en fiasko, og gåden er, at ingen af de voksne og ’ansvarlige’ tør udfordre den plumpe uvilje, som Dansk Folkeparti så skamløst demonstrerer: ”Det bliver du ikke dansk af.”

Det er tidsåndens beskidte jante- og gymnasielov. Du skal ikke tro, at du er én af os, eller at du nogensinde bliver det.

.......

Flemming Chr. Nielsen (1943) er journalist, forfatter og oversætter af flere klassiske værker. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Chr. Nielsen

Forfatter, oversætter
cand.scient. i matematik og fysik (Aarhus Uni. 1969)

Jens Philip Yazdani

Radiovært, Den Næste Generation på Radio4
stud.hum

Martin Henriksen

Kommunalbestyrelsesmedlem (NB), Stevns Kommune, spidskandidat til EP-valget 2024 (NB), fhv. MF (DF), sikkerhedsvagt
kursus i kristendom og teologi, vagtkursus, Landtransportskolen, HF (Frederiksberg HF-kursus 2004)

0:000:00