Svensk medieudvalg: Flere skal modtage ny svensk mediestøtte

MEDIESTØTTE: Aviser bør have et demokratisk formål for at kunne opnå den nye mediestøtte. Støtten bør tildeles uafhængigt af avisernes tekniske platform, og selv medier som er gratis, skal kunne modtage støtten. Sådan lyder det nye forslag fra Anette Novak, der står bag regeringens medieundersøgelse.

Anette Novak afleverer forslaget om ny mediestøtte til kulturminister Alice Bah Kuhnke (MP).
Anette Novak afleverer forslaget om ny mediestøtte til kulturminister Alice Bah Kuhnke (MP).

Af Mattias Croneborg

Anette Novak har på vegne af den svenske regering udarbejdet et forslag til en ny svensk mediestøtte. Den gældende støtte anses for forældet, da den er udviklet på antagelsen af, at aviser er trykt på papir og leveret til en fysisk postkasse.

 Nu håber kulturminister Alice Bah Kuhnke (Miljøpartiet), at forslaget vil få bred opbakning hos partierne.

 ”En ny svensk mediestøtte skal være forankret i et flertal i Riksdagen”, sagde hun på pressemødet, hvor forslaget blev præsenteret.

Fakta
Projektet 'Mediepolitik i Norden' er støttet af Nordisk Kulturfond. Gennem nyhedsartikler og aktuel debat sætter Altinget fokus på de mediepolitiske diskussioner om mediestøtte og public service i Danmark, Sverige og Norge.  

Den nye støtte vil ifølge forslaget kun blive uddelt til medier, der deler synet på alle menneskers er ligeværd. Dette kriterium findes ikke i det nuværende system.

Størrelsen af oplag mister betydning
Det nuværende system er baseret på, hvor stort et betalt oplag avisen har. Men Anette Novak finder ikke dette relevant. 

"Medieundersøgelsen vurderer, at det ikke giver mening at angive eksakte mål for, hvor stor brugerforankring et generelt nyhedsmedie skal have for at være berettiget. Oplysningerne er for lette at manipulere og derfor for usikre," står der i rapporten.

”Omfanget af betalte oplag er ikke længere grundlag for støtte,” siger Anette Novak på pressemødet.

I stedet for oplag og udgivelsesfrekvens, skal støtten baseres på de årlige driftsomkostninger, som medievirksomheden anvender til at producere journalistik.

Medieundersøgelsen vurderer, at forslaget vil føre til, at flere medievirksomheder vil modtage støtte end i dag.

Undersøgelsen foreslår også, at en medievirksomhed skal dokumentere, at den har brug for støtte, og ikke vil kunne løse det for eksempel internt i en koncernen. Det kan få konsekvenser for mange mindre aviser rundt om i landet, hvor aviser har underskud, men alligevel har et positivt årsresultat:

"Produktionsstøtte kan uddeles til generelle nyhedsmedier, der kan vise, at de har behov for økonomisk støtte. For generelle nyhedsmedier, som er del af, eller er ved at blive en del af en koncern, gives produktionsstøtte kun, hvis det kan påvises, at behovet ikke er et resultat af en vilkårlig omkostningsfordeling inden for koncernen, og at de gældende mediers behov ikke kan løses inden for koncernen," står der.

Flere kan få, men med skærpede krav
Det vil også være muligt for nyhedsbureauer at søge støtte. Det er ikke muligt i dag, fordi de ikke har noget konkret oplag.

”Der vil være de, der kan få støtte, men kravene til dem, der modtager støtte bliver flere,” sammenfattede Anette Novak.

Hun foreslår desuden, at omstrukturere de organer, der tager stilling til uddelingen af støtten. I stedet for det nuværende pressestøttenævn skal der oprettes et ”mediestøttenævn”, som skal tage stilling til ansøgningerne fra medievirksomhederne. De fleste medlemmer skal udpeges af branchen selv, og nævnets medlemmer skal sidde på personlige mandater. Formanden og næstformanden for nævnet skal være eller have været ordinære dommere. Dette skal sikre, ansøgningsprocessens retssikkerhed.

Da den nye støtteordning åbner for flere potentielle modtagere, foreslår Anette Novak, at den finansielle ramme øges gradvist fra nuværende 567.000.000 SEK til 732.000.000 SEK i 2020.

Branchen var forsigtigt positive over forslagene
”Vi er positive over for flere af undersøgelsens forslag, for eksempel at øge støtten til dagspressen, øge uafhængigheden af staten og til at undersøge hårdere straffe for trusler mod journalister,” siger Jeanette Gustafsdotter, formand for brancheforeningen TU (Tidningsutgivarna).

 ”Det er glædeligt, at vores tanker om, at mediestøtte bør være knyttet til det at være en ansvarlig udgiver og at have ansvarlig medieetik, indgår i Kommissionens forslag,” siger Jonas Nordling, formand for det svenske journalistforbund.

Artiklen er oversat fra svensk. Den er første gang publiceret på Altinget.se 7. november 2016.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00