Flertal kræver strammere regler mod tomme boliger

Et flertal bestående af alle Folketingets partier uden for regeringen vedtager torsdag en tekst, der skal tvinge regeringen til at ændre reglerne om bopælspligt.

Partierne er nemlig utilfredse med kommunernes muligheder for at sikre, at nybyggede boliger faktisk har faste beboere. Det sker som reaktion på boligmanglen i hovedstaden, og at over 2.500 boliger står tomme.

I teksten er der særligt fokus på nyopførte boliger. Partierne mener nemlig ikke, at kommunerne har god nok mulighed for at håndhæve en eventuel bopælspligt for nye boliger. Det baner vejen for boligspekulanter, og bidrager til boligmanglen i København, mener partierne.

”Der er altså et hul, hvor det er mærkeligt, at kommunen i lokalplanen kan indføre bopælspligt, men ikke kan håndhæve den. Det vil vi gerne give dem virkemidler til,” siger Søren Egge Rasmussen, boligordfører for Enhedslisten.

Det er naturligt, at Københavns Kommune får mulighed for at sige, at der skal bo nogen hele året rundt i de boliger, der bliver opført.

Andreas Steenberg (R)
Boligordfører

Han var med til at stille det beslutningsforslag, som nu kommer til at blive vedtaget som en såkaldt beretning. Det sker på et udvalgsmøde torsdag formiddag.

”S, EL, ALT og SF opfordrer derfor regeringen til at forberede en ændring af boligreguleringslovens § 50 stk. 1 og eventuel anden relevant lovgivning, så nyopførte boliger bliver omfattet af kravet om helårsbeboelse i de lokalplaner, hvor kommunen kræver helårsbeboelse,” hedder det i teksten til den beretning, der altså ser ud til at få flertal på mødet torsdag.

Et principielt problem
Radikale har siden tilsluttet sig forslaget. På et gruppemøde onsdag eftermiddag besluttede Dansk Folkeparti sig for at støtte op om beretningen. Det oplyser partiets boligordfører, Merete Dea Larsen, til Altinget.

Partiet var da også oprindeligt med til at stille forslaget i starten af året.

“Det er et principielt problem. Det er ikke antallet, der er afgørende. Hvis der er et hul i lovgivningen, så skal det lappes, uanset om det handler om 400 eller 2.000 boliger,” sagde Merete Dea Larsen efter førstebehandlingen.

Boligminister Ole Birk Olesens (LA) svar var dengang, at regeringen ville afvente en analyse af problemets omfang.

Den kom i juni og konkluderer, at Københavns Kommune efterspørger bedre muligheder på området, mens de i Odense og Aarhus ikke oplever nævneværdige problemer.

Støtte trods advarsler
Ud af de 2.591 tomme boliger i hovedstaden ligger 1.189 i områder, hvor lokalplanen stiller krav til, at boligen skal være beboet hele året. Det vil altså kun være denne gruppe, der er omfattet af eventuelt nye regler.

Regler, som ifølge analysen vil have ”vidtrækkende konsekvenser”. Desuden når Center for Bolig i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen frem til, at problemet formentlig vil gå i sig selv.

”Udfordringer med tomme boliger oftest løser sig selv inden for ganske få år. At boligerne står tomme i en kortere tidsperiode hænger formentlig oftest sammen med salg/køb og renovering,” står der i analysen.

Alligevel støtter både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, som efter førstebehandlingen indvilgede i at afvente analysen, nu op om beretningen.

Det samme gælder altså Radikale. De stemmer for, fordi der, siden beslutningsforslaget blev stillet, er kommet mere vægt på, at kommunerne selv skal bestemme, om der skal være og håndhæves bopælspligt, fortæller boligordfører Andreas Steenberg.

”Det må være op til den enkelte kommune. Det er især en diskussion om boligmangel i hovedstaden. Det er naturligt, at Københavns Kommune får mulighed for at sige, at der skal bo nogen hele året rundt i de boliger, der bliver opført,” siger han og fortsætter:

”I andre områder af landet kan det give god mening, at der er mulighed for at købe lejligheder for at leje dem ud. Derfor er det en god idé at give kommunerne den fleksibilitet og magt, der ligger i dette forslag.”

Mødet i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget starter torsdag klokken 10:30.