Flest vil stemme nej til retsforbeholdsændring

MÅLING: For første gang i år viser en måling hos Altinget flest nej-sigere til afstemningen om retsforbeholdet. Flygtningekrisen giver medvind til nej-siden, vurderer valgforsker.

Danskerne er i øjeblikket mindre begejstrede for en delvis ophævelse af retsforbeholdet, end regeringen ønsker. Her møder Lars Løkke Rasmussen (V) EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i september.
Danskerne er i øjeblikket mindre begejstrede for en delvis ophævelse af retsforbeholdet, end regeringen ønsker. Her møder Lars Løkke Rasmussen (V) EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i september.Foto: Bjarke Ørsted/Scanpix
Søren Elkrog FriisKasper Kaasgaard

Det ser ud til, at de kommende måneder kan blive op ad bakke for regeringen og de øvrige partier, som ønsker sig et ja til afstemningen om retsforbeholdet den 3. december.

Flest danskere ville stemme nej, hvis der var valg i morgen, viser en ny meningsmåling, som Norstat har foretaget for Altinget.

36 procent vil stemme nej, 31 procent vil stemme ja, mens 33 procent fortsat er i tvivl. Altinget har stillet det samme spørgsmål hver eneste måned siden januar, og det er nu første gang, at balancen er tippet til fordel for nej-sigerne. 

Der er ingen tvivl om, at alle ja-partierne ville have skudt den her folkeafstemning langt væk, hvis de havde vidst, at flygtningekrisen var på vej.

Kasper Møller Hansen
Valgforsker, KU

Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen er der ingen tvivl om, at flygtningekrisen og det indre kaos i EU har skudt afstemningen om retsforbeholdet ud af kurs.

“Der er ingen tvivl om, at alle ja-partierne ville have skudt den her folkeafstemning langt væk, hvis de havde vidst, at flygtningekrisen var på vej. I starten af året talte vi om Europol, men flygtningesituationen har mudret opfattelsen fuldstændig til,” siger professoren fra Københavns Universitet.

Ikke længere en teknikalitet
I stemmeboksen skal danskerne tage stilling til, om det danske retsforbehold skal ændres til en tilvalgsordning, hvor Folketinget kan bestemme, hvilke dele af EU’s retssamarbejde Danmark skal deltage i.

Venstre har på forhånd indgået en politisk aftale med Socialdemokraterne, Radikale, Konservative og SF om en tilvalgsordning, hvor Danmark tilvælger 22 retsakter og står uden for 10 andre - plus den fælles flygtninge- og asylpolitik. 

Se ja-partiernes aftale her

“Mange af ja-partierne har nok oprindeligt set afstemningen som lidt af en teknikalitet, fordi Danmark naturligvis skulle kunne være en del af Europol-samarbejdet, men lige pludselig er hele flygtningespørgsmålet sprunget i luften,” siger Kasper Møller Hansen.

Den følelsesladede flygtningedebat kan både skubbe til de vælgere, som vil have Danmark med i en fælleseuropæisk flygtningepolitik, og dem, som betragter tilvalgsordningen som en glidebane mod afgivelse af dansk suverænitet på flygtningeområdet.

Det mener også Bjarke Møller, der er direktør for Tænketanken Europa.

“Lige nu tror jeg, at nej-siden har en fordel ved det kaos, som er opstået omkring flygtninge-  og migrantkrisen, og at den manglende debat om Europol og konsekvenserne ved at falde ud er noget, ja-siden taber terræn på,” siger han.

“Der er også et problem ved kommunikationen, der stritter i begge retninger. På den ene side anbefaler regeringen, at vi skal omdanne retsforbeholdet, men i flygtningekrisen har regeringen sagt, at Danmark takket være retsforbeholdet ikke behøver at være med i EU-asylfordelingsnøglen. Dette dobbelte budskab kan forvirre vælgerne."

Bjarke Møller mener dog, at man bør udvise forbehold over for meningsmålingen, fordi resultatet afviger fra andre meningsmålinger, hvor der spørges mere direkte til en tilvalgsordning, hvor Folketinget kan tage stilling fra sag til sag.

“Spørgsmålet kan fortolkes på for mange måder. Jeg ville være forsigtig med at drage for håndfaste konklusioner, fordi det adskiller sig markant fra de svar, der er kommet ind i andre undersøgelser,” siger han.

Læs hele artiklen på Altinget: eu (kræver abonnement). Bestil et gratis prøveabonnement her.

 

 

Dokumentation

Undersøgelsen er gennemført på Norstat Danmarks internetpanel

Sådan har vi spurgt
Vælgerne skal i år til folkeafstemning om det danske retsforbehold over for EU. Hvad vil du stemme, hvis afstemningen var i dag?

  • Jeg vil stemme ja for at få en ny ordning: 31%
  • Jeg vil stemme nej og beholde retsforbeholdet i sin nuværende form:  36%
  • Ved ikke:  33%

Kilde: Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget blandt 1001 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data er vægtede efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de også er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 16. til 21. september 2015.

Se alle tallene her


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarke Møller

Direktør, Rådet for Grøn Omstilling
executive leadership (Columbia Uni. 2014)

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

0:000:00