Vil regeringen forære 800 mio. til ledige med bind for øjnene?

800 millioner kroner er mange penge i dansk beskæftigelsespolitik. 

For eksempel kostede det 300 millioner kroner at lappe på den dagpengereform, hvis konsekvenser i årevis dominerede den politiske dagsorden – og hvis løsning samtidig skabte et nyt problem i form af det kontroversielle uddannelsesloft, som forligspartierne for nylig måtte opgive at gennemføre.

Smider man lidt oveni, kan man for 530 millioner kroner ophæve kontanthjælpsloftet – hvis man da alene betragter det som et spareredskab for staten.

I den lidt større skala udgør 800 millioner fem procent af af de omkring 16 milliarder kroner, som staten hvert år bruger på aktivering.

Job skal belønnes med kontant bonus
800 millioner kroner er den forventede udgift til den såkaldte jobpræmie, som skal førstebehandles på fredag i Folketinget.

Regeringens forslag går i al sin enkelthed ud på at belønne langtidsledige med en kontant bonus på op til 45.000 kroner i alt – eller 2.500 kroner om måneden, hvis de kommer i arbejde.

Ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) udgør jobpræmien endnu et element i regeringens flerstrengede strategi for, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde.

Hvor skal de 800 millioner komme fra?
Langtfra alle partier deler præmissen om, at gevinsten ved at arbejde er så lille, at det fastholder folk på overførselsindkomster. Til gengæld har både DF, Socialdemokratiet, Radikale og SF på forhånd erklæret sig sympatisk indstillet over for regeringens jobpræmie – dog med forbehold for, at regeringen endnu ikke har anvist, hvor de 800 millioner skal komme fra.

Læs også: Gulerod til ledige får bred opbakning i Folketinget

På Christiansborg er der dog tilsyneladende endnu ingen, som har hæftet sig ved det oplagte spørgsmål: Virker det? Eller sagt på en anden måde; står de forventede resultater mål med det massive indhug i den beskæftigelsespolitiske husholdningskasse, som 800 millioner er?

Det er der indtil videre ikke noget klart svar på.

Tværtimod har Beskæftigelsesministeriets embedsmænd afholdt sig fra at indregne en beskæftigelseseffekt af ordningen, da man ganske enkelt ikke ved, om det gør fra eller til.

Forsøgt to gange før i Danmark
International forskning har godt nok vist, at der generelt er evidens for, at jobpræmier er medvirkende til at skaffe flere i job. Men de udenlandske erfaringer kan ikke oversættes til danske forhold, fordi der er tale om større jobpræmier i lande, hvor ledighedsydelsen er meget mindre end for eksempel en dansk kontanthjælp.

Heldigvis – burde man kunne sige – er jobpræmier ikke ubetrådt terræn i dansk beskæftigelsespolitik. I 2010 besluttede VK-regeringen at belønne enlige forsørgere med 600 kroner skattefrit om måneden, hvis de kom i job. Ifølge en senere evaluering fra Beskæftigelsesministeriet havde jobpræmien en positiv beskæftigelseseffekt på målgruppen.

I 2012 var det den røde regerings tur til at stille sig i spidsen for en tilsvarende bonusordning, som dog gjaldt for alle kontanthjælpsmodtagere frem til 2014.

Tilbage i nutiden konkluderer ministeriets embedsmænd dog, at erfaringerne med de to tidligere danske forsøg med jobpræmieordninger er usikre, og at der ikke er tilstrækkelig evidens på området i forhold til de langsigtede virkninger.

De nøjes derfor med at estimere, at 26.500 personer denne gang vil gøre sig fortjent til en jobpræmie i løbet af de to år, som den midlertidige ordning er sat til at løbe.

Kan pengene bruges klogere?
Læser man høringssvarene, får regeringens forslag en behersket modtagelse. Dansk Arbejdsgiverforening støtter forslaget, men understreger samtidig, at det skal være en engangsforestilling, så fremtidige ledige ikke får gode idéer om, at man kan blive belønnet for at finde et job.

Ifølge Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark er det altid et forsøg værd at skabe nye incitamenter for langtidsledige til at komme i job. Lederne i de kommunale forvaltninger forventer dog ikke den store effekt på grund af erfaringerne fra de tidligere jobpræmieordninger.

Danske A-Kasser, LO, FTF og Akademikerne er mindre diplomatiske. De undrer sig højlydt over regeringens planer om at bruge 800 millioner kroner på en indsats, som der ikke findes positiv evidens for, når et hårdt presset beskæftigelsessystem samtidig skriger på ressourcer.

Datafejl forsinker evaluering
På det offentlige analyseinstitut KORA sidder en lille håndfuld forskere med en joker på hånden, som tidligst kan blive spillet på bordet under forhandlingerne om regeringens lovforslag – og muligvis først efter.

KORA har nemlig siden 2014 været i gang med at undersøge, om de to tidligere danske jobpræmieordninger har fået flere i arbejde. Et spørgsmål, som Folketinget burde kende svaret på, hvis man på et sagligt grundlag vil beslutte at brænde 800 millioner af på projektet.

Egentlig burde alt være godt, eftersom evalueringen skulle være klar i december 2016. Desværre for regeringen lader undersøgelsen vente på sig, fordi Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har opdaget fejl i de data, som danner grundlag for KORAs undersøgelse.

Større økonomisk gulerod
KORA-forskerne har forsigtigt gættet på, at den foreslåede jobpræmie alt andet lige vil have større effekt end de tidligere ordninger, fordi den økonomiske gulerod er betydeligt større end de 600 kroner, som kontanthjælpsmodtagere mellem 2012 og 2014 havde udsigt til, hvis de fandt et job.

Men det er indtil videre kvalificeret gætværk.

Evidensbaserede indsatser har i et stykke tid været et modeord på Slotsholmen.

Vi vil vide, hvad der virker, så vi bruger pengene fornuftigt og hjælper mennesker på den rigtige måde.

Men på nuværende tidspunkt ser det altså ud til, at regeringen lægger an til at forære en klækkelig flidspræmie til 26.500 danskere med bind for øjnene.