For ti år siden troede Jacob Heinsen, at klima var hans største problem. Den tid er forbi

Transportens klimabelastning er på rette vej, lyder det fra Transportministeriets departementschef, Jacob Heinsen, der nu ser trængsel som det sværeste af to "megaproblemer" at løse. 

"Der er et misforhold mellem kapaciteten i infrastrukturen og efterspørgslen på mobilitetet," sagde departementschef Jacob Heinsen under et oplæg onsdag. 
"Der er et misforhold mellem kapaciteten i infrastrukturen og efterspørgslen på mobilitetet," sagde departementschef Jacob Heinsen under et oplæg onsdag. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Der er to ”megaproblemer”, der fylder på Transportministeriets mangeårige departementschef, Jacob Heinsens, skrivebord.

Det ene er at nedbringe transportsektorens belastning af klimaet. Det andet er at gøre noget ved den stigende trængsel på vejene.

Men hvor han for et årti siden så det som den sværeste udfordring at knække den dengang stadig stigende udledning af drivhusgasser fra biler, busser og lastbiler, er det i dag især bilkøer på vejene, der bekymrer ham.

Det fortalte han på et møde i Transportøkonomisk Forening onsdag.

"For ti år siden ville jeg nok have sagt, at den grønne omstilling var det svære problem, som man ikke rigtig vidste, hvordan man skulle gribe an,” sagde han.

”Når vi så står her i dag, er det nærmest omvendt.”

Når Jacob Heinsen i dag ser CO2-udledningen fra transportsektoren som et problem, der er blevet lettere at håndtere, skyldes det blandt andet, at der efterhånden er klarhed om løsningerne.

Det handler kort og godt om et få sat direkte strøm til biler, busser, tog og færger, mens fly og tungere skibe skal omstilles med grønne brændstoffer, fortalte han.

"Løsningen er simpelthen elektrificering. Der er ikke meget mere at diskutere omkring det,” sagde han.

0:000:00