Forhadt EU-fattighjælp på vej trods danske protester

BRUXELLES: Vi kan ikke lide den. Men når den nu er her, så lad os få det bedste ud af det.

Det er stemningen i både Socialministeriet og blandt danske medlemmer af Europa-Parlamentet omkring en ny fond, der skal hjælpe EU's mest udsatte - også dem i Danmark.

Fonden er en opdateret udgave af en eksisterende fødevarehjælpeordning, som Danmark tidligere har stået udenfor. Den nye fond går skridtet videre fra at være ren udlevering af naturalier til suppekøkkener og fødevarebanker til også at inkludere projekter med mere socialt sigte. Den er obligatorisk for alle EU-lande.

Detaljer følger
For Danmarks vedkommende kommer fonden til at uddele 4,3 millioner kroner årligt over de næste syv år. Heraf kommer de 3,75 millioner kroner fra EU-kasserne, mens de resterende er satspuljemidler, der skal dække de 15 procent egenfinansiering, som EU-kræver.

Socialministeriet arbejder lige nu på en præcis plan for brugen af pengene. Den skal være indsendt til EU-Kommissionen inden 1. april.

"Vi er lige nu ved at lægge sidste hånd på programmet med detaljerne for, hvordan midlerne skal bruges. Derfor kan jeg endnu ikke sige andet, end at målgruppen for puljen er vores mest udsatte grupper," siger socialminister Manu Sareen (R), der dog gør klart, at der bliver tale om ekstra midler til allerede planlagte aktiviteter for socialt udsatte.

Jeg ved, at der er folk i Europa, der faktisk sulter, og som reelt er fattige. Det er ikke, fordi jeg ikke ønsker at hjælpe dem, men jeg mener, at det er et forkert redskab. Det er forkert at gøre det over EU, som nationalstaterne selv burde klare.

Christel Schaldemose
EU-parlamentariker, S

Opdateret idé
Fonden er en opdatering af et eksisterende hjælpeprogram, som siden 1987 har leveret fødevarehjælp til EU's fattigste, og som skiftende danske regeringer har været glødende modstandere af, fordi socialpolitik i princippet ikke er en af EU's kompetencer.

EU-landene er delt langs benhårde ideologiske fronter mellem dem, der vil have landene til at klare deres fattigdomsproblemer selv, og dem, der ser det som naturligt, at EU også viser en mere social side på et tidspunkt, hvor mange EU-lande kæmper med reel fattigdom.

Efter budgetforhandlinger sidste år stod det fast, at det var den sidste fløj, der havde vundet, og der blev afsat 26,5 milliarder kroner til indsatsen på EU-plan over de næste syv år.

Nølende opbakning
Socialministeren understreger, at det stadig ikke er med regeringens gode vilje, at EU skal blandes ind i arbejdet med de fattige.

"Der er ikke nogen overbevisende grund til, at uddeling af fødevarer skal styres centralt fra EU - det giver bedre mening at gøre det tæt på de borgere, der har brug for hjælpen," siger Manu Sareen.

Fonden, der fik grønt lys fra Europa-Parlamentet i sidste uge og nu kun mangler et ceremonielt nik fra EU's ministre for at være helt klappet og klar, blev også kun nølende støttet af danske parlamentarikere.

"Jeg ved, at der er folk i Europa, der faktisk sulter, og som reelt er fattige. Det er ikke, fordi jeg ikke ønsker at hjælpe dem, men jeg mener, at det er et forkert redskab. Det er forkert at gøre det over EU, som nationalstaterne selv burde klare," siger Christel Schaldemose (S), der er gruppeleder for de danske Socialdemokrater i Parlamentet, der valgte at stemme ja.

Et blødere EU
Samme melding kommer fra Jens Rohde (V). Venstres medlemmer valgte også modvilligt at støtte op om projektet, fordi der var så overvældende flertal for programmet blandt EU's folkevalgte, at andet ikke ville have gjort nogen forskel.

"Det ville være et slag i luften - en tom demonstration," siger han.

Jens Rohde påpeger, at fonden måske kan være med til at give et lidt andet billede af EU, som i mange kriseramte lande lige nu står som symbolet på de sparekrav, som landene er blevet mødt med.

"Hvis de kan bruge det til at vise, at der kommer noget igen fra EU, så er det fint med mig," siger han.

Fokus på udsatte udlændinge
Formand for Rådet for socialt udsatte, Jann Sjursen, der også er formand for den katolske hjælpeorganisation Caritas, er enig med politikerne i, at socialpolitikken er noget, som skal varetages af nationalstaterne.

Men i og med pengene fra EU nu er der, håber han på, at de også vil gå til at afhjælpe nogle af de voksende problemer med socialt udsatte udlændinge, som i dag udelukkes fra mange af de eksisterende hjælpetiltag, fordi de kun henvender sig til danskere.

"Når man nu får pengene dumpende ned i turbanen, så kan man med fordel bruge dem til de udenlandske hjemløse, som havner mellem stolene," siger Jann Sjursen.

Anerkend EU's skyggesider
Også Per K. Larsen, der er landsekretær for det europæiske fattigdomsnetværk EAPN, peger på de udenlandske hjemløse som et indsatsområde, hvor pengene ville falde på et meget tørt sted. Han understreger, at der er et stort ønske fra de sociale organisationer om at måtte yde mere hjælp til dem.

"Jeg ved godt, at der er uklare juridiske grænser. Men måske kan det være anledning til, at socialministeren anerkendte, at vi har et problem," siger han.

Den danske landssekretær for EAPN går, modsat de danske politikere, klart ind for, at der skal mere fokus på den sociale dimension fra EU-hold - særligt i lyset af de sidste mange års sparekrav fra Bruxelles.

"Det er en god ting, fordi man anerkender, at man har et socialt ansvar. Man har ikke bare et ansvar for arbejdskraftens og varernes fri bevægelighed, men også for at folk har et socialt ordentligt liv. Det er også EU's opgave, men det har bare ikke stået så højt på dagsordenen. Derfor støtter vi fonden," siger Per K. Larsen.