Forsker: Derfor bliver stemmeprocenten lav

Målingerne viser, at rigtig mange vælgere endnu ikke har taget stilling til retsforbeholdsafstemningen.

Sidst danskerne skulle til stemmeurnerne for udelukkende at tage stilling til et EU-spørgsmål, var i 2000, hvor det gjaldt den fælles mønt, euroen.

Dengang lå andelen af tvivlere på omkring 12 procent i målingerne på samme tidspunkt i valgkampen som nu, hvor den i de fleste målinger er i 30'erne.

”Det vidner om, at det er en helt anden kampagne og spørgsmål, vi står over for, i forhold til befolkningens engagement og viden. Det gør, at alting er meget mere usikkert,” siger valgforsker Kasper Møller Hansen.

Der var så meget købmandsskab i den euro-afstemning. Den er der selvfølgelig ikke her, hvor det bliver et juraspørgsmål.

Kasper Møller Hansen
Valgforsker, Københavns Universitet

Tyder på lav deltagelse
Ved euro-afstemningen i 2000 stemte 87,4 procent af de stemmeberettigede, hvilket er på niveau med folketingsvalg. Kasper Møller Hansen regner med en markant lavere stemmeprocent denne gang.

”Mellem 55 og 60 procent er nok mit bud. Den var 56 procent til det seneste Europa-Parlamentsvalg, og det lander i det leje, vil jeg tro, siger Kasper Møller Hansen.

Ifølge ham er diskussionen om retsforbeholdet svær for borgerne at relatere sig til. Derfor tvivler vælgerne i højere grad og kan ende med at blive hjemme.

”Det er svært at se, hvad der gør afstemningen nærværende for den enkelte borger. Det, at politiet laver mange søgninger i Europol, er svært at koble direkte til sin egen hverdag. Da var 'euro eller krone' meget mere klar i den sammenhæng, siger Kasper Møller Hansen og fortsætter:

”Der var så meget købmandsskab i den euro-afstemning. Den er der selvfølgelig ikke her, hvor det bliver et juraspørgsmål.”

I forbindelse med en Ph.d lavede Kasper Møller Hansen i 2004 denne graf over udviklingen i meningsmålingerne frem mod afstemningsdagen. Den er lavet med tal fra Gallup og viser et markant lavere niveau af tvivlere.

Artiklen fortsætter under grafen

Kilde: TNS-Gallup, for Hansen, K. M. (2004) Delibirative Democracy and Opinion Formation. Odense: University Press of Southern Denmark. Side 343.

Passive organisationer
Ifølge Kasper Møller Hansen er det ikke til entydig fordel for hverken ja- eller nej-siden, hvis det ender med en lav valgdeltagelse.

Valgforskeren mener ikke kun, det er politikernes skyld, at befolkningen ikke har taget endeligt stilling til afstemningen om retsforbeholdet.

Organisationerne har ikke været specielt aktive i valgkampen, mener han.

”Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening og LO har meldt ud, at de anbefaler et ja, men mere gør de ikke ud af det. De går ikke på nogen måde ud og fører kampagne, og det var helt anderledes ved euro-afstemningen,” siger Kasper Møller Hansen.

”Hele det folkelige engagement, der ligger i fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningerne – at komme ud på arbejdspladserne og fortælle, hvad det drejer sig om – er svært at se, kommer til at ske,”fortsætter han.

Gang i politikerne
Tirsdag havde Lars Løkke Rasmussen en stribe organisationer til arbejdsfrokost på Marienborg. Den slags initiativer er nødvendige, mener Kasper Møller Mortensen.

”De skal ligge vandret i den sidste uge. Nu er Venstres landsmøde overstået, så de burde kunne kaste al deres tid ind i det 100 procent,” siger Kasper Møller Hansen.

Anderledes aktive har deres modstandere i EU-kampagnen været hidtil, vurderer han

”Nej-siden har været på banen længe. Messerschmidt og Pernille Skipper stiller op hele tiden, og deres taletid er ret markant.”

Folkeafstemningen om retsforbeholdet finder sted 3. december.