Forsker: Drop de tilfældige måltal for politiet

Af Lars Holmberg
Politiforsker ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet 

Kvantitative mål er meget svagt koblet til den effekt, man gerne vil opnå: Vil færdselssikkerheden i Nordsjælland blive større, hvis politiet når målet, end hvis de kun producerer 11.000 sigtelser, som er under måltallet?

Lars Holmberg
Politiforsker ved KU

Skal politiet have flere penge?

At dømme efter de hidtidige indlæg i debatten her på Altinget (se links længere nede i artiklen) og i dagspressen er svaret et klart ja fra størstedelen af Folketingets partier. Ud over manglende ressourcer peges der også på politiets måltal som et problem.

Ser vi lidt tilbage i tiden, er der sket et væsentligt skift i holdningen til politiets ressourcer siden politireformen i 2007. Visionsudvalget, som udarbejdede forslaget til politireformens indhold, fremhævede, at reformen skulle give ”mere og bedre politi for pengene”: ikke flere ressourcer, men bedre udnyttelse af dem, man havde.

Alligevel er politiet undervejs blevet tilført ganske store ekstra bevillinger, i 2008 og 2009 næsten 1,5 milliarder kroner.

Siden da har billedet været noget mudret med reduktioner i enkelte år og ekstrabevillinger i andre, samtidig med at der har været stillet krav til politiet om rationaliseringer. Senest har dette udmøntet sig i en ledelsesreform, hvor et helt ledelseslag af vicepolitikommissærer er blevet skåret bort. Hvilken effekt denne omstrukturering har haft, er det nok stadig for tidligt at sige.

Hvad skal pengene bruges til?
Det er vanskeligt at vurdere, om politiet har brug for flere penge for at kunne løfte opgaverne. Politiet kan selvsagt altid bruge flere penge, men det gælder jo de fleste steder i den offentlige sektor.

Det er samtidig lidt uklart, hvad det er for et problem, de ekstra penge skal løse. Der har i de seneste uger været en del diskussion af politiets prioriteringer blandt andet i forhold til efterforskning af indbrud og indgreb over for butikstyve, men det centrale er selvfølgelig politiets indsats i forhold til terrortruslen.

Justitsministeren har her udtalt, at der ”er områder, hvor myndighederne kan blive bedre”, men konklusionen fra den foreløbige evaluering af politiets indsats er ikke offentliggjort endnu. Vi ved altså for eksempel ikke, om Rigspolitiet vurderer, at der savnes ressourcer.

Det gør Claus Oxfeldt derimod, men som formand for politiets fagforening er det naturligvis en af hans fremmeste opgaver at sørge bedst muligt for sine medlemmer. For mig at se er det lidt tidligt at beslutte, om der skal flere penge til.

Måltal og resultatkontrakter
Hvad måltal angår, er der faktisk sket en væsentlig udvikling siden 2007. De første år efter reformen var præget af PRES, et meget detaljeret målstyringsregime. Efter PRES kom resultatlønskontrakter for de enkelte politidirektører, hvor der var knap så mange måltal.

Fra og med 2015 arbejder man i stedet med mål- og resultatkontrakter, og her gøres der på en række områder forsøg på at vurdere virkningen af politiets indsats snarere end omfanget af indsatsen.

På nogle områder fastholdes de kvantitative måltal dog: For eksempel er der krav til alle kredse om et vist antal sigtelser i færdselssager. Således skal Nordsjællands politi ”producere” 12.700 sigtelser for trafikfarlige forseelser i 2015.

Problemer med kvantitative mål
Der er flere problemer med den slags kvantitative mål: De kan fjerne personale fra andre og måske vigtigere opgaver, og de kan få politifolkene til at søge de lavthængende frugter (f.eks. vægte indsatsen efter overtrædelsers hyppighed snarere end alvorlighed).

Først og fremmest gælder dog, at den slags kvantitative mål er meget svagt koblet til den effekt, man gerne vil opnå: Vil færdselssikkerheden i Nordsjælland blive større, hvis politiet når målet, end hvis de kun producerer 11.000 sigtelser, som er under måltallet? Dette er der ingen, som kan vurdere.

Dermed bliver måltallet mere eller mindre tilfældigt, hvilket både kan påvirke politifolkenes motivation og borgernes syn på politiet. Der er derfor grund til at hilse den igangværende udvikling velkommen: Politiet bør i videst mulig udstrækning vurderes på opnåede resultater frem for på den udførte indsats. Bliver man bedre til dét, bliver det også lettere at vurdere, om politiet har brug for flere penge.