Forsker om Aslans angreb på muslimske friskoler: Ved gud noget sludder

FRISKOLE: Lars Aslan (S) taler mod bedre vidende, når han kritiserer muslimske friskoler for at modvirke integration. Det mener lektor og ph.d. Annette Haaber Ihle. Skolerne er en ”fuckfinger til det danske samfund,” fastholder Lars Aslan.

Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Tyson W. Lyall

”I disse Trump-tider kunne det være rart, hvis nogen spurgte ind til belægget for Lars Aslans udtalelser.”

Lektor og ph.d. ved University College Sjælland, antropolog Annette Haaber Ihle, har læst folketingsmedlem Lars Aslans klumme 'Islamiske privatskoler modvirker integrationen, og du betaler' og er ikke videre imponeret.

Hun forsker præcis i de emner, Lars Aslan berører, og hun kan ikke finde noget fagligt underbygget i klummen, som konstaterer, at ”muslimske privatskoler modvirker integrationen”.

”Jeg kender undersøgelserne af de muslimske friskoler, og der er intet belæg for at skrive, som han gør. Tværtimod. Nogle af tingene er direkte forkerte og – tror jeg – mod bedre vidende,” siger Annette Haaber Ihle og tilføjer:

I det her tilfælde kommer man til et andet land, hvor man så ikke vil have sit barn i skole med nogen fra det land. Det er et problem, at vi skal betale for det. For at sige det ligeud, så er det en fuckfinger til det danske samfund

Lars Aslan (S)
MF

”Jeg har ingen aktier i skolerne, men ret skal være ret, så lad os tale ud fra kendsgerninger og ikke ud fra, hvad der kan bruges i en politisk sammenhæng.”

Aslan: En fuckfinger til samfundet
I sin klumme kalder Lars Aslan det ”inderligt absurd, at staten ligefrem skal sponsere muslimske forældres aktive fravalg af det danske samfund”.

Lars Aslan har ikke nogen respekt for videnskabelig argumentation. Det er ved gud noget, som ligger centralt i definitionen af medborgerskab

Annette Haaber Ihle
Antropolog, lektor og ph.d.

Han siger opfølgende til Altinget, at forældrenes valg om at sende børn i muslimske friskoler er at betragte som ”en fuckfinger til det danske samfund”.

”Jeg kan forstå, hvis man vælger en kreativ privatskole eller måske ikke kan lide den lokale folkeskole og derfor prøver noget andet. Men i det her tilfælde kommer man til et andet land, hvor man så ikke vil have sit barn i skole med nogen fra det land. Det er et problem, at vi skal betale for det. For at sige det ligeud, så er det en fuckfinger til det danske samfund.”

Det er imidlertid en fuckfinger, som hverken Annette Haaber Ihle eller formanden for Dansk Friskoleforenings, Peter Bendix Pedersen, kan få øje på.  

”Jeg synes, det er urimeligt at skyde på disse skoler. De laver god skole hver dag, mens den ene politiker efter den anden bare skyder løs på dem uden at vide bedre,” siger Peter Bendix Pedersen og bakkes op af Annette Haaber Ihle:

”Det er ikke forældre, som kommer med en engageret islamisk dagsorden for deres børn. De er lige så forskellige i deres religiøse udøvelse, som vi er. De færreste af skolerne har endda skrevet religion ind i deres overordnede målsætninger. Det burde Lars Aslan nok have tjekket op på.”

Friskoleforening: Læs Kraka-rapport, Aslan
Peter Bendix Pedersen mener, at det ”ganske enkelt er forkert, at muslimske friskoler modvirker integration”.

Han peger bl.a. på en rapport, Kraka fremlagde sidste efterår. Her konkluderer tænketanken nemlig, at elever i muslimske friskoler har 1,4 karakterpoint højere gennemsnit ved grundskolens afgangsprøver end elever med ”lignende etnisk baggrund” i andre skoler.

”Det har været sådan i rigtig mange år, at netop uddannelse og dannelse har været vejen til bedre integration. Og det sker altså her,” siger Peter Bendix Pedersen.

Til det svarer Lars Aslan imidlertid, at det faglige niveau er irrelevant for hans kritik.

”Det handler ikke om, hvordan de klarer sig fagligt. Det handler om, hvorvidt man har en grundlæggende forståelse for det danske samfund og om, hvorvidt man kommer ud og møder andre.”

”Jeg går slet ikke efter fagligheden. Jeg synes heller ikke, det er godt, man sætter sit barn i Krebs Skole, hvor der kun går overklassebørn. Det er godt med mangfoldighed og blandede skoler,” siger han.

Aslan: Hizb ut-Tahrir-medlemmer med faglighed
Lars Aslan peger bl.a. på skolernes problemer med underretninger og giver et eksempel på, hvorfor faglighed ikke er afgørende.

”Vi kan se, at der er medlemmer af Hizb ut-Tahrir, som klarer sig godt fagligt.”

På dette punkt er Annette Haaber Ihle i særlig grad uenig med Lars Aslan.

”Viden er en del af medborgerskabet. Vi har videnskabeligt belæg for, at børn med indvandrerbaggrund ikke lærer det samme i folkeskolen, som de andre børn gør. Derfor vælger forældrene en muslimsk friskole.”

”Lars Aslans analyse er, at hvis de blandes med majoritetssamfundet, så skal de nok blive en del af majoriteten. Det er jo noget sludder og så langt fra al socialvidenskab, man kan komme.”

Kritik: Ikke en homogen gruppe
Lars Aslan fastholder desuagtet, at de muslimske friskolers ensartede elevsammensætning udgør et særligt problem. Han nævner i den sammenhæng en katolsk skole på Nørrebro i København, som også har en del muslimske elever. Det findes ikke den anden vej rundt, og det er kritisk, mener han.

”Der er jo ingen, som synes, det er godt, man klumper sig sammen i de samme boligområder. Hvorfor skulle det så være godt at gå i den samme skole? Det kan jeg ikke se meningen med. Det er alt andet end integration,” siger han.

Peter Bendix Pedersen og Annette Haaber Ihle mener dog, at Lars Aslan tager fejl af gruppens homogenitet.

”Det er grundlæggende forkert, når Lars Aslan siger, at man deler børnene op. De fleste muslimske friskoler har elever fra en meget stor radius, og forældrene har valgt skolen til. Det er altså et frit valg,” siger Peter Bendix Pedersen og fortsætter:

”Det er forfejlet at tale om, at blot fordi børn har en anden etnisk kulturel, religiøs og sproglig baggrund, at disse børn skulle være ens. Det er de ikke! Disse børn er akkurat så forskellige som danske børn.”

”Lars Aslan cementerer falsk præmis”
Peter Bendix Pedersen anerkender, at der ikke er mange elever med etnisk-dansk baggrund på de omtalte skoler. Men det er ikke, fordi de ikke ønsker det, mener skoleformanden. Det er, fordi etnisk danske forældre ikke vælger skolen til, lyder vurderingen.

”Og hvad skyldes det? Fordomme? Myter? Politiske dagsordener, der sætter et mindretal i en bestemt bås ved at udråbe dem til forbrydere, fundamentalister og lignende? Jeg vil tillade mig at sige, at Lars Aslan med sit indlæg er med til at cementere denne falske præmis.”

Annette Haaber Ihle sender på samme vis en opfordring til, hvordan Lars Aslan selv kan bidrage til integrationen.

”Lars Aslan har ikke nogen respekt for videnskabelig argumentation. Det er ved gud noget, som ligger centralt i definitionen af medborgerskab. Det er vigtigt, man kan argumentere og ikke tillægge andre, at de lyver, eller at de har holdninger, de ikke har,” siger hun og tilføjer afslutningsvist:

”Tiden er lige præcis nu til, at vi stopper op og spørger: Hvad blev der af den ordentlige måde, videnskabelige eller fornuftige måde at argumentere på? Er det ikke noget, vi burde lære børnene ude i skolerne?” Det fordrer jo, at også politikere viser et godt eksempel.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aslan Rasmussen

Fhv. MF (S)
lærer (Blågaard Seminarium 2005)

0:000:00