Forsker: Opgør med nationale test kan ende i forligsbrud

Den nye regerings intentioner om at afskaffe de nationale test i de mindste klasser kan i sidste ende resultere i et forligsbrud.

Sådan lyder konklusionen fra lektor og forsker ved Roskilde Universitet Flemming Juul Christiansen, der har skrevet ph.d. om politiske forlig.

"Gennemtvinger partierne ønsket om at afskaffe de nationale test, kan de øvrige partier med god grund spørge, om der overhovedet eksisterer et folkeskoleforlig," siger Flemming Juul Christiansen.

Han understreger, at den situation vil betyde, at forliget brydes, og et nyt forlig skal på plads.

Vi kommer ikke til at bryde et forlig, vi er en del af. Det er udgangspunktet for vores arbejde.

Jens Joel
Børne- og undervisningsordfører, Socialdemokratiet

Blandt andet på folkeskoleområdet er der tradition for brede forlig, og et forligsbrud er at betragte som yderste konsekvens, forklarer Flemming Juul Christiansen. 

Forud for et eventuelt forligsbrud er der tradition for, at partierne i folkeskoleforligskredsen, der på nær Enhedslisten, Nye Borgerlige og Alternativet består af alle Folketingets partier, først vil forhandle og forsøge at opnå enighed om ændringerne. 

Den slags forhandlinger ender ofte med, at de partier, der ønsker at ændre eksempelvis de nationale test, ofte må give sig på andre områder som en del af den politiske handel, forklarer Flemming Juul Christiansen.

"I mange forligskredse er der jo en vilje til at lytte til ønsker om ændringer. Det koster bare noget, så man er nødt til at give sig på noget andet. Fordi forliget er tænkt som en stor, afbalanceret handel," siger Flemming Juul Christiansen.

S vil ikke bryde forlig
Diskussionen om forligsbrud opstod, kort efter at det politiske forståelsespapir, der knytter regeringen og støttepartiernes ambitioner sammen, blev præsenteret.