Forsker: Regeringen håndterede EU-afstemning ”skandaløst amatøragtigt”

INTERVIEW: Der hviler et ansvar for nej’et til retsforbeholdsafstemning på en ja-side, der ikke tog afstemningen alvorligt, siger professor Derek Beach, der med ny forskning afdækker, hvorfor valgkampagner skal have tid til at bundfælde sig.

53,1 procent af danskerne stemte nej ved retsforbeholdsafstemningen i 2015.
53,1 procent af danskerne stemte nej ved retsforbeholdsafstemningen i 2015.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Hvis regeringen havde kastet sig mere helhjertet ind i kampen for et ja til retsforbeholdsafstemningen i 2015, taler meget for, at den ville være lykkedes med sit forehavende.

Det mener professor i statskundskab Derek Beach fra Aarhus Universitet, der har studeret danskernes holdningsmønstre før, under og efter retsforbeholdsafstemningen i 2015 og valget til Europa-Parlamentet i 2014.

Konklusionen lyder, at danskerne i høj grad er modtagelige for de oplysninger og argumenter, som den politiske debat blotlægger i løbet af en valgkamp. Men ikke hvis den bliver hastet igennem, sådan som det, ifølge forskeren, var tilfældet i 2015, da 53,1 procent af vælgerne forkastede den tilvalgsordning, der skulle erstatte det danske retsforbehold i EU.

Ikke gennemtænkt
”Det var en skandaløst amatøragtig måde, Løkke-regeringen kørte folkeafstemningen på,” siger EU-forskeren.

Hvis ja-siden havde været mere seriøse, kunne de have hevet et ja hjem. For vælgerne var derude. 

Derek Beach
Professor, Aarhus Universitet

Han peger på en halvhjertet og alt for kort valgkamp, der kom sent i gang, blandt andet fordi regeringen prioriterede at forhandle finanslov på plads med to af nej-partierne to uger inden afstemningen, før den kastede sig ordentligt ind i debatten.

”De har simpelthen ikke tænkt sig om. Regeringen var overbevist om, at det var noget, de kunne klare på et par uger, fordi de var så overbeviste om deres egne talegaver. Men det var ikke nok,” siger Derek Beach.

Ting tager tid
Når han sammenligner de to valgkampe, finder han, at det kræver tid for befolkningen at afklare deres holdninger. Han beskriver, hvordan valgkampen til EU-Parlamentet i maj 2014 allerede fra februar kunne trække overskrifter i aviserne, og at der i valgmåneden nærmest var ”en eksplosion” i debatten.

Det gav vælgerne god tid til at komme i dybden med hede debatemner, som for eksempel fordele og ulemper ved den såkaldte velfærdsturisme.

”Da vi spurgte i marts, vidste folk ikke, hvem de ville stemme på. De planlagde mest at straffe den daværende upopulære socialdemokratiske regering. Men jo tættere på valget, jo mere oplyst blev de, og jo mere begyndte de også at trække på deres holdninger til EU-samarbejdet for at bestemme, hvilket parti de ville stemme på”.

”Vi fik en god, lang debat. Og vælgerne responderede ved at gøre det, de blev bedt om, nemlig at tage stilling. Modsat i 2015, hvor jeg vil argumentere for, at der ikke kom nok information til at få EU-tilhængerne til at være sikre på, hvad de skulle stemme, og sikre nok til, at de gad at dukke op,” siger Derek Beach.

Han mener, at det har været dyrt for dem, der plæderede for et ja til den nye tilvalgsordning.

”Hvis ja-siden havde været mere seriøse, kunne de have hevet et ja hjem. For vælgerne var derude. Man skal huske på, at langt de fleste danskere har forholdsvist positive EU-holdninger,” siger han.

Psykologien tæller
Ifølge Derek Beach skal man ty til den kognitive psykologi for at finde ud af, hvorfor en valgkamp, der begrænses til et par uger, favoriserer et nej frem for et ja. Her arbejder man med et begreb, der kaldes motiveret ræsonnement. Det forklarer, at jo mere investeret en person er i et emne, jo mere vil han eller hun samle argumenter op, der forstærker den holdning.

Forskeren peger på en afgørende forskel mellem typiske ja- og nej-vælgerne, når det kommer til EU-spørgsmål. Nemlig at de cirka 30 procent af vælgerhavet, der enten vil helt ud af eller er meget skeptiske over for projektet, funderer deres skepsis på en meget mere principiel frygt for tab af suverænitet. Det resterende flertal, der ellers er overvejende positivt over for samarbejdet, har slet ikke så stærke følelser.

”Der er ikke særlig mange danskere, der elsker EU. Men der er en del, der hader det,” påpeger Derek Beach.

”Derfor har traditionelle nej-vælgere ikke brug for særlig meget information fra en kampagne for at være sikre på, hvad de vil stemme. Det er som at sparke en åben dør ind”.

Så er det lige meget
”De fleste ja-sigere er langt mere pragmatiske. Du finder netop ikke de der EU-strømpe-føderalister, som bare ville stemme ja uanset hvad. Der er slet ikke de partisaner og partikrigere, som på den anden side.”

”Fordi ja-vælgeres holdninger ikke er så stærke, og fordi de er knap så opmærksomme, så havde de brug for meget mere information for at finde ud af, om det nu er en god idé at afskaffe retsforbeholdet. Og de fik næsten ingen. Hvorimod valget i 2014 var succeshistorien, for der blev faktisk diskuteret politik længe og massivt,” siger Derek Beach.

Hans konklusion er, at ansvaret ligger hos politikerne.

”Hvis politikerne tager valget seriøst, så skal vælgerne nok også gøre det. Men hvis politikerne ikke gør det, kan det godt være, at vælgerne siger, at så kan det også være ligegyldigt,” siger EU-forskeren.

Dokumentation

Undersøgelsen af EU-parlamentsvalget blev publiceret i sidste uge og kan findes her.

Den er lavet af Derek Beach fra Aarhus Universitet sammen med Kasper Møller Hanen og Martin Vinæs Larsen fra Københavns Universitet og er støttet af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv.

Undersøgelsen af folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015 er under udarbejdelse af Derek Beach og Daniel Finke fra Aarhus Universitet med midler fra Carlsbergfondet.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Derek Beach

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
ph.d. (SDU 2003), cand.scient. (London School of Economics 1998)

0:000:00