Debat

Forsker til Esben Lunde: Nej, I har ikke været ambitiøse på naturens vegne

REPLIK: Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) mener, at regeringen har taget ambitiøse skridt på naturens vegne. Men det er bestemt ikke tilfældet, skriver Hans Henrik Bruun, lektor ved KU.

Regeringen har bestemt ikke været ambitiøse på naturens vegne, skriver lektor Hans Henrik Bruun, i en replik til miljøminister Esben Lunde Larsen (billedet).  
Regeringen har bestemt ikke været ambitiøse på naturens vegne, skriver lektor Hans Henrik Bruun, i en replik til miljøminister Esben Lunde Larsen (billedet).  Foto: Henning Bagger/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hans Henrik Bruun
Lektor, Biologisk Institut ved Københavns Universitet

Det er tid til en midtvejsevaluering af regeringens naturpolitik, her to år efter Lars Løkke Rasmussens tiltræden som statsminister.

Og positionerne er tegnet skarpt op. Miljøminister Esben Lunde Larsen skriver på Altinget, at regeringen har taget ambitiøse skridt, mens Maria Gjerding (EL) og andre mener, at nogle få fremskridt overskygges af mange flere tilbageskridt. De kan ikke begge to have ret. Men for at kunne komme nærmere et svar på, hvem der har mest ret, må vi dvæle et øjeblik ved spørgsmålet om, hvad ambition er, når det gælder naturpolitik.

Naturen har det ikke godt
I vores lille smørhul på verdenskortet har naturen – det vil sige de vilde arter af planter, dyr og svampe – det generelt rigtig skidt. I Danmarks seneste indberetning til EU om naturens bevaringstilstand måtte vi rapportere 90 procent af de særligt beskyttede habitattyper i såkaldt ’ugunstig tilstand’ eller den endnu værre kategori ’stærkt ugunstig tilstand’.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Årsagen er os selv. Vores landbrug, skovbrug, fiskeri, vores beboelsesområder og infrastruktur tager stort set al pladsen og fortrænger naturen. Til trods for at 12-13 procent af landets areal formelt set er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven eller som Natura2000-område, så bliver størstedelen af disse arealer samtidig drevet med en eller anden form for produktion, altså landbrug og skovbrug. Vi har altså ikke for alvor afsat arealerne til natur, men mest gjort det på papiret.

Ambitionen i naturpolitikken er, at vi som samfund helhjertet afsætter plads til naturens og arternes frie udfoldelse. Og den første nødvendige erkendelse på vejen derhen er, at vi indser, at man ikke politisk kan prioritere natur og erhvervsudvikling samtidig på de samme arealer. Natur og landbrug er på den måde hinandens modsætninger, også selvom Landbrug & Fødevarers Karen Hækkerup fremturer med den modsatte – og ganske absurde - påstand på Altinget (se her). Den mentale modstand mod denne erkendelse er monumental, fra Bæredygtigt Landbrug til Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening. Og det er ikke anderledes, end når Socialdemokraterne i København benægter eksistensen af den ellers åbenlyse modsætning mellem byudvikling og naturbeskyttelse på Amager Fælled i København.

Alt i alt kan man tale om et betydeligt uforløst potentiale for ambitiøs naturpolitik hos den siddende regering.

Hans Henrik Bruun
Lektor ved Københavns Universitet

Positivt, men ikke ambitiøst
Så hvad har regeringen bedrevet af ambitiøse tiltag de seneste to år? Lad os starte med det positive. Naturpakken indebærer, at godt 13.000 ha statsejet skov befries for skovdyrkning. Det er mere end en fordobling af det nuværende areal med sådan ”forstligt urørt skov”. Det er positivt og et skridt i den rigtige retning, men mest forbi samtlige tidligere regeringer i dette land har forsømt at beskytte skovnaturen.

Når tiltaget er indfaset om et årti eller mere, vil Danmark være kommet op på, at mindre end én procent af landarealet rummer det vigtigste oprindelige økosystem, nemlig løvskoven. Man kan prøve at forestille sig danske borgeres reaktion, hvis Brasilien meddelte, at de ville frede én procent af Amazonas som skov, og fælde resten – og samtidig kaldte tiltaget ’ambitiøst’.

Det er beregnet, at et areal på minimum det tredobbelte – 75.000 ha urørt skov - udgør det absolutte minimum, hvis tabet af biodiversitet i skovene skal standses. Og det vil kun være tilstrækkeligt, hvis det også omfatter dele af de mange privatejede gamle løvskove på Øerne og i Østjylland, hvor de truede skovarter faktisk har deres nuværende levesteder. I det danske uddannelsessystem kan man bestå eksamen med karakteren 2. Studenter på universitetet, der lægger en indsats som lige akkurat berettiger til at bestå med minimum, dem vil jeg ikke betegne som ambitiøse. Regeringens tiltag er altså positivt, men ikke ambitiøst.

Jordfordeling er en nem sag
I den øvrige natur på land har der ikke for alvor været noget tiltag ud over landbrugspakken, som potentielt set vil føre til omfattende forringelser af tilstanden i bl.a. ådalene på grund af øget afsmitning med næringsstoffer fra landbruget. Oplagte tiltag ligger ellers lige til højrebenet. En del af landbrugsjorden er egentlig urentable at dyrke. Det gælder især lavtliggende arealer i for eksempel ådale og moseområder.

Sådanne områder ligger næsten altid i intim kontakt med naturarealer, så dyrkning af dem har relativt stor afsmittende virkning på natur. Den enkelte landmand kan ikke løfte opgaven alene. Der er brug for jordfordeling og erstatning. Det koster penge, men det ville være pebernødder i det store samfundsbudget. Her ville regeringen have en god og nem sag. Og Landbrug & Fødevarer har alle forudsætninger for at være fødselshjælper for en velordnet tilbagetrækning af landbrugsdriften fra disse urentable jorder, hvis de ellers havde det fornødne mod til at komme ud af vildfarelsen om, at ”landbrug og natur ikke er hinandens modsætninger”.

Og hvad med den målrettede regulering af gødningsmidlerne på landbrugsjorden? Altså reduktion, hvor sandsynligheden for tab til omgivelserne er størst, og øget gødskning på robuste jorder. Næsten alle er enige om, at målrettet regulering er fornuftig. Men at afskaffe den gældende almene regulering inden en model for målrettet regulering er indført og har vist sit værd, det minder på uheldig vis om afskedigelsen af medarbejderne i SKATs gældsinddrivning inden et nyt elektronisk system (EFI) var fuldt udviklet og indført, hvilket som bekendt aldrig lykkedes. Faktorernes orden har afgørende betydning.

Uforløst potentiale
Har regeringens politik så været ambitiøs, når det kommer til den vilde natur i havet? Man har ønsket at udnytte et påstået ’råderum’ til at øge forureningen af de danske farvande, uden at Danmark overtræder indgåede internationale aftaler. Om der juridisk set findes sådan et råderum har været debatteret. Men selv hvis dette råderum faktisk findes, så kan man helt sikkert ikke kalde det ambitiøs naturpolitik at udnytte en knap så ringe miljøtilstand til at øge forureningen. Det er måske ambitiøs erhvervspolitik og som sådan politisk legitim. Man kan endda kalde det indfrielse af valgløfter. Men ambitiøs naturpolitik er det ikke. Punktum.

Alt i alt kan man tale om et betydeligt uforløst potentiale for ambitiøs naturpolitik hos den siddende regering. Og et proportionalt behov for reelt virkningsfulde tiltag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Henrik Bruun

Lektor, Biologisk Institut, Københavns Universitet
cand.scient, ph.d.

0:000:00