Debat

Forskere: Et stærkt globalt engagement skaber Danmarks velfærd

DEBAT: Sjældent har det været mere åbenlyst, at dansk velfærd er dybt afhængig af vores udviklingspolitiske engagement. Og derfor skal det både nytænkes og styrkes, skriver de to DIIS-forskere Adam Moe Fejerskov og Lars Engberg-Pedersen.

Udviklingsbistanden bør ses som en investering, ikke et altruistisk foretagende, hvis positive effekter kun vedrører “nogen, derude, et sted langt herfra”, skriver Adam Moe Fejerskov og Lars Engberg-Pedersen fra DIIS.
Udviklingsbistanden bør ses som en investering, ikke et altruistisk foretagende, hvis positive effekter kun vedrører “nogen, derude, et sted langt herfra”, skriver Adam Moe Fejerskov og Lars Engberg-Pedersen fra DIIS.Foto: DIIS
Line Jenvall
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Adam Moe Fejerskov og Lars Engberg-Pedersen
Dansk Institut for Internationale Studier

I langt højere grad end tidligere mærker vi i dag konsekvenserne af globale kriser på egen krop i Danmark. Tænk på finanskrisen, tegningekrisen, internationalt inspireret terrorisme, flygtninge fra borgerkrig og snigende klimaforandringer, eller epidemier som ebola. Flygtninge, der går på danske motorveje.

Alligevel vælger man fra politisk hold, at Danmark i højere grad skal vende sig om sig selv, i en naiv tro på at vi kan isolere os fra det, der sker derude i den store verden. 

Tværtimod så hænger internationale forhold, og vores tilgange til disse, i dag uløseligt sammen med vores fremtidige velfærd herhjemme i Danmark. 

Fakta
Du kan blande dig i debatten.
Send dit indlæg til [email protected].

Derfor er der brug for en markant styrkelse af vores globale engagement, men også en markant nytænkning. 

Forstå det som en forsikring
Som en lille, åben økonomi er Danmark dybt afhængig af en stabil, fredelig og velstående verden. Udviklingsbistanden bør derfor ses som en investering, ikke et altruistisk foretagende, hvis positive effekter ikke vedrører Danmark, men ’nogen, derude, et sted langt herfra’. 

Vi kan ikke regne med, at andre lande vil løse globale problemer for os, hvis konsekvenser vi kan mærke på egen krop - og slet ikke på en måde, der tilgodeser danske interesser. 

Adam Moe Fejerskov og Lars Engberg-Pedersen
Forskere ved Dansk Institut for Internationale Studier

Fokus for det globale engagement må være et både kort- og langsigtet forsøg på at afhjælpe og forebygge de globale kriser, der rammer os selv, og som ofte forårsages eller forstærkes af fattigdom. 

For vores geografiske prioriteringer må det betyde et fokus på de mindst udviklede lande, som oftest ikke får den internationale opmærksomhed, de har brug for, og som har så svært ved at tiltrække livsnødvendige private investeringer, der kan sikre økonomisk fremgang. 

Disse landes politiske, social og sikkerhedsmæssige destabilisering vil kunne få vidtrækkende konsekvenser for Danmark. 

Udenrigstjenesten bør forandres
Langt størstedelen af de globale udfordringer kræver ligeledes global handling og samarbejde i form af aftaler og regulering. Det gør diplomatisk kapacitet helt afgørende og taler for en øget tilførsel af finansielle midler til udenrigstjenesten. 

Men det betyder også, at Udenrigsministeriet bør få en ny og mindre operationel rolle i forhold til eksempelvis de tunge bilaterale programmer. 

Et dybere samarbejde med andre ministerier, end tilfældet er i dag, er også nødvendigt. Dels besidder de en faglig viden, som er nødvendig for at løse de globale udfordringer, dels er det vigtigt, at de tænker det indenrigs- og udenrigspolitiske sammen. 

Det er også muligt, at Statsministeriet bør have en central koordinerende rolle i Danmarks globale engagement.

Partnerskaber og samarbejde er centralt
Med Udenrigsministeriet i en mindre operationel og mere faciliterende rolle skal andre aktører mobiliseres i langt højere grad, og det gælder ikke mindst den private sektor, civilsamfundsorganisationerne og FN. 

Den private sektor er vigtig, men skal dog tænke samfundsmæssige resultater ind i sine beslutningsprocesser, hvilket kræver et nyt og tættere samarbejde mellem erhvervslivet og udenrigstjenesten. 

Civilsamfundsorganisationerne har også en central rolle at spille, men de tager i dag ikke nok udgangspunkt i, hvordan danskerne påvirkes af kriserne i verden, og insisterer i vidt omfang på et idealistisk fokus på fattige mennesker i fattige lande. Et nyt landefokus er for mange af disse uomgængeligt. 

Slutteligt bør Danmark arbejde for at styrke og reformere FN-systemet. De globale udfordringer kræver samarbejde mellem alle verdens lande, og FN udgør den eneste legitime ramme for dette. 

Resten af verden løser ikke vores problemer 
Danmark skal gå forrest i indsatsen for at nå de 17 mål for en mere fredelig, velstående og klimamæssigt fornuftig verden, som netop er blevet vedtaget i FN. 

Målene kunne have groet i en nordisk have, og vi har her en historisk mulighed for at understøtte verdens udvikling i overensstemmelse med vore ønsker og interesser gennem disse.

Det er afgørende at styrke Danmarks globale engagement, ikke mindst på grund af dets fundamentale betydning for danskernes fremtidige velfærd. 

Vi kan ikke regne med, at andre lande vil løse globale problemer for os, hvis konsekvenser vi kan mærke på egen krop - og slet ikke på en måde, der tilgodeser danske interesser. 

Et globalt engagement må have folkelig opbakning, blandt andet ved langsigtede forsøg på at afhjælpe de globale kriser, der rammer os, og som på samme tid ofte udspringer af og er med til at eskalere fattigdom. 

Engagement skal nytænkes, men det skal i den grad også styrkes.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00