Forsker advarer mod tobakslobbyen

LOBBYISME: Industriens massive lobbyvirksomhed i forbindelse med tobaksdirektivet afspejler den ulighed, der er i mulighederne for at påvirke beslutningstagerne i EU, lyder kritik. Der er et demokratisk problem, mener professor.
En række sager omkring tobaksindustiens lobbyarbejde har skabt debat om lobbyisme i EU. Flere parlamentarikere har selv oplevet presset fra tobakslobbyister.
En række sager omkring tobaksindustiens lobbyarbejde har skabt debat om lobbyisme i EU. Flere parlamentarikere har selv oplevet presset fra tobakslobbyister.Foto: Altinget.dk
Sara Fleckner Vilstrup

Folkesundhedsforkæmpere har ikke en chance over for tobaksindustriens lobbyarbejde.

Det mener Charlotta H. Pisinger, forskningsoverlæge, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden.

Hun har selv kontaktet sundhedsministeren for at fremlægge sine synspunkter på tobaksforebyggelse. Hun har aldrig fået svar.

Imens har den britiske avis The Guardian for nyligt kunnet berette, at tobaksfirmaet Philip Morris International beskæftigede 161 lobbyister til at bekæmpe tobaksdirektivet.

Det er vigtigt, at der sker en regulering af lobbyismen. Vi ved ikke, hvor mange lobbyister der er, hvem de arbejder for, og hvad de tjener. Vi skal sikre fælles spilleregler og gøre det synligt, hvilke lobbyister der har været hvor, og hvem de holder møder med. Det vil øge gennemsigtigheden og gøre lobbyismen mere åben.

Gert Tinggaard Svendsen
Professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

Og det illustrerer en meget stor forskel i adgang til politikerne, mener Charlotta H. Pisinger.

"Helt ideelt burde tobaksindustrien og folkesundhedsforkæmperne få foretræde for politikerne i al offentlighed. Der skal være en jævnbyrdighed. Der skal ikke være hemmelige møder, invitationer til middage og tilskud til valgkampagner. Der bør være helt vandtætte skotter mellem politikere og lobbyister, " siger hun.

Et demokratisk problem
Og der er et ulige forhold i adgangen til at påvirke beslutningstagerne i EU. Det påpeger Gert Tinggaard Svendsen, professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og ekspert i lobbyisme i EU. Han mener, EU kan lære af Danmark på dette område.

Alle EU-borgere har fordel af ikke at blive syge, men for den enkelte forbruger er der en masse omkostninger forbundet med at tage til Bruxelles og påvirke beslutningerne og incitamentet er lavt.

Er man derimod direktør for en tobaksvirksomhed, er der en masse på spil. Derfor kan det betale sig at lave lobbyarbejde. Tobaksvirksomhederne er store og stærke, og de har de midler, der skal til for at køre kanonerne i stilling. De er tilstede, og gør alt hvad de kan for at påvirke, fortæller Gert Tinggaard Svendsen.

"Det er et demokratisk problem med sådan en asymmetri. Det er vigtigt at sikre lige tilgang for alle. Her kan EU lære af den danske model med korporatisme, hvor alle interessenter skal høres. Derved får beslutningstagerne informationer fra alle grupper, der er berørte," siger han.

EU-kommissionen og Europa-Parlamentet har allerede i dag et fælles åbenhedsregister for lobbyister. Men registrering her er frivillig. Det burde ifølge Gert Tinggaard Svendsen være obligatorisk.

"Det er vigtigt, at der sker en regulering af lobbyismen. Vi ved ikke, hvor mange lobbyister der er, hvem de arbejder for, og hvad de tjener. Vi skal sikre fælles spilleregler og gøre det synligt, hvilke lobbyister der har været hvor, og hvem de holder møder med. Det vil øge gennemsigtigheden og gøre lobbyismen mere åben," siger han.

Lobbyisme påvirker politikerne
Europaparlamentariker for Socialdemokraterne Christel Schaldemose har selv oplevet tobaksindustriens vedholdenhed.

"Der har været stor lobbyvirksomhed fra tobaksindustrien. De har været til stede ved alle aktiviteter i Europa-Parlamentet. Jeg har selv holdt møder med dem og gået ind i en diskussion. Efterfølgende har de kontaktet mig flere gange og fremlagt modargumenter. De blev ved med at kontakte mig - også efter jeg frabad mig det," fortæller hun.

Christel Schaldemose påpeger dog, at det ikke kun er tobaksindustrien, der massivt arbejder med lobbyvirksomhed. Medicinalindustrien, televirksomheder og bankerne arbejder også for deres interesser.

Hun fortæller, at hun lytter, når tobaksindustrien har været ude og tale om job.

"At slå ned på arbejde i en krisetid, bliver jeg påvirket af. Tobaksindustrien har haft fælles interesser med blandt andet fagforeninger om arbejdspladsspørgsmålet, og der har de gået hånd i hånd. Jeg er fuldstændig ligeglad med aktionærerne i tobaksvirksomhederne, men når NNF og Dansk Metal kontakter mig og siger, nu skal vi være forsigtige med, hvordan vi håndterer direktivet, har det en effekt," siger hun.

Et særligt direktiv
Bendt Bendtsen, europaparlamentariker for Konservative, bekræfter også massiv lobbyvirksomhed omkring tobaksdirektivet. Han har oplevet det fra både forkæmpere og modstandere.

"Det har været kraftigt denne gang. Fra begge sider. Både fra folk, der ønsker at skærpe direktivet endnu mere, og dem, der ikke ønsker det skærpet overhovedet. Lobbyister fra ngo'erne er dygtige og ihærdige, men der er ingen tvivl om, at tobaksindustrien har flere penge og flere lobbyister i forhold til den anden fløj," siger han.

Tobaksdirektivet, der skulle have været til afstemning i plenarforsamlingen i starten af september, er blevet udskudt til det næste plenarmøde i oktober.

Nogle anser det som en succes for tobakslobbyisterne, men ifølge Bendt Bendtsen er der flere gode grund til at udskyde afstemningen. Han mener, at processen er blevet "sjasket lidt igennem" og peger på, at direktivet ikke er blevet oversat til alle sprog, inden fristen for ændringsforslag udløb.

"Vi operer med 1360 ændringsforlag fra seks forskellige udvalg. Jeg mener, at ordentlig lovgivning kræver både debat og refleksioner. Udskydelsen til oktober giver os forhåbentlig mulighed for at få luget de værste tidsler ud," siger Bendt Bendtsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christel Schaldemose

MEP (S)
cand.mag. i historie (SDU 2002)

Bendt Bendtsen

Formand for Synergi, fhv. minister, partiformand, MF, MEP og byrådsmedlem (K), leder af Altingets Maritime Netværk
HH-enkeltfag i regnskab og driftsøkonomi (Tietgenskolen i Odense 1988), politibetjent (Politiskolen 1978)

Charlotta Pisinger

Professor i tobaks- og nikotinforebyggelse, tilknyttet Syddansk Universitet og TrygFonden, overlæge, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Region Hovedstaden
cand.med. (Københavns Uni. 1988), ph.d. (Københavns Uni. 2004), MPH (Københavns Uni. 2007)

0:000:00