Forslag: Hr. og Fru skal ud af Folketinget

FOLKETINGET: At sige Hr. og Fru er for gammeldags - også i Folketinget. Alternativet, SF og Enhedslisten mener, at tiden er inde til et opgør. Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative afviser. 

Toke Gade Crone Kristiansen

Ud skal Hr. og Fru, og ind skal dig og du.

Det foreslår Alternativet, SF og Enhedslisten, som tirsdag beder Folketinget tage stilling til, om tiden er inde til at modernisere tiltaleformerne i folketingssalen.

Konsekvensen vil blive, at folketingsmedlemmer får lov til at tale mindre formelt i fremtiden, hvis forslaget vedtages.

Josephine Fock (ALT), som er en af tre folketingsmedlemmer bag forslaget, mener, at det er på tide at modernisere sproget i Folketinget. 

"Det er nok ret beset, fordi der er nogen, der ikke gider at huske at sige Hr og Fru".

Peter Skaarup
Gruppeformand (DF)

"Nu har jeg siddet i Folketinget i snart to år, og det er altså et meget gammelt sprog, vi bruger herinde. Det trænger til at blive moderniseret," siger Josephine Fock.

DF: Så svært er det heller ikke at huske
Hos Dansk Folkeparti er man ikke tilhængere af at droppe formaliteterne. 

"Vi ser ikke noget behov for at ændre på tiltaleformerne. Det kan blive en glidebane, hvor man kommer ud i en mere direkte og nedvurderende tiltaleform, " siger gruppeformand Peter Skaarup.

Han giver desuden ikke meget for, når det af folketingsmedlemmer fremføres, at det kan være svært at huske at bruge Hr. og Fru. 

"Det er nok ret beset, fordi der er nogen, der ikke gider at huske at sige Hr. og Fru," siger Peter Skaarup, som altså ikke kommer til at støtte forslaget, når det behandles i Folketinget tirsdag.

V og K vil holde på formerne
Konservatives Mette Abildgaard afviser forslaget

"I Konservative er vi glade for traditioner, og vi ser ikke nogen grund til, at alt bliver opdateret til år 2017," siger hun.

Hos Venstre er man heller ikke umiddelbart begejstret for forslaget.

"Det mener vi ikke skal ændres," siger Søren Gade (V).

"I en tid, hvor man taler mere og mere råt til hinanden, så giver tiltaleformen respekt," uddyber Søren Gade. 

Selve formen med at bruge høflig tiltale er også med til adskille debatten i Folketinget fra andre steder, mener Venstre-ordføreren.

"En gang imellem bliver folk jo gudskelov revet med af en debat i folketingssalen. Og så kan tiltaleformen gøre, at det ikke udvikler sig til et helt almindeligt skænderi," siger Søren Gade. 

Forslaget bliver fremsat samtidig med, at en arbejdsgruppe af folketingsmedlemmer siden en konference i januar har arbejdet på at forbedre det parlamentariske arbejde.

Og det, at arbejdsgruppen ikke har afsluttet sit arbejde, er endnu en grund til at være skeptisk, mener Søren Gade.

"Det andet argument er, at der lige nu sidder en arbejdsgruppe og arbejder med det her, og hvis den anbefaler en ændring, så vil vi da tage det op til overvejelse," siger han.  

S: Upassende timing
Også hos Socialdemokratiet er ordføreren skeptisk over for forslaget.

"Vi vil gerne være med til at modernisere, men vi synes, det er upassende at komme med et forslag midt i en proces," siger Karen Klint. 

Også den socialdemokratiske ordfører henviser til arbejdsgruppen.

"Arbejdsgruppen skal holde møde i juni, og så synes vi, det er at kortslutte det hele lidt, når man kommer med et beslutningsforslag her midt i processen," siger Karen Klint.  

Socialdemokratiet har endnu ikke afgjort, om det støtter forslaget, men Karen Klint vil anbefale et nej ved gruppemødet inden.  

Forslagsstiller: Jeg sidder selv i den arbejdsgruppe

En af stillerne bag forslaget om at ændre tiltaleformerne i Folketinget er Jacob Mark (SF).

Og SF-ordføreren afviser kritikken om, at det er dårlig timing.

"Jeg sidder selv i den arbejdsgruppe, og jeg har ikke oplevelsen af, at det er noget, som har stået særligt højt på dagsordenen," siger Jacob Mark.

Selvom forslaget oprindeligt blev undfanget af Enhedslisten, bakker Jacob Mark helhjertet op om, at det er rigtigt at ændre måden, man taler til hinanden på i Folketinget.

"Det er utidsvarende, og vi sidder jo og taler til hinanden i debatter på DR og TV 2, og dér kan vi godt finde ud at tale pænt til hinanden. Så hvorfor skulle vi ikke kunne det i Folketinget?", siger Jacob Mark.   

Alternativet: Kjærsgaard ønskede ikke, at det skulle ændres

Også Alternativets Josephine Fock mener, at tiden er inde til et opgør, uanset om der er en arbejdsgruppe, der arbejder med noget lignende, eller ej.

"Jeg synes ikke, der noget underligt i, at vi stiller et forslag sideløbende med den arbejdsgruppe. Det gør vi jo ofte, og desuden arbejder arbejdsgruppen ikke med tiltaleformer i folketingssalen," siger hun. 

Ifølge Josephine Fock har arbejdsgruppen ikke haft tiltaleformerne på dagsordenen, fordi Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), ikke ønskede, at det skulle ændres. 

På seminaret om Folketingets arbejde i januar holdt Pia Kjærsgaard nemlig et oplæg, hvor hun lagde vægt på, at tiltaleformerne i Folketinget var vigtige at holde fast i.

"Det er nok grunden til, at det ikke har stået på udvalgets dagsorden," siger Josephine Fock. 

Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde med et møde i juni.

Forslaget behandles i Folketinget tirsdag. 

Dokumentation

Forslaget som fremsat

Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af forretningsorden for Folketinget

(Modernisering af tiltaleformer)

§ 1
I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17.
december 1953 og ændret senest den 13. december 2016,
foretages følgende ændring:
1. § 26 affattes således:
Ȥ 26. Medlemmerne og ministrene taler fra Folketingets
talerstol eller efter formandens bestemmelse fra deres pladser
i salen. Medlemmerne (bortset fra ministrene) benævnes
med for- og efternavn. Ministre benævnes med den officielle
ministertitel.«

§ 2
Folketingsbeslutningen træder i kraft ved vedtagelsen.
Beslutningsforslag nr. B 151 Folketinget 2016-17

Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Den nuværende tiltaleform virker fremmedgørende og
stiv. Det medfører, at mange medlemmer, også medlemmer
med mange års anciennitet, overtræder Forretningsordenens
bestemmelser.
En mere tidssvarende tiltaleform, der er tættere på en mere
folkelig og nutidig dansk tiltaleform, vil fremme en levende
forhandling. Forhandlingerne vil fremstå som lettere at forstå
for tilhørere, uden at respekten for Folketingets forhandlinger
nedbrydes.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelse

Til § 1
Til nr. 1
Den hidtidige bestemmelse i § 26 er følgende:
»Medlemmerne og ministrene taler fra Folketingets talerstol
eller efter formandens bestemmelse fra deres pladser i
salen. Det er ikke tilladt at tiltale nogen direkte under forhandlingerne.
Medlemmerne (bortset fra ministrene) benævnes:
hr. eller fru med tilføjelse af navn uden titel. Ministre
benævnes med den officielle ministertitel.«
Den foreslåede ændring vil for det første indebære en ophævelse
af forbuddet i § 26, 2. pkt., mod at tiltale nogen direkte
under forhandlingerne. Det vil sige, at der eksempelvis
gerne må siges: »Du sagde før …«, eller »Hvad mener du
med …«.
For det andet vil forslaget indebære, at en omtale af medlemmerne
(bortset fra ministrene) skal ske ved at benævne
medlemmerne med for- og efternavn. Det vil sige, at der ikke
længere er krav om at benævne medlemmerne med hr. eller
fru med tilføjelse af navn uden titel. Til gengæld vil det
være påkrævet at bruge både for- og efternavn.

Til § 2
Det foreslås, at folketingsbeslutningen træder i kraft ved
vedtagelsen.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Mark

MF, gruppenæstformand (SF)
bachelor i journalistik, politik og administration (Roskilde Uni. 2017)

Josephine Fock

Fhv. politisk leder, Alternativet
cand.jur. (Aarhus Uni. 1993)

Karen Johanne Klint

Fhv. MF (S), formand for Foreningen Kvisten, ambassadør, DSUK, i bestyrelsen for Landsforeningen for Menighedsråd
socialpædagog (1970), merkonom i personaleledelse (Handelsskolen i Vejle)









0:000:00