Forslag om begrænsning af NSA lider nederlag

WASHINGTON DC – Et med spænding ventet lovforslag om blandt andet retten til at begrænse den rutinemæssige masseovervågning af amerikanernes telefonsamtaler, som efterretningstjenesten National Security Agency (NSA) står for, faldt tirsdag til jorden i det amerikanske senat, efter at toneangivende republikanere valgte at stemme imod.

Det gjorde de med henvisning til, at en begrænsning ville komme USA's fjender til gavn, herunder særligt militante islamistiske ekstremister fra Isil, der vil få nemmere spil, lød det.

Loven "USA Freedom Act" blev ellers støttet af en i Washington særdeles usædvanlig koalition af demokrater på den ene side og libertært sindede konservative republikanere, der er bekymrede for den stigende statslige overvågning af amerikanernes privatliv, på den anden.

Forslaget krævede imidlertid et kvalificeret flertal på 60 stemmer, og med tallene 58-42 mislykkedes det akkurat for regeringen at få forslaget gennem Senatet.

Republikansk splittelse
Og det er usandsynligt, at loven vil kunne samle flertal i det nye år, da republikanerne 1. januar 2015 overtager flertallet af pladserne i Senatet. Senatets kommende republikanske leder, Mitch McConnell, var nemlig en af de stærkeste modstandere af det nye forslag:.

"Hvis vores mål er at nedbryde og ødelægge Isil, som præsidenten har sagt, så vil det kræve intelligente politikker og fast beslutsomhed. Som et minimum bør vi ikke gør noget, der vil gøre situationen værre. Og dette er det værst mulige tidspunkt at begrænse os selv på," lød det fra McConnell med henvisning til blandt andet nye oplysninger om amerikanske statsborgere, der støtter og prøver at hjælpe Isil med base i USA.

Loven var ellers det første initiativ, der skulle begrænse agenturets aktiviteters rækkevide i lyset af de afsløringer af NSA’s virke, som den tidligere ansatte Edward Snowden er kommet med, og som har påvist, at agenturet har indsamlet og lagret kommunikation af såkaldt metadata i årevis, såsom registreringer af mønstrene i millioner af amerikaneres telefonsamtaler.

Afsløringerne, der vakte opsigt verden over, fik regeringen til at bebude en reform af NSA’s virke, herunder krav om, at agenturet specifikt skulle bede IT-og kommunikationsredskaber om registreringer af en bestemt person, når de efterforsker en sag om terrorisme, frem for at registrere bredt.  Det nedre kammer, Repræsentanternes Hus, havde vedtaget en lignende, men mindre restriktiv, version af lovforslaget tidligere på året.

De libertære republikanere var da også skuffede efter nederlaget, og dermed kom splittelsen mellem den traditionel efterretningsglade partiledelse, der prioriterer statens sikkerhed over alt, over for de mere frihedsorienterede libertære republikanere klart frem. Rand Paul – der stemte imod, fordi han ikke mente, at NSA blev begrænset nok – var en af dem, og senator Ted Cruz var en anden. Han stemte for lovforslaget og sagde efterfølgende, at “det er afgørende, at vi står sammen om at beskytte the Bill of Rights (forfatningens bestemmelser om beskyttelsen af borgernes individuelle frihedsrettigheder, red.)”.

Silicon Valley vil gerne begrænse NSA
En gruppe tunge og toneangivende tech-virksomheder, der har været bekymrede over måden, hvorpå deres oplysninger er blevet brugt på af regeringen, støttede til gengæld varmt op om forslaget fra Det Hvide Hus, herunder AOL, Apple, Facebook, Google, Microsoft, Twitter og Yahoo. Og deres ledelser var skuffede over nederlaget.

Men lige lidt hjalp det. Det Hvide Hus udtalte efter nederlaget, at man er stærkt uenige i kritikken af forslaget for at hjælpe terrorgrupper. Og lovforslagets bagmænd svor tirsdag, at de ikke vil give op i kampen for at få loven vedtaget:

"Jeg vil fortsætte med at kæmpe for at bevare vor forfatning og vores individuelle frihedsrettigheder som amerikanere. At anstifte frygt på denne måde kvæler blot en seriøs debat og konstruktive løsninger. Denne nation fortjener mere og bedre end det," sagde den skuffede demokratiske senator Patrick Leahy, der var manden bag lovforslaget.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington, DC.

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.