Forstå slagsmålet om PSO-afgiften

Med PSO-afgiften har private forbrugere og virksomheder betalt til vindmøller og andre vedvarende energi-investeringer over deres elregning. Men det vil regeringen nu lave om på og afskaffe PSO-afgiften.

I fremtiden skal midlerne til den grønne omstilling findes på finansloven, og beslutningen bliver både mødt med glæde og utilfredshed.

Få her et overblik over, hvad sagen om PSO-afgiften går ud på.

Hvad er PSO egentlig?
PSO står for Public Service Obligations, hvilket betyder offentlige serviceforpligtelser. Afgiften så dagens lys i 1998, hvor den blev indført som et led i en aftale om liberalisering af energimarkederne. Hensigten med den grønne afgift var at give en hjælpende hånd til de energiformer, der endnu ikke kunne klare sig selv på markedet.

Læs også: Regeringen sløjfer PSO-afgiften

Afgiften har eksisteret i sin nuværende form siden 2005.

Provenuet fra PSO-afgiften går til at sikre, at producenter af grøn energi kan få samme faste elpris trods varierende elpriser på markedet.

EU-Kommissionen kræver at få ændret PSO-afgiften
Der tegner sig to problemstillinger, når snakken falder på PSO-afgiften.

EU-Kommissionen har kritiseret, at PSO-afgiften pålægges alt elforbrug i Danmark, uanset om el-produktionen er foregået i udlandet eller i Danmark, mens den kun finansierer støtteordninger, som udenlandsk elproduktion ikke har adgang til.

Det strider ifølge Kommissionen imod EU-traktaten og forbuddet mod diskriminerende afgifter. Danmark har dog efter få justeringer fået lov til at beholde PSO-afgiften i sin nuværende form indtil udgangen af 2016.

Læs også: Lilleholt: PSO-løsning får topprioritet

Derfor har det ligget i kortene, at regeringen skulle komme med et bud på en ny PSO-model. Allerede i januar 2016 luftede energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i et interview i Altinget muligheden for at fjerne afgiften fra elregningen og finde den fremtidige finansiering over finansloven.

Stigende PSO-afgift
Det andet problem er ifølge regeringen, at PSO-afgiften er steget meget gennem de seneste år. I 2012 indgik et flertal i Folketinget en energiaftale, og dengang var det forventningen, at PSO-afgiften frem mod 2020 ville indkassere samlet 39 milliarder fra elforbrugerne.

Den indtægt er nu steget til 65 milliarder kroner, og det skader de danske virksomheder med den øgede afgift, lyder kritikken.

PSO-afgiften bliver fastsat fire gange om året af Energinet.dk, der regulerer den efter markedspriserne på el. Størrelsen på afgiften afhænger ifølge Energinet.dk mest af markedspriserne. En forventet høj elpris er lig med en lav PSO-afgift og omvendt.

Men lavere elpriser har også betydet, at der er kommet stigende udgifter til grøn energi, og det er også en af årsagerne til den øgede afgift.

Industrien jubler
Regeringens beslutning om at afskaffe PSO-afgiften bliver mødt med stor glæde hos industrien. Dansk Energi har tidligere i Altinget argumenteret for, at det vil styrke den danske samfundsøkonomi at få PSO væk fra elregningerne og eventuelt over på finansloven.

Læs også: PSO-manøvre kan give grøn gevinst

Ligeledes har der lydt mange rosende ord fra blandt andet Dansk Fjernvarme, Plastikindustrien og Dansk Industri til regeringen. Dansk Industri advarer dog ifølge Berlingske, om at resultatet af afskaffelsen bliver højere skatter.

Beregninger fra Skatteministeriet har vist, at der vil være samfundsøkonomiske gevinster ved at fjerne PSO'en fra elregningen. De samme beregninger viser, at en afskaffelse vil betyde, at danskerne begynder at bruge mere el. Dansk Energi mener, at det øgede energiforbrug kan komme den grønne udvikling til gode.

”Det vil give nogle klare grønne gevinster, fordi det vil blive billigere og dermed mere interessant at bruge el – som i stigende grad kommer helt fra vedvarende energi – frem for konkurrence-energikilder,” sagde Dansk Energis administrerende direktør Lars Aagaard til Altinget i januar.

Grøn bekymring for fremtiden
Mens industrien er begejstret, så er de grønne organisationer ikke glade for den nye beslutning, fordi den skaber usikkerhed om finansieringen af den grønne omstilling.

Ligeledes får beslutningen kritik med på vejen fra nogle af de røde partier på Christiansborg. SF's formand Pia Olsen Dyhr peger ifølge Berlingske på, at finansieringen bliver sårbar af, at den skal forhandles i forbindelse med hver eneste finanslov.

Læs også: Vismænd uenige om PSO-afgift

Enhedslisten, Alternativet og Radikale vil også gerne beholde PSO-afgiften og er bekymret for, at regeringens beslutning kan bremse den grønne omstilling.

Vismændene er heller ikke enige
Også blandt de danske vismænd er der uenighed om PSO-afgiftens fremtid.

Overvismand Michael Svarer, der står i spidsen for De Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, ser gerne, at PSO-afgiften bliver sløjfet. Han henviser ligesom andre PSO-kritikere til, at afgiften er uhensigtsmæssig og hæmmer konkurrenceevnen. Det fremgik af en rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd i marts 2016.

Men modsat anbefaler Klimarådets vismand og tidligere overvismand, Peter Birch Sørensen, at PSO-afgiften bør bibeholdes. Det fremgik tydeligt af en analyse fra Klimarådet i april 2016.

”Vi rammer en pæl igennem forestillingen om, at PSO-afgiften udgør et kæmpe problem for den samlede danske industri,” fortalte Peter Birch Sørensen til Altinget i forbindelse med Klimarådets rapport.