Forstå talkrigen om asylpengene

Ifølge regeringens prognose skulle Danmark have modtaget 10.000 flygtninge i 2016. Virkeligheden er dog en anden, og der er kun kommet 6.300.

For at få råd til modtagelsen af asylansøgerne har regeringen taget penge, der ellers skulle være gået til udviklingsbistand og hjælp i nærområderne.

Allerede i december tegnede der sig et billede af, at asyltallet ikke ville nå de 10.000. Derfor har røde partier på Christiansborg forsøgt at få regeringen til at nedjustere sin prognose for antallet af asylansøgere, og i stedet lade penge gå tilbage til nærområderne.

Læs også: Ulandsbistand udsat for tal- og spinkrig

Regeringen har dog fastholdt sit skøn for udgiftsniveauet trods færre asylansøgere end ventet, og det vækker vrede hos Socialdemokratiet og Radikale, der kritiserer regeringen for bevidst at opjustere tallet for at score overskuddet, der nu i stedet vil ryge i statskassen.

Den kritik afvises af regeringen, der siger, at der, trods et lavere antal flygtninge i 2016, er højere udgifter, og derfor passer pengene med prognosen.

Snyder regeringen med pengene, eller er rød bloks kritik uberettiget. Det svarer Altingets udviklingsredaktør på her.

Snyder regeringen med pengene?

”Ifølge regeringen skyldes niveauet for ulandsbistandens bidrag til flygtningemodtagelse i Danmark, at der kom rekordmange asylansøgere i slutningen af 2015, som dermed også koster penge i 2016. Så selvom der kom cirka 6.300 asylansøgere i 2016 mod prognosen på 10.000 asylansøgere, er det korrekt, at prisen for at modtage asylansøgere og integrere flygtninge i kommunerne i deres første opholdsår formentlig er højere, end det endelige asyltal umiddelbart kunne indikere.

Men i oktober 2016, da tallene også så ud til at blive lavere end forventet, var meldingen fra Venstre udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, at der ville komme flere penge, hvis asyltallet forblev lavt:

”Vi ved godt, at 10.000 asylansøgere er et konservativt skøn – det er vi meget opmærksomme på. Og hvis det bliver mindre, vil det få konsekvenser for ulandsbistanden allerede i år. Vi har jo ikke et mål for bistanden for sjov,” sagde han dengang.

Omvendt har Udlændinge- og Integrationsministeriet, der står for beregningen af udgifterne, mørklagt beregningsmodellerne for, hvordan de beregner prisen for den del af udviklingsbistanden, der går til at betale for asylansøgere i Danmark. Så Altinget har reelt ikke haft mulighed for at tjekke det endnu.

Derudover fremførte regeringen allerede i august 2016 planer om at sende et milliardbeløb tilbage til udviklingsbistanden, fordi man nedjusterede asylskønnet fra 20.000 til 10.000. Og allerede dengang kunne man vel have forudset, at det store antal flygtninge i slutningen af 2015, ville have en indflydelse på de endelige udgifter i 2016. Men det er vigtigt at slå fast, at det er utroligt svært at lægge prognoser for den slags meget variable udgifter,” siger Kasper Frandsen.

Læs også: Lave asyltal på vej til at øge ulandsbistanden igen

Når regeringen FN's mål?
Regeringen bliver ikke kun kritiseret for at score ekstra penge til statskassen. Der bliver også sået tvivl om, hvorvidt regeringen når FN's mål om at give minimum 0,7 procent af bruttonationalindkomsten til udviklingsbistand.

Den tvivl maner udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) dog til jorden i Politiken.

Risikerer regeringen ikke at nå sit mål om at give 0,7 procent af BNI til ulandsbistand?

”Både og. Det kommer an på, hvordan man ser på tallene. Praksis er, at man i internationalt OECD-regi kigger på udbetalinger, det vil sige, hvor mange penge er reelt udbetalt i det pågældende år til udvikling og nødhjælp. Og her er der ingen – som i INGEN – risiko for, at Danmark ikke når målet om at give de 0,7 procent til udviklingsbistand. Faktisk forventede man internt i Finansministeriet i august 2016, at det endelige tal ville blive på cirka 0,77 procent, når 2016 var omme. Derfor har Ulla Tørnæs ret, når hun siger, at Danmark når sit mål i 2016.”

Dermed har regeringen en buffer i denne sag i de penge, der er blevet afsat i de forgående år, og dermed stadig tæller med som bistand i 2016 i det endelige regnskab, fordi de netop først er ubetalt i 2016 – herunder også ulandspenge, der er blevet afsat under SR-regeringen.

På den anden side indgik den daværende V-regering i efteråret 2015 en finanslovaftale med Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, hvor man blev enige om at give 0,71 procent af BNI til udviklingsbistanden i 2016 – det man kalder ’tilsagn’ i bistands-lingo, der betyder, hvor mange penge man afsætter i ét finanslovsår, men som kan blive fordelt over flere år.

Det mål ser ud til at blive svært ud at nå. Faktisk var forventningen i Udenrigsministeriet i december 2016, at man – hvis de økonomiske prognoser ikke ændrede sig – ville ligge på 0,698 procent af BNI. Altså under det, man havde aftalt i finansloven," siger Kasper Frandsen.