Forstander: Dannelse sker også ved høvlebænken

Af Gert Møller
Forstander på Korsør Produktionshøjskole

Med årets Sorømøde fik ministeren sat en debat om dannelse på dagsordenen.

Og debatten formåede oven i købet at komme ud over de traditionsrige lokaler på Sorø Akademi og give genlyd i medierne. Med god grund, for ’dannelse’ er både et vigtigt og svært begreb.

For hvad handler dannelse egentlig om? At kende Goethe og navnene på de europæiske floder? Eller om at give et fast håndtryk og turde se hinanden i øjnene? Eller?

De unge fortjener et kvalificeret tilbud. Måske skal vi turde kalde det en praktisk ungdomsuddannelse.
Den skal sætte de rigtige rammer, og den skal tage hensyn til, at unge er forskellige og lærer forskelligt.

Gert Møller
Forstander på Korsør Produktionshøjskole

Dannelse kommer gennem arbejdsfællesskab
Lige om lidt genoptager de politiske partier forhandlingerne om den forberedende grunduddannelse, FGU’en. Men hvad med dannelsen og det nye uddannelsestilbud? Jeg har et bud: Helt grundlæggende handler det om at blive en del af et fællesskab.

At forstå sig selv som en del af noget større. Det er nødvendigt for det enkelte menneske, såvel som for et samfunds sammenhængskraft. Derfor skal det være et bærende princip, når vi taler dannelse i FGU’en: De unge skal lære at forstå og acceptere ’koderne’, de faglige såvel som de sociale. Men de skal også kunne bidrage: Tilføre nyt og overskride det gamle.

I det nye tilbud skal der skabes værksteder, hvor de unge ’glemmer sig selv’, fordi de bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor det ikke handler om ’mig’, men om ’os’.

Hvor dannelse ikke står i modsætning til kundskabsopbygning, men hvor de unge får konkrete faglige færdigheder – også inden for dansk, IT og de fire regningsarter – samtidig med, at de sammen skaber noget, andre skal bruge.

Når de bliver optaget af det, der foregår, og kan se sig selv i det, så begynder de at tage initiativ og ansvar. De finder ud af, at de betyder noget. For opgaven kan ikke blive færdig til tiden, hvis ikke alle bidrager på kvalificeret vis. For nogle unge er det måske første gang, de oplever det.

Derfor skal FGU’en bygge videre på erfaringerne fra produktionsskolernes værksteder, der producerer rigtige varer til rigtige kunder: Køkkenværkstedet leverer mad til en reception ude i byen, og det pædagogiske værksted har besøg af lokale børnehaver, mens Metalværkstedet producerer et rækværk til det lokale boligselskab.

Alt sammen produktioner med en udefrakommende nødvendighed, hvor den enkelte unge bliver en del af en større sammenhæng.

Produktionshøjskolen som dannelsesinstitution
Det faglige fællesskab er grundstammen i produktionsskolens dannelse, men det står ikke alene. Mange steder i landet kalder vi os produktionshøjskoler, og jeg plejer at sige med et glimt i øjet, at produktionsskolerne er vor tids højskoler.

Ligesom Grundtvig ønskede at bevidstgøre almuen om det større fællesskab, er det produktionsskolens opgave at gøre de unge til medborgere, der kan deltage aktivt i et demokratisk samfund.

Sammen med arbejdsfællesskabet om reelle produktioner er der også fællesspisning og ekskursioner og oplivende og oplysende debatter. På Grundtvigs tid handlede det om hestens røgt og pleje, og hvor skal Danmark hen efter 1864.

I dag handler det om tegning i autocad, svejsning og 3D print og udveksling med unge fra Flensborg. Faglighed og globalt udsyn går hånd i hånd.

Giv de unge en reel og kvalificeret ungdomsuddannelse
De unge fortjener et kvalificeret tilbud. Måske skal vi turde kalde det en praktisk ungdomsuddannelse. Den skal sætte de rigtige rammer, og den skal tage hensyn til, at unge er forskellige og lærer forskelligt. 

Husk, at det ikke er nogen modsætning mellem at lære et fag og at ’blive dannet’. Tværtimod, i det nye tilbud er det den kombination, vi skal have til at gå op. Men vi skal gøre det med arbejdet i centrum.

Og så endnu en gang ’for Prins Knud’: Det nye tilbud kræver et fælles nationalt ansvar: Statsligt selveje/statslig fastsat økonomisk niveau, kommunalt myndighedsansvar, nærhed, en fleksibel tidsramme og en skoleydelse, der føres tilbage til før FL 17.