Forsvaret skal hjælpe politiet med grænsekontrol

GRÆNSEN: Det bliver forsvaret, der skal stå for grænsekontrollen fremover. 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (til højre) under dagens pressemøde.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (til højre) under dagens pressemøde.Foto: /ritzau/René Schütze
Kristoffer Kvalvik

”Vi har brug for at aflaste politiet.”

Sådan siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i forbindelse med præsentationen af regeringens beslutning om at sætte forsvaret til at stå for grænsekontrollen. 

Indtil nu har det været politiet, der har stået for grænsekontrollen, men efter sommerens bandekonflikt og et generelt pres på politiets ressourcer vælger man at aflaste politiet.

”Forsvaret skal hjælpe politiet, så vi får flere folk til at løse de vigtige opgaver med at skabe ro og tryghed på gader og stræder,” siger statsministeren.

Virkning til september
Det bliver forsvarschefen og rigspolitichefen, der skal udarbejde detaljerne, men Lars Løkke Rasmussen regner med, at dette vil blive gjort hurtigt.

”Jeg har en forventning om, at forsvarschefen og rigspolitichefen i løbet af indeværende måned kan aflægge steder, hvor Forsvaret kan bistå, så det kan få effekt i løbet af september.”

Statsministeren næver desuden politiets og forsvarets historie med samarbejde igennem hjemmeværnet.

”Hjemmeværnet har bistået politiet med grænsekontrol meget dygtigt og dermed frigjort politifolk. Det er den indsats, vi skal bygge videre på.”

Under politiets ledelse
Det store pres på politiet blev nævnt flere gange af statsministeren, og beslutningen er en af flere tiltag for at lette netop det pres.

”Det forslag er hjørnestenen i en samlet pakke, som justitsministeren vil fremlægge på regeringens vegne ved et pressemøde senere i dag klokken 14 på Nørrebro Politistation,” siger han.

Det vil ifølge statsministeren være politiet, der skal stå for den daglige ledelse af forsvarets opgaver.

Utilfredshed fra politiet
Hos Politiforbundet er man ikke tilfreds med regeringens beslutning.

”En uventet, udansk og meget drastisk beslutning,” siger Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet.

Han peger på, der kan være 54 politikadetter klar 1. september, hvis staten og Politiforbundet får en overenskomst på plads. Dog har forhandlingerne ligget stille, siden de brød sammen først i juni.

Også blandt oppositionen lyder der kritik af regeringens beslutning om at lade forsvaret vogte grænsen. Blandt andet udtaler SF’s retsordfører Lisbeth Bech Poulsen på Twitter:

”Vi er ikke i krig. Det er uacceptabelt at indsætte militæret ved grænsen. Regeringen på vildt skråplan!”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00