Frederiksen undsiger Lykketoft: Ingen opbakning

AFSTAND: Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen lægger nu afstand til sin partifælle Mogens Lykketofts nedsættende udtalelser om statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Foto: Muhammad Hamed/Scanpix
Cecilie Gormsen

Der blev ikke lagt fingre imellem, da tidligere S-formand Mogens Lykketoft til sin 70-års fødselsdagsreception holdt tale. Her fik både Thorning-regeringen og den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en opsang med på vejen:

”Det er sørgeligt, at den forrige regering var så talent- og profilløs, at den banede vejen tilbage for den lille svindler, der nu er statsminister,” sagde Lykketoft ifølge Berlingske til de fremmødte.

Men det sprogbrug er over stregen, mener den nuværende socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, der går i rette med sin partifælle.

”Jeg billiger på ingen måde hans sprogbrug. Jeg tror, forudsætningen for at dansk politik kan fungere på en ordentlig måde, er, at vi taler ordentligt til og om hinanden, så han har ingen opbakning fra mig,” siger Mette Frederiksen til TV 2.

Løkke: Gentager min nytårstale
Hun vil dog ikke gå ind i diskussionen om, hvorvidt Lykketoft skal give Lars Løkke Rasmussen en undskyldning, men hun understreger, at der hverken er opbakning til Lykketofts holdning eller sprogbrug.

Om Lykketofts udtalelser får nogen konsekvenser, når han igen vender tilbage til Folketinget, efter han har passet posten som formand for FN's Generalforsamling, er uklart.

Lars Løkke Rasmussen har også selv reageret på Lykketofts tale. På Facebook bringer han igen sin alternative Facebook-nytårstale, hvor han opfordrer til, at man holder en god tone i debatten. 

 

Tillader mig lige en genudsendelse... Budskabet er vist ikke nået helt over Atlanten. :-) Sætter pris på alle min...

Posted by Lars Løkke Rasmussen on Monday, 25 January 2016

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Mogens Lykketoft

Formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)









0:000:00