Fremtidens public service kan se helt anderledes ud

En familie samlet omkring sofabordet med kaffe på kanden og øjnene stift rettet mod tv-skærmen er i stigende grad en sjældenhed i et moderne hjem. 

I stedet ser nogen fodbold på sin iPad, andre ser serier fra Netflix og en tredje ser nyhederne fra tidligere på dagen.

Sjældnere og sjældnere oplever public service-medierne, at de kan samle folk omkring fjernsynsskærmen, og ifølge forskere vil fremtiden blive kun vanskeligere for medierne.

“Jeg har talt med programchefer på DR, der siger, at hvis man formår at samle en hel familie på en sofa til en udsendelse, kan man gå lykkelig i graven,” siger Münter Lassen, der skriver ph.d. på Københavns Universitet om public service-mediernes omstilling fra broadcast til digital.

“Vi bliver mere fragmenterede og får et mere individualiseret forbrug, og så har vi ikke et fællesskab, hvor vi samler os foran tv’et. Og hvilken rolle spiller public service så,” spørger hun.

Henrik Søndergaard, der er lektor på Københavns Universitet på Institut for Medier, tror ligeledes, at public service går en vanskeligere fremtid i møde.

“Om ti år tror jeg, at det vil være endnu sværere for public service-medierne at have en tilsvarende kontakt med befolkningen, som man har i dag, fordi udbuddet bare bliver større og større,” lyder det fra Henrik Søndergaard.

Folk under 40 flygter fra tv
Det er en stigende udvikling, at folk benytter sig af streamingtjenester og web-tv, der er med til at fjerne public service-mediernes kontakt med befolkningen.

Medieforsker for Gallup i Norge, Knut-Arne Futsæter, påpeger, at flere og flere streamer, men han pointerer ligeledes, at mængden af folk, der ser traditionelt tv i Norge, ikke er lige så faldende, som man ellers får indtrykket af.

“Tv-kanaler formår fortsat at holde på seerne i lang tid. På det seneste år er tv-seningen faktisk kun faldet i gennemsnit med et minut,” lyder det fra Knut-Arne Futsæter.

Ifølge ham er den største udvikling ikke, at der bliver set mindre traditionelt tv, men at der bliver set mange flere levende billeder totalt set.

“Der er ikke tvivl om, at brugen af streaming på nettet vil fortsætte med at stige, mens normalt tv gradvist vil falde. Særligt blandt dem under 40 vil faldet være stort,” siger Knut-Arne Futsæter, der pointerer, at der vil ske en udfasning af traditionelt tv, men at det vil gå langsommere, end de fleste tror.

“Det, som net-tv kan, er, at det er anytime, anywhere. Du kan selv vælge hvad, hvornår og hvor længe med streaming og på nettet – det kan man ikke med normalt tv, og det er den udvikling, der er en udfordring for traditionelle tv-udbydere,” tilføjer han.

I hans oversigter påvises det, at cirka 48 procent af befolkningen benytter sig af streaming på nettet. Men ser man på grupperne under 40 år, er der et klart flertal af brugerne, der streamer.

65 procent af de 30-39-årige streamer dagligt 79 procent af de 20-29-årige og hele 87 procent af de 12-19-årige.

Han konkluderer derfor blandt andet i sin undersøgelse, at fremtidens mediebrugere i stigende grad bliver individualiseret og fragmenteret.

VG og BT melder sig på banen
Public service-medierne har da også i stigende grad fokus på omstilling til net-tv. NRK har eksempelvis ansat seks medarbejdere til at administrere deres streamingtjenester.

Senest har kanalen haft stor succes med teenageserien Skam, der havde et tværmedialt fokus, hvor de unge seere i løbet af ugen kunne følge med i sms-beskederne imellem karaktererne. Derudover blev små klip fra udsendelserne udgivet i løbet af ugen på de sociale medier. Det fulde program blev sendt om fredagen, og derved fik serien også fat i den ældre generation.

Men selv om de traditionelle public service-aktører forsøger at tilpasse sig det ændrede medieforbrug, ser andre aktører ligeledes en mulighed i den individualiserede brug.

Således viste Bergens Tidende og VG interesse for den seneste public service-aftale i Norge, der skal give støtte til tv-nyhedsproduktion.

Public Service-aftalen er de facto designet til TV 2 og til at TV 2 Norge skal fastholde sin geografiske placering i Bergen. Det fortæller medieforsker fra Bergens Universitet, Helge Østbye.

Han påpeger dog, at enkelte elementer i aftalen er blevet fjernet i forhold til den forrige aftale, og det gør i princippet, at øvrige aktører kan ansøge aftalen.

Derfor annoncerede Bergens Tidende, at avisen i fællesskab med VG, der har haft stor trafik via deres ni år gamle web-tv-kanal, VGTV, ville overveje at ansøge public service-aftalen. Begge medier er en del af Schibsted-koncernen og kunne derfor arbejde sammen.

VGTV er primært forankret på nettet, men deres kanal bliver også sendt på kabelnettet. Kanalen viser blandt andet importerede dokumentarer, ligesom de også laver nyhedsudsendelser og underholdende korte klip, som er rettet mod sociale medier.

“VGTV laver stadig for smalle nyhedsudsendelser, og de skal bruge tiden indtil den næste aftale til at bevise, at de kan levere brede nyheder, hvis de virkelig vil være et public service medie,” lyder det fra Helge Østbye.

Flere udbydere kan være udfordring
Ifølge ham ville det dog være gavnligt for nyhedsproduktionen, hvis VG kunne blive et ekstra public service medie i Norge, fordi det ville variere udbuddet af nyheder. VGTV har ifølge ham bevist, at de kan dække enkelte nyheder meget grundigt.

Og netop flere udbydere kan være fremtiden for public service, mener de danske medieforskere.

“I Danmark har vi set en udvikling, hvor vi først kun havde DR som public service-medie, så fik vi TV 2-regionerne, og så kom Radio24syv. Og hvis man ser på tendenserne, kan jeg godt forestille mig, at vi også får en dedikeret web-tv-kanal som public service-udbyder. Der har jo allerede været tale om, at DR3 skulle være netop det, så det behøver ikke at være en ny udbyder,” lyder det fra Henrik Søndergaard fra Københavns Universitet.

Den samme udvikling ser ph.d.-studerende Julie Mejse Münter Lassen.

“Vi ser jo allerede nu med den danske public service-pulje, hvor DR’s produktion skal være mere og mere outsourcet, at public service er fragmenteret,” siger Münter Lassen, der tilføjer:

“Men jeg kunne også godt forestille mig, at man fremover, eksempelvis med VGTV eller Ekstra Bladet TV, fik lidt public service ind imellem de mere underholdende indslag, så man fik fat i den målgruppe også,” siger hun, men påpeger, at et public service-fokus også kunne risikere at skræmme den målgruppe væk, som kanalerne ellers har tiltrukket.

Begge påpeger, at den udvikling ikke nødvendigvis er gavnlig for formålet med public service.

Nu er public service-sendingerne tilrettelagt igennem flow-tv, så de skaber et alsidigt udbud, som tilsammen tjener et samfundsmæssigt formål. Den tanke ville være udfordret med et fragmenteret public service-udbud, mener Henrik Søndergaard.

Han påpeger, at man på nettet godt kan styre public service-udbudet, så modtageren får et varieret tilbud, ligesom Netflix tilbyder andre film og serier ud fra hvad man tidligere har set.

“Man kan bare ikke gøre det lige så effektivt, som man kan med flow-tv,” siger han og tilføjer:

“Men at dele public service ud på flere udbydere og pille det fra hinanden er ikke sød musik i mine ører. Hvem skal så styre det generelle udbud, og hvordan skal det administreres,” spørger Henrik Søndergaard.

“Men i Danmark har vi set en bevægelse imod netop det med først TV 2-regionerne og så Radio24syv, så det er ikke helt utænkeligt, at det kan ske. Men i sidste ende er det jo en politisk beslutning,” lyder det fra Søndergaard.

Artiklen er publiceret 20. juni 2016.